Når du skal finde den rette cykelhjelm, er det vigtigt at vælge en model, der passer præcist til dit eller dit barns hoved størrelse. En korrekt størrelse hjelm sikrer nemlig ikke kun optimal beskyttelse, men er også mere behagelig at have på.
I denne guide kan du læse mere om hvordan du finder den rette størrelse, samt hvad det betyder for din sikkerhed og komfort.
For at finde den korrekte størrelse cykelhjelm skal du først måle omkredsen af dit hoved. Brug gerne et blødt målebånd og placer det lige over ørerne og hen over panden, cirka 1-2 cm over øjenbrynene – det bredeste sted på hovedet.
Når du har målt omkredsen, kan du matche denne måling med størrelsesguiden fra den valgte hjelmproducent. Hjelme kommer ofte i størrelsesintervaller og dækker ikke kun over én størrelse. Du skal vælge det interval hvor din størrelse indgår i.
Som tommelfingerregel er det en god ide at vælge en hjelm der er et par cm. for stor, og aldrig en hjelm der er for lille. De fleste hjelme kan nemlig spændes ind, og det er rart at der er plads til en f.eks. en hjelmhue eller pandebånd når det er køligt. Måler dit hoved f.eks. 57cm, kan du med fordel vælge en str. 56-61 og ikke en størrelse 52-58.
TIP: Har du ikke et blødt målebånd, kan du bruge en snor, som du efterfølgende kan måle med en lineal eller tommestok.
OBS: Bestil ikke en cykelhjelm efter størrelsen på din gamle hjelm, da producenten kan have ændret størrelsesintervallet i mellemtiden.
En cykelhjelm skal sidde tæt og lige på hovedet for at give optimal beskyttelse. Hjelmen skal dække panden og sidde cirka 1-2 cm over øjenbrynene. Stropperne skal justeres, så de danner en Y-form under ørerne, og hagespændet skal være stramt nok til, at hjelmen ikke rykker sig, men stadig føles behagelig.
Hjelmen bør ikke kunne vippe frem eller tilbage, og den skal sidde fast, selv når du bevæger hovedet. Justér eventuelle drejespænder for at sikre en tæt og sikker pasform. Når den er spændt under hagen, skal du kunne få to finger ind i mellem hagen og spændet, uden at det strammer for meget.
En cykelhjelm skal være indstillet korrekt for at sikre, at den bliver siddende på plads og beskytter de rigtige områder af hovedet under et styrt.
Hvis hjelmen sidder for løst eller forkert, kan den glide af eller ikke absorbere slaget optimalt, hvilket øger risikoen for hoved skader. Korrekt justering af stropper og spænder sikrer, at hjelmen yder den bedst mulige beskyttelse og komfort.
Danskernes brug af cykelhjelme har været stødt stigende siden Rådet for Sikker Trafik begyndte at registrere data i 2004. Herunder kan du se relevante data omkring brugen af cykelhjelm hos børn og voksne.
Antallet af cyklende skolebørn der anvender cykelhjelm fordelt på alder
Denne artikel er skrevet af:
Udgivet:
Opdateret:
Har arbejdet mange år i cykelbranchen og har et stort kendskab til vores produktsortimentet.