En cykelhjelm er en uundværlig del af enhver cyklists garderobe, da den beskytter vores mest værdifulde organ, hjernen, og bidrager til at øge vores sikkerhed i trafikken. Med tiden kan din cykelhjelm samle sved, snavs og dårlig lugt, som ikke ligefrem fremmer brugeroplevelsen. Men med regelmæssig rengøring og lugtforebyggelse kan du holde din cykelhjelm i god stand og minimerer ubehagelig lugt.
Herunder finder du nogle gode tips til at holde din cykelhjelm ren og lugtfri.
En ren cykelhjelm ser ikke kun bedre ud – det kan også forlænge hjelmens levetid. Herunder kan du se en trin-for-trin instruktion om, hvordan du rengør din cykelhjelm:
De fleste moderne cykelhjelme har aftagelige puder og stropper. Start med at adskille disse komponenter forsigtigt, så du kan rengøre dem separat. Dette gør rengøringen nemmere og mere effektiv.
Begynd med at fjerne eventuelt synligt støv og snavs fra hjelmen. Brug gerne en blød børste eller en tandbørste til at nå ind i de små revner og sprækker.
Fyld en skål med varmt vand og tilsæt en mild sæbe eller opvaskemiddel. Sørg for, at vandet ikke er for varmt, da det kan beskadige hjelmens materialer.
Nedsænk de aftagelige puder og stropper i sæbevandet. Lad dem ligge i et par minutter for at løsne sved og snavs. Brug derefter en børste til forsigtigt at skrubbe dem og fjerne eventuelle resterende pletter. Skyl grundigt efter med rent vand.
Dyp en ren klud eller svamp i sæbevandet og tør forsigtigt hjelmens ydreskal. Brug evt. en blød børste til at nå ind i hjelmens ventilationssprækker og fjern eventuelle indgroede partikler. Vær forsigtig, så du ikke ridser hjelmen.
Skyl både hjelmen og de aftagelige dele grundigt med rent vand for at fjerne eventuelle sæberester. Lad derefter hjelmen lufttørre, til den er helt tør. Undgå at bruge direkte varme, som f.eks. en hårtørrer, da høj kan beskadige hjelmen.
Hvis din cykelhjelm begynder at udvikle en ubehagelig lugt, kan du ofte minimere – eller helt fjerne lugten – ved at følge nedenstående tips.
Efter hver cykeltur, skal du lade din cykelhjelm lufttørre ved at placere den et godt ventileret sted. – Udendørs er perfekt, hvis vejret tillader det. Dette hjælper med at forhindre ophobning af sved og lugt.
En enkel måde at fjerne lugt fra din hjelm er at drysse lidt bagepulver inde i hjelmen og lad det sidde natten over. Bagepulveret vil absorbere lugten. Børst det forsigtigt ud næste dag.
Der findes også kommercielle produkter specielt designet til at fjerne lugt fra sportsudstyr. Disse produkter kan også med fordel anvendes på din cykelhjelm. Sørg for at produktet ikke indeholder ingredienser der er skadelig på din hjelm.