Cykelhjelme til babyer og småbørn - Find den bedste cykelhjelm til dit barn

I denne artikel kan du læse mere om hvilke vigtige faktorer, du bør overveje når du skal købe ny cykelhjelm til de mindste børn.

3 vigtige overvejelser når du skal vælge cykelhjelm til din baby:

  • Flad nakke
    En cykelhjelm med flad nakke giver dit barn en optimal siddestilling, mens en almindelig cykelhjelm kan give dit barn en akavet foroverbøjet stilling, pga. hjelmens volumen i bag.
  • Magnetspænde
    Den almindelig klikspænde som vi alle kender, har den ulempe at du kan risikere at nappe barnet under hagen når hjelmen spændes. Med en magnetspænde kan barnets hud ikke risikere at komme i klemme.  
  • Korrekt størrelse
    En korrekt størrelse cykelhjelm er det mest essentielle, når du skal væge en ny cykelhjelm til dit barn. En hjelm skal passe i størrelse og samtidig skal remmene være justeret korrekt, for at beskytte optimalt i tilfælde af ulykker.
Billedet viser en lille pige der sidder i en cykelstol med cykelhjelm på.

Hvilken cykelhjelm til babyer og små børn er bedst?

Cykelhjelme finde i mange modeller, med mange forskellige egenskaber. Hvilken model der er bedst egnet til dit barn, afhænger af jeres behov til en børnecykelhjelm. Herunder er listet forskellige egenskaber, som du kan til eller fravælge - men under alle omstændigheder tage med i dine overvejelser:

  • Vægt
    Des lettere cykelhjelmen er, des mere behagelig er den for baby at have på. Vær opmærksom på at babyers hoved og nakkemuskulatur ikke er så stærk, og derfor er det vigtigt med en let cykelhjelm.
  • Justering via drejespænde i nakken
    I mange cykelhjelme er der indeni cykelhjelmen et spænde, som gør det muligt at finjustere størrelsen til dit barns hoved. 
  • Hagespænde
    Langt de fleste hjelme lukkes via enten klikspænde eller magnet. Klikspændet er det klassiske vi alle kender, mens magnetlukning er en nyere lukningsform. Med en magnetlukning risikerer du ikke at nappe barnets skind når du spænder hjelmen. 
  • Ventilation
    Skal hjelmen anvendes i sommermånederne, anbefaler vi at du vælger en hjelm med mange og store ventilationskanaler. 
  • Mips eller KinetiCore
    En hjelm kan indeholde ekstra sikkerhedsteknologier som Mips og Kineticore. Overvej gerne om det er vigtigt for dig. 
  • Led-lys i nakken
    Der findes mange modeller med indbygget led-lys i nakken, som giver ekstra synlighed i trafikken når i cykler ud på de mørke timer. 
Billedet viser et close up af en cykelhjelm, set fra nakken. Billedet illustrerer en flad nakke.

Sådan finder du den rette størrelse hjelm til baby

En cykelhjelms størrelser er angivet i cm. og for at finde den rette størrelse til dit barn, skal du måle omkredsen på barnets hoved. Sådan gør du:

  • Find et blødt målebånd
  • Placer målebåndet om barnets hoved - cirka 2 fingre over øjenbrynene, lige over ørene eller hvor ansigtet er bredest
  • Omkredsen i cm. skal du nu anvende til at finde den korrekte størrelse

Vær opmærksom på at små børn vokser hurtigt. Det er derfor vigtigt løbende at indstille omfang og remme, så hjelmen fortsat sidder som den skal. 

Nyttig info

Måler din barns hoved eks. 48 cm. i omkreds, bør du vælge en hjelm hvor 48 indgår i størrelsesspændet. 

Husk der skal være lidt ekstra plads at gøre med, hvis barnet skal anvende en hjelmhue under hjelmen.

De fleste hjelme har en drejespænde i nakken, som gør det muligt at finjustere hjelmens omkreds. Derfor kan du med fordel vælge en størrelse som barnet kan vokse med.

Hvornår er baby klar til at komme med på cykeltur? 

Det er altid lidt specielt første gang man skal have sin lille baby med ud at cykle. Men hvornår din baby er klar til at sidde i en cykelstol eller køre med i ladcyklen, kommer an på hvornår dit barn kan sidde selv. Typisk er det fra 9-10 månedsalderen, men det varierer meget fra barn til barn, da børn udvikler sig meget forskelligt. En god tommelfingerregel er, at dit barn skal kunne sidde selv.

Vi anbefaler at køre korte ture i starten, da det kan være hårdt for babys ryg og nakke, at sidde oprejst i en cykelstol mens de er helt små. Samtidig kan vægten fra cykelhjelmen, og de naturlige bevægelser fra cyklens kontakt til underlaget virke generende for barnet.

Se vores fulde sortiment af cykelhjelme til børn og baby!

Denne artikel er skrevet af:

Avatar

Nadja R. Dalgaard

Content

Udgivet:

Opdateret:


Har arbejdet mange år i cykelbranchen og har et stort kendskab til vores produktsortimentet.