En cykelhjelms vigtigste opgave er at beskytte hovedet i tilfælde af uheld. Men en cykelhjelm er jo ligesom en forsikring, som er en god ting at have, men som vi håber aldrig at få brug for.
Så udover den primære opgave at beskytte hovedet, er det også vigtigt at den sidder godt, og er behagelig at have på. Og så gør det jo heller ikke noget, at den ser lidt smart ud.
På udkig efter baby cykelhjelme? Klik her
Fra den 1. januar 2022 er det blevet lovpligtigt at bære cykelhjelm på elløbehjul. Har du glemt hjelmen, vanker der en bøde. Det er endnu ikke lovpligtigt i Danmark at have cykelhjelm på når man cykler, heller ikke for børn og unge. Hvis vi kigger lidt overordnet på de 10 mest populære hjelme, så er der ingen tvivl om at sort er den mest populære farve. Den sorte farve har altid været en klassiker blandt cykelhjelme, og er det stadigvæk.
Prisen på en cykelhjelm varierer alt efter mærke og model, men vi kan se at gennemsnitsprisen blandt de mest populære cykelhjelme var lidt over kr. 400.
Nedenstående liste er baseret på vores kunders anmeldelser, feedback på de enkelte hjelme, samt salgsstatistik og andre testresultater fra Bomagasinet og Forbrugertest. Listen opdateres løbende, og nedenstående er altså de 10 bedste og mest populære cykelhjelme lige nu.