Næsten alt Shimano er kompatibelt med hinanden(der er dog undtagelser). Dvs. at man kan bruge f. eks. et 105 kranksæt sammen med en Ultegra forskifter. Sram er ikke altid kompatibelt med hinanden: Alle landevejsdele er kompatible med hinanden og alle MTB-dele er kompatible med hinanden.
Selvom ovenstående krav er opfyldt så betyder det ikke at man ikke skal overholde fx gængs kædelængde eller huske at vælge en bagskifter med tilstrækkelig kapacitet(mere om dette senere). Endvidere skal gearingen være kompatibel - det er ikke hensigtsmæssigt at sætte en 8-speedskæde på en 10-speed krans.
Man kan bruge både Shimanokæder til SRAM kassetter og SRAM-kæder til Shimanokæder. I praksis betyder det at man at SRAM-kassetter er kompatible med Shimanokassetter. Campagnolo er således ikke kompatibelt med hverken SRAM eller Shimano.
Shimano, Sram og Campagnolos skiftegreb og bagskiftere er generelt ikke kompatible. Dvs. at har man en bagskifter fra Shimano så skal skiftegrebene også være fra Shimano. Således gælder også for Sram og Campagnolo. Bagskiftere har ofte betegnelsen RD som er en forkortelse for Rear Derailleur som betyder bagskifter på engelsk. Eksempelvis kalder Shimano een af deres bagskiftere RD-6700 hvor RD hentyder til bagskifteren og 6700 er en henvisning til den specifikke model - her Ultegra.
Næsten alt er kompatibelt med 2 klinger. Forskifter hedder på engelsk Front Derailleur som har forkortelsen FD.
Man kan selvfølgelig altid bruge een magen til den gamle, men vil man af en eller anden grund gerne have en anden model, så skal man først gøre sig klart om begrebet "total kapacitet". Den totale kapacitet defineres som: Afstanden i tænder mellem største og mindste klinge foran + afstanden i tænder fra mindste til største gearhjul i kransen(kassetten) i bag. Ex kører man på en racercykel med 53 tænder på den store klinge foran og 39 på den lille foran og en krans med 21 tænder på det største gearhjul og 11 tænder på den mindste så udregner man det således:
(53-39) + (21-11) = 14+10 = 24
Bagskifteren skal således have en kapacitet på minimum 24.