Stelbeskytter
Beskyttelsesfolie og kædebeskytter folie er en måde at beskytte dit stel fra snavs, stenslag og ridser fra kabler og cykelkæde.
Hos Cykelpartner finder du et stort udvalg af stelbeskyttelse, der beskytter din cykel mod ridser og slag og dermed giver din cykel en længere levetid.
Fælles for alle stelbeskyttere er, at de beskytter stellet mod ridser, som i sidste ende kan medføre rust, tæring og nedsættelse af stellets kvalitet og performance. Det er et lidt kedeligt look, når først stellet har fået store og grimme ridser.
Vi har et udvalg af stelbeskyttelse indenfor:
Stelbeskyttelse har mange fordele og bør især anvendes, hvis du kører på ujævne overflader. Dette betyder, at du især bør bruge stelbeskyttelse til MTB, da denne form for kørsel netop foregår i skoven, på grusstier og lignende.
Hvis man udelukkende fokuserer på det æstetiske og selve udseendet på cyklen, er det superærgerligt med store ridser hist og her. Ridser som disse opstår typisk på udsatte områder, som f.eks. stellet under kæden, omkring kabler, samt på krankarmen.
En stelbeskytter til MTB eller andre cykler har naturligvis også fordelen ved at forlænge levetiden. Stelbeskyttelse forhindrer nemlig, at der sker unødigt slid. Når der opstår ridser på stellet, stiger muligheden for rust og tæring af metallet, da lakken ikke længere beskytter stellet. Desuden kan konstant slid mod kabler være med til at disse slides og skal udskiftes oftere.
Stelbeskyttelse findes i flere farver, så du kan matche til din cykels farve eller eventuelt skabe flotte kontraster. Du kan naturligvis også vælge en helt klassisk sort stelbeskyttelse.
Klistermærker er den letteste løsning, indenfor stelbeskyttelse. Klistermærkerne sættes direkte på stellet i det udsatte område og kan let skiftes ud, når de bliver slidte at se på.
Inden du monterer klistermærkerne, er det væsentligt at rengøre stellet ordentligt inden montering og sørge for at stellet er 100% fri for støv, fedt og snavs. Et ordentligt forarbejde giver det bedste resultat på sigt og kan derfor godt svare sig at bruge lidt tid på det.
Så snart stellet er helt tørt, kan du klistre stelbeskyttelse på, på det ønskede område. Et 100% tørt stel sikrer, at limen hæfter og at beskyttelsen sidder ordentligt fast – også over tid.
Klistermærkerne kommer i flere former og størrelser, så du altid har mulighed for at finde den størrelse, der passer til det udsatte sted.
Også neopren stelbeskyttelse er let at montere på cykelstellet, da det blot vikles omkring stellet og lukkes sammen via velcro.