Der er én ting, jeg har lært efter mange år på mountainbike: En god rygsæk er ikke bare en rygsæk.
Den er dit mobile værksted, kamerataske, sikkerhedsnet og den lille basecamp, du altid har på ryggen.
De sidste måneder har jeg kørt med POC Column VPD 8L, og det er en af de ting, jeg ikke længere kan undvære. Den sidder stabilt, følger bevægelserne, og så har den lige akkurat plads til alt det udstyr, jeg bruger på en tur uden at føles tung eller klodset.
Her får du et indblik i, hvad jeg har i tasken hver eneste dag, og hvorfor det hele betyder noget for mig.
Jeg har altid været typen, der kører meget alene.
Mange timer på sporet, i al slags vejr, og ofte uden en fast plan.
Det kræver én ting: At jeg kan stole 100% på det udstyr, jeg har med.
POC tasken er blevet min faste makker.
Jeg tager den over skuldrene, spænder bryststroppen og så sidder den der bare.
Den rykker sig ikke, hopper ikke på nedkørsler og føles ikke klodset, selv når jeg kører tekniske spor.
Den har allerede taget sin del af mudder, regn, frost og nogle solide slag, men den fungerer stadig perfekt. Det er sådan en ting, hvor man efter et par ture tænker:
“Den her skal jeg ikke undvære igen.”

GoPro’en ligger altid øverst i tasken.
Jeg filmer meget POV både for at vise teknik, spor og de “rigtige” øjeblikke. Derfor har jeg tre ting med, som gør hele forskellen:
GoPro bateripakke + ekstra batterier
Jeg kører aldrig uden en boks med 4 opladte batterier.
Kulde, lange ture og spontane idéer til POVs det dræner batterier hurtigere, end man tror.
Anamorphic lens
Til de dage, hvor lyset er specielt, og jeg gerne vil have det filmiske look.
Det giver en helt anden stemning i skov og lav sol.
ND-filtre (ND4, ND8, ND16, ND32)
Små filtre, der gør en gigantisk forskel.
De holder optagelserne rolige og jævne uanset lys.
Jeg elsker at have dem med. Det er sådan noget, der gør optagelserne mine.

Jeg har lært det på den hårde måde:
Hvis noget kan knække, så knækker det, når du er længst væk hjemmefra.
Multitool
Min lille redningsmand.
Justeringer, løsne bolte, rette styr redder mig næsten hver uge.
SRAM T-Type Powerlink
Det fylder ingenting, men det kan være forskellen på at gå hjem … eller køre videre.
Det ligger altid i tasken. Altid.

De her lygter er så små, at man næsten glemmer dem.
Men jeg har dem altid med:
Den hvide og røde i tasken har reddet mig mange gange, både på spor og vej.
Det er tryghed i miniformat.
Jeg kører med GripGrab SuperGel Full Finger, og jeg elsker dem.
De sidder godt, dæmper slag og er solide nok til lange dage.
Jeg har næsten altid et ekstra par i tasken, hvis de første bliver mudrede eller våde.
Det kan virke simpelt udefra:
“Det er jo bare en rygsæk.”
Men for mig er det alt det her:
POC 8L har ikke bare plads til udstyret.
Den har plads til det, der gør mine ture mulige og det, der gør dem gode.
Tak fordi jeg må dele noget, der faktisk betyder noget for mig.