Cykelhjelm med MIPS - Hvorfor vælge en cykelhjelm med MIPS?

Du er måske stødt på begrebet MIPS i forbindelse med cykelhjelme før, men hvad betyder det egentlig, og er det noget du bør overveje i din næste cykelhjelm?

MIPS står for "Multi-Directional Impact Protection System", og kort forklaret betyder det at hjelmen har et indbygget beskyttelsessystem, i form af en ekstra inderskal, der hjælper med at absorbere stød i forbindelse med slag, fald og styrt fra kantede vinkler.

Teknologien findes i mange forskellige typer hjelme. Det betyder at du uanset om du cykler på racercykel, mountainbike eller citybike, kan du finde en MIPS-hjelm, der passer til dine behov.

I videoen kan du se vores kollega Lars, forklarer hvordan MIPS fungerer.

Hos os finder du cykelhjelme med MIPS til dame, herre og børn, ligesom du finder cykelhjelme med MIPS fra anerkendte brands som Abus, Lazer og Giro m.fl.

Sådan fungerer MIPS i praksis

MIPS står for Multi-directional Impact Protection System og er en avanceret teknologi designet til at forbedre sikkerheden i hjelme. Selve MIPS-delen, er en gul inderskal der er monteret inde i selve hjelmen (se illustration på billede).

Helt praktisk kan skallen give sig (rokke sig) et par millimeter, hvilket er nok til at reducere de skadelige rotationskræfter, der kan opstå ved skråstød mod hovedet under et fald eller en ulykke. Eller sagt på en anden måde; skallen hjælper med at omdirigerer nogle af de kræfter, der ellers kunne blive overført til hjernen.

Teknologien er udviklet på baggrund af omfattende forskning i hjerneskader og tager højde for, hvordan hjernen naturligt beskytter sig selv ved bevægelse inde i kraniet.

En almindelig cykelhjelm er designet til at beskytte og modstå det tryk der opstår direkte ind på hjelmen, men i langt de fleste ulykker hvor cyklister er indblandet, rammer cyklisten ikke med hovedet ned i asfalten i en 90 graders vinkel.

Billedet illustrerer hvordan en MIPS-inderskal ser ud. Illustrationen er grafisk.

Hvorfor er det en fordel at investere i en cykelhjelm med MIPS?

At vælge en cykelhjelm med MIPS kan være en afgørende investering i din sikkerhed. Når man falder af cyklen, sker det sjældent i en lige linje – i stedet rammer hovedet typisk jorden i en skæv vinkel, hvilket kan forårsage rotationsbevægelser, som hjernen er særligt sårbar overfor. MIPS reducerer risikoen for alvorlige hjerneskader ved at minimere disse bevægelser. Ved at absorbere og omdirigere de skadelige kræfter giver en MIPS-hjelm dig bedre beskyttelse mod de skader, der ellers kunne føre til langvarige eller permanente hjerneskader. Dette gør hjelme med MIPS til et oplagt valg for både professionelle og fritidscyklister, der prioriterer sikkerhed.

Herunder kan du se et udvalg af vores cykelhjelme med MIPS. Hvis en cykelhjelm har indbygget MIPS systemet, vil det altid fremgå af vores produkttekst, samt af produktets emballage. Cykelhjelme med MIPS har desuden også altid et lille diskret gult logo på sig. 

Cykelhjelme med MIPS

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til MIPS, eller er du i tvivl om din cykelhjelm har MIPS, så er du altid velkommen til at kontakt vores kundeservice på info@cykelpartner.dk eller på telefon 39403131.

Du kan læse mere om Mips her. 

Denne artikel er skrevet af:

Avatar

Nadja R. Dalgaard

Content

Udgivet:

Opdateret:


Har arbejdet mange år i cykelbranchen og har et stort kendskab til vores produktsortimentet.