Bikepacking for begyndere

En guide til dig som gerne vil i gang med bikepacking eller ønsker inspiration til nye produkter og gode råd.

Skrevet af bikepackere, Lucas Berthelsen og Ellen Rosborg

Hvad er bikepacking?

Du har helt sikkert hørt om cykelferier, eller selv været afsted på de populære cykelruter i Danmark. Ordet cykelferie er ikke så fremmed, og fortæller i sig selv, hvad det går ud på.

Bikepacking derimod, kræver måske et par uddybende ord. Langt hen ad vejen er det faktisk det samme. Det som gør bikepacking til noget anderledes er, at du bevæger dig mere ud på skovstierne og forskellige off-road tracks, fremfor en cykelferie, hvor man køre langs vejen eller på belagte cykelstier. Et bikepacking set-up er ofte lettere, mere funktionelt og manøvredygtigt, og egner sig til dig som gerne vil have lidt mere action.

En cykleferie er den familievenlige version, hvor du har plads til, at både børn og hunde kan komme med i en ladcykel f.eks.

3 gode råd til din bikepacking tur

1. Inden du tager afsted på en længere tur, er det vigtigt at have testet sit udstyr af. Når du kommer hjem efter en kort tur, er det altid en god ide at overveje, om du havde brug
for alt du havde pakket, eller om der er noget du kan undvære, eller vigtigere, om der var noget du manglede.

2. Lad vær at tjekke vejrudsigten, bare tag afsted forberedt på det hele.

3. Nyd rejsen - ikke målet.

Følg Ellen og Lucas på social media!

Ønsker du at følge med i Lucas Berthelsen og Ellen Rosborgs bikepacking-eventyr, så kan du se meget mere på deres Instagram og YouTube

Hvorfor er det en god måde at rejse på?

Der er utallige årsager til, at bikepacking er en fantastisk måde at rejse på. Tillad os at nævne en god sjat!


1. Klimavenlighed
Vi lever i en tid, hvor der er meget fokus på naturen og miljøet, og heldigvis for det! Bikepacking er en af de meget få rejseformer, som faktisk ikke forurener vores kære natur, men blot bringer os tættere på den.

2. Mental sundhed
Udover miljøet har vi også stor fokus på danskernes mentale sundhed i denne tid. Og hvad bidrager mere til bedre mental sundhed, end at være ude i naturen? Bikepacking er en mulighed for at give slip på hverdagens stress og jag, og give sig tid til at dyrke sig selv, og den man er, når man er alene eller sammen med en ven eller partner.

3. Motion
Bikepacking er en rigtig god motionsform, den styrker både kroppens muskulatur og kondition, samtidig med den mentale motion, for tankerne kan få frit spil, og ideerne får lov at strømme ind sammen med den friske luft.

4. Naturoplevelser
På en bikepacking tur vil du opleve at se og mærke flere ting, end du fx ville gøre på en bilferie. For på cyklen kan det ikke gå ligeså hurtigt, og når du samtidig befinder dig et sted, hvor du kan mærke vind og vejr og lytte til naturen, så vil du være meget mere åben overfor, at se og opleve de ting, som foregår rundt om dig.

5. Større distancer end vandring
Måske elsker du at vandre, men finder dig selv lidt begrænset i forhold til, hvad du kan nå at opleve i et bestemt tidsrum. Med cyklen kan du bevæge dig meget længere på kortere tid, men du er stadig i kontakt med naturen, og kan få mange af de samme værdifulde oplevelser som på vandrestien.

6. Frisk luft
Sidst men ikke mindst får du kæmpe mængder frisk luft, og hvad er frisk luft ikke godt for? Man sover bedre om natten, man tænker mere klart, og man har mere energi, når man indånder masser frisk ilt.

What’s not to like?!

Hvordan kommer du så lige i gang med alt det her?

Et god sted at starte er selvfølgelig med en cykel, har du allerede en, som står i garagen og keder sig? Så start med at få børstet den fri fra støv, pump noget luft i dækkene og tag en tur rundt i kvarteret og gerne et stykke ud i naturen.

Inden du beslutter dig for at købe alt udstyret til en bikepacking tur, er det en god ide lige at mærke efter, om det overhovedet er noget for dig.

Når du kommer hjem fra din tur og tænker “fedt man! Det er det her jeg skal” så kan du begynde at overveje de næste par ting, såsom hvornår og hvad du skal have med.

Hvornår er det et godt tidspunkt til bikepacking?

Vi synes jo altid, at det er et godt tidspunkt til bikepacking, men det kommer an på hvor hårdfør man er, og om man har lyst til at cykle hele året rundt. Hvis du er helt ny til bikepacking, og måske endda outdoorlivet generelt, så er det bedst at starte i perioden fra forårets begyndelse til midt ind i efteråret.

I forhold til tidspunktet du vælger, skal du overveje forskellige ting, bl.a. hvad for noget udstyr du skal have med. Bliver det varmt og fuld sol, så husk masser vand og solcreme.

Bliver det regnvejr så husk regntøj, og bliver det koldt og blæsende, så husk et telt der kan stå i stormen, og måske en buff til at beskytte hals og ører. Det er helt sikkert en individuel sag om du har lyst til at cykle når elementerne er en udfordring, og det blæser og regner. Eller om du foretrækker at cykle når elementerne er med dig, solen skinner, det er varmere i luften og med en kølig brise. Det giver næsten sig selv at jo koldere det er, jo mere kommer din oppakning til at fylde. Men uanset hvad skal du have oppakning med, og hvad skal man vælge?

 

Hvad skal man skal med, og hvilke produkter er de bedste?

Cykel og cykelhjelm

Først og fremmest skal du have en cykel og en cyklehjelm. Cyklen er en smagssag, men til bikepacking er det en god ide med lidt bredere og mere mønstrede dæk, end hvad du bruger på landevejen. Vores dæk er fra Schwalbe, som har et bredt udvalg, af både bredde og mønster, men vigtigst er, at de er rigtig god kvalitet.

Hjelmen er et super vigtigt element, den skal sidde godt og selvfølgelig give den optimale beskyttelse. Vi har begge hjelme fra Lazer, og er rigtig glade for dem. Det er en god ide at vælge en hjelm med Mips, som er en stødbeskyttende funktion, der giver den bedste beskyttelse af hovedet og hjernen ved fald. Det er også en god ide at vælge en hjelm i mountainbike-kategorien, da du vil finde dig selv på en masse skovstier.

Cykeltasker

Til din oppakning er det vigtigt at vælge nogle gode cykeltasker, og her er mærket Ortlieb en klar favorit blandt mange bikepackere.

Ortlieb cykeltasker er nemlig vandtætte cykeltasker, som har en masse fordele med sig. Vi bruger, ligesom mange andre, deres 20 liters bagtasker til at sætte på bagagebæreren. Du vil blive overrasket over hvor meget plads
der er i dem. Du har plads til både tøj, sovepose, liggeunderlag, toiletgrej og køkkenudstyr, hvis du selvfølgelig kun pakker fornødenhederne.

Udover bagtasker kan du vælge en cykeltaske til styret, den bliver brugt af mange til at opbevare teltet, du kan også få en rammetaske, og en stembag som sidder ovenpå rammen. I rammetasken kan du have ting som kræver hurtig adgang, f.eks. regntøj, cykelhandsker, buff og værktøj til cyklen. Stembag’en er god til små ting som mobil og oplader, cykellås, pung og pas hvis du rejser i udlandet.

Man kan også cykle med en bæltetaske på, den er super god at have til hvis man skal handle eller lign, og gerne vil have ting med sig. Det er intet problem at cykle med en bæltetaske, men vi vil ikke anbefale at cykle med en rygsæk over 24l, da man hurtigt kan komme til at fylde den for meget, og det bliver man træt i skuldrene af.

Telt og overnatning

Inden du kan finde ud af hvad du skal have med, skal du have taget stilling til din overnatningsprioritet, der er fire muligheder for overnatning på en bikepacking tur: telt, hængekøje, shelter eller vandrehjem/hotel. Teltet er det mest populære valg blandt bikepackere, og det er der en god årsag til. Teltet giver dig friheden til at bevæge dig hvorhen du ønsker, og du kan altid være sikker på at have ly til en god nattesøvn.

Hvilket telt skal man så vælge?

At sove i telt kræver generelt noget godt outdoor udstyr. Til sommerture er et tunneltelt et godt valg. Tunneltelte er lette at slå op, og ligger tit i den lave vægtklasse, udover det fylder det ikke ret meget, når det er sammenpakket, hvilket gør det let at have med på cyklen. Tunneltelte kommer tit med en kombi af sovekabine og apsis, det giver dig mulighed for at opbevare dine grejer i tørvejr, uden at slæbe møg med ind i kabinen. Tipitelte er efterhånden blevet rigtig populære, men et tipi telt egner sig ikke til bikepacking, da det står dårligt i kraftig vind, og de tipitelte som tåler vinden, er alt for store at have med. Skal du på vintertur kan du med fordel vælge et kuppeltelt, fordele ved kuppelteltet er at det kan sættes op uden pløkker og barduner, og så er det ofte mere modstandsdygtigt overfor storm og kraftige vindstød.

Når du skal vælge dit telt, skal du selvfølgelig tage stilling til, hvor meget plads du har brug for. Er det kun dig der skal afsted, eller har du en ven eller partner med? Så skal du overveje om du skal have et telt til 2 personer eller flere. Robens telte er rigtig populære. Det kan i nogle tilfælde være nice at vælge et 3-personers telt, selvom man kun er 2, det har vi haft på mange af vores ture, og det giver lidt ekstra plads at bevæge sig rundt på, men det fylder selvfølgelig
også det mere. Udover Robens telte så er Outwell telte også blevet rigtig populære grundet deres gode kvalitet. Outwell laver et superfint tunneltelt til 2 personer, som man kan overveje til sin sommertur.

Se vores udvalg af telte til bikepacking her.

Hængekøje

En outdoor hængekøje kan også være en mulighed, hængekøjen er dog meget niche præget, og det er lidt en ting man enten dyrker eller ej. Fordelen ved hængekøjen er, at den fylder meget lidt på cyklen. Vi har selv været på et par ture med hængekøjer, men vi oplever dsv flere ulemper ved den. Hængekøjer kræver nemlig træer med rigtig afstand, og jo flere man er jo sværere bliver det at finde. Det gør at man bliver meget begrænset i forhold til hvilken rute man kan vælge. Man er også begrænset i forhold til valg af lande som fx Island der næsten ikke har nogle træer, men ellers er et meget populært sted at bikepacke.

Hængekøjen er ellers fantastisk at sove i, men vi vil hellere anbefale den til en mere stationær tur i skoven.

Shelter

Shelters er en rigtig god mulighed for bikepackers, især hvis du cykler i Danmark. Mange af de ruter vi har i Danmark, har shelters som en del af ruten, men det betyder også at du er nødt til at holde dig til ruten, og det gør, at turen bliver mindre fleksibel. Man kan også være uheldig at det shelter man havde sat sig for, allerede er optaget, det er noget man især skal tage højde for, hvis man cykler i højsæsonen.

Hvis du vælger denne vej så anbefaler vi at booke shelters gennem “shelterappen”, så du er sikker på din nattesøvn. Shelteret kræver generelt lidt mere planlægning, og det kan være rart for nogle, og begrænsende for andre.

Find også oplysninger om overnatningsmuligheder i det fri på Naturstyrelsen.

Vandrehjem og hotel

Hvis du ikke bryder dig om at sove udendørs, så er det her muligheden for dig. Vandrehjem er selvfølgelig den billigere løsning og her vil du med god sandsynligheden møde andre bikepackers, netop af denne grund.

Vi har personligt ikke erfaring med denne overnatnings mulighed da vi elsker at sove udenfor, og vi synes det er en del af en bikepacking tur at leve mere primitivt.

Sovepose og liggeunderlag

Hvis du vælger telt eller shelter skal du have både sovepose og liggeunderlag med. Her er det en rigtig god ide, at vælge noget som passer til de temperaturer du begiver dig afsted i. Hvis du vælger en vintertur skal du anskaffe dig en vintersovepose eller en helårs sovepose.

Liggeunderlaget kan du med fordel vælge et med en høj R-værdi. Jo højere R-værdien er jo mere isoleret er det, og det betyder at du kan modstå kulde fra jorden. Desuden er det altid en god ide at investere i et liggeunderlag med en høj R-værdi, da du sagtens kan bruge det hele året rundt. Vælger du en sommertur, anbefaler vi en sommersovepose eller en 3-sæsoners. Vi anbefaler mærker som Robens når du skal vælge sovepose.

Outdoor tøj til bikepacking

Det kan være en god ide at starte med at investere i forskelligt outdoor gear ved en outdoor outlet. Her kan du ofte finde tøjet billigere eller måske secondhand, indtil du finder ud af hvad der fungerer for dig. I forhold til beklædning anbefaler vi at finde tøj i merinould. Merinould har god åndbarhed, det er naturligt termoregulerende, dvs at hvis du sveder, så varmer det dig ikke yderligere op, og hvis du fryser virker det isolerende. Det er svedtransporterende hvilket betyder du ikke bliver klam og fugtig efter høj aktivitet. Man kan både få lang- og kortærmede t-shirts, korte og lange underbukser, sokker og buff i merinould, og du kan både bruge det til sommer og vinterture. Derudover er det en god ide at have en flis eller tyk trøje som et isolerende lag og en skaljakke til vind og regnvejr.

Vi anbefaler også at have et par cykelshorts til de dage hvor du skal køre længere distancer. Det er virkelig nice at have en pude til bagdelen, ellers kan man godt få ondt efter en lang dag i sadlen. Vi har selv cykelshorts fra Endura og Rogelli som laver nogle rigtig gode cykelbukser i høj kvalitet. Generelt har vi flere ting fra Endura, som jo er et cykelmærke og laver produkter hertil. Det er virkelig værd at tage med i overvejelserne at have udstyr der er lavet til formålet. Vi har et par tynde vindjakker som kan pakkes sammen til de fylder ingenting, de er virkelig gode når man fx køre ned ad bakke eller i blæsevejr på varme dage.

Vi har Endura’s MT500 regnbukser, som er virkelig gode og et must til våde ture. Og en ekstra nice ting at have er skoovertræk til regnvejrsdage, her kan vi anbefale Shimanos skoovertræk. Man tager dem bare udenpå sine sko så man ikke får våde fødder. Når først fødderne er våde, så er det man begynder at fryse, så det er helt sikkert anbefalelsesværdigt.

Ekstraudstyr til cyklen

Når man køber en cykel så står den med standard dele på og det kan være rigtig godt eller rigtig skidt. Når du skal ud og køre længere ture og i flere dage, er det virkelig vigtigt at du f.eks. sidder godt på din sadel, eller at du ikke får ondt i håndleddene pga håndtagene, eller at styret måske er for smalt eller bredt. Det er ikke ting man overvejer til dagligdagskørsel, men når du har siddet i sadlen i længere tid, vil du begynde at mærke forskellige ting, som du skal tage til overvejelse.

Vi har opgraderet flere ting på vores cykler til produkter, som giver bedre køreegenskaber for os. Vores sadler har vi f.eks. skiftet ud med et par Brooks sadler, det har gjort en kæmpe forskel! Vi cykler udelukkende med cykelshorts på dage, hvor vi ved vi vil cykle langt, for vi sidder så godt i de her sadler at det ikke er nødvendigt ellers. Vi har også skiftet vores håndtag ud med nogle der er ergonomiske, så vi har mere støtte i håndleddene, og vi har mulighed for flere håndstillinger. Lucas har også skiftet sit styr ud, med et der er højere og bredere så han får en bedre positur på cyklen.

Der er mange muligheder for at forbedre småting alle mulige steder, og det er noget du kommer til at opdage undervejs. Alt vi kan sige er, at du skal lytte til din krop og dens signaler, og tænke over muligheder for at forandre det til det bedre.

Husk: Jo mere nice du har det på cyklen, jo længere har du lyst til at køre.

Ekstraudstyr til cyklen

Når man køber en cykel så står den med standard dele på og det kan være rigtig godt eller rigtig skidt. Når du skal ud og køre længere ture og i flere dage, er det virkelig vigtigt at du f.eks. sidder godt på din sadel, eller at du ikke får ondt i håndleddene pga håndtagene, eller at styret måske er for smalt eller bredt. Det er ikke ting man overvejer til dagligdagskørsel, men når du har siddet i sadlen i længere tid, vil du begynde at mærke forskellige ting, som du skal tage til overvejelse.

Vi har opgraderet flere ting på vores cykler til produkter, som giver bedre køreegenskaber for os. Vores sadler har vi f.eks. skiftet ud med et par Brooks sadler, det har gjort en kæmpe forskel! Vi cykler udelukkende med cykelshorts på dage, hvor vi ved vi vil cykle langt, for vi sidder så godt i de her sadler at det ikke er nødvendigt ellers. Vi har også skiftet vores håndtag ud med nogle der er ergonomiske, så vi har mere støtte i håndleddene, og vi har mulighed for flere håndstillinger. Lucas har også skiftet sit styr ud, med et der er højere og bredere så han får en bedre positur på cyklen.

Der er mange muligheder for at forbedre småting alle mulige steder, og det er noget du kommer til at opdage undervejs. Alt vi kan sige er, at du skal lytte til din krop og dens signaler, og tænke over muligheder for at forandre det til det bedre.

Husk: Jo mere nice du har det på cyklen, jo længere har du lyst til at køre.

Ekstra “nice to have” outdoor grej

Det er altid godt at have et multitool med, som kan klare diverse justeringer undervejs, nogle gange kan man have brug for at dreje lidt på nogle ting eller rykke på andre, og måske får man behov for at skille smådele ad. Man ved rent ud sagt aldrig rigtig hvad turen bringer og derfor er det godt at være forberedt på, at cyklen kan få brug for førstehjælp.

Og når vi nu er ved førstehjælp, så husk også et kit til dig selv, man kan aldrig vide om man skulle komme til at falde undervejs, eller hvad der ellers kan ske derude på sporene, better be safe than sorry! Husk også altid en ekstra slange, et foldedæk, lappegrej, og en lille pumpe, du ved det kan ske, så hellere være forberedt.

Hvad med mad på bikepackingturen?

Nu er vi nået til det nok vigtigste element på turen, nemlig brændstof. For hvordan griber man egentlig lige den del an, man spiser jo gerne cirka 3 gange i døgnet, og mad er rigtig vigtigt på en bikepacking tur med høj aktivitet. Det letteste setup du kan køre med er en lille flaske gas, en lille gasbrænder til at skrue på flasken, og så en lille gryde du kan koge vand i. Så simpelt kan det faktisk gøres, for kan du koge vand, kan du lave mad. Vi spiser rigtig tit frisk pasta, det er super nemt at tilberede, og det er sindssygt god energi til dagen efter.

Derudover kan du komme langt med en foldekniv til at skære grøntsager eller lignende. Herfra kan du altid opgradere med en pande, så kan du faktisk lave alt det samme som derhjemme, bortset fra de ting man laver i en ovn selvfølgelig. I forhold til outdoor service, så behøver du kun at have en skål, en spork og en kop med dig. Du kan spise alt af en skål og i sporken har du både en ske og en gaffel, og kniven har du i din foldekniv, nemt. Vi bruger selv klassiske emalje kopper.

Se vores udvalg af service og kogegrej  og energiprodukter.

Du har også valget om du vil handle undervejs eller om du skal så afsides at du har tørmad med. Tørmad er klart det letteste, hvor friske råvarer nok er det lækreste. Man kan sagtens gøre begge dele på samme tur, vi har næsten altid en backup tørmad med, så ved vi at vi har til en nødsituation.

Du kan læse mere dybdegående om nogle af emnerne via nedenstående artikler:

Cykelferie på 2 hjul

Find den rette cykeltaske