OnGear - Urban - Hjelm - Matsort
OnGear - Urban - Hjelm - Matsort
På lager
Med hele 18 ventilationshuller giver denne OnGear Urban cykelhjelm dig al den udluftning du har brug for på en varm sommerdag. Om vinteren er det let at justere den indre hjelmstørrelse, så du f.eks. kan have en hjelmhue på u…
OnGear | Varenummer: OG021700-X
Vejl.: 169,00
DKK 129,00
OnGear Cykel- og skaterhjelm - model Skate Style
OnGear Cykel- og skaterhjelm - model Skate Style
På lager
Denne cykel- og skaterhjelm fra OnGear er en let og elegant unisex cykelhjelm i en flot matsort farve.  Modellen findes i tre forskellige størrelser, som alle har en drejespænde i nakken, som gør det muligt at indstille hjelm…
OnGear | Varenummer: OG50101-X
Vejl.: 399,00
DKK 149,00
OnGear - Skull - Hjelm - Fullface - Matsort
OnGear - Skull - Hjelm - Fullface - Matsort
Delvis på lager
Denne OnGear Skull hjelm er velegnet til BMX, Downhill, Free Ride og Bikeparks. Den giver høj komfort samt en optimal sikkerhed, når man er på farten. Hjelmen har indbygget hagebeskytter, som sikrer hageregionen og dine tænde…
OnGear | Varenummer: OG0217001-X
Vejl.: 499,00
DKK 399,00

Cykelhjelme

Find den rigtige cykelhjelm

Desværre er det ikke lovpligtigt at køre med cykelhjelm, men vi opfordrer alle til at gøre det.

Pas på jer selv og jeres børn. Tag altid en cykelhjelm på!

Alle test viser, at risikoen for en alvorlig hovedskade mindskes betydeligt ved brug af en godkendt cykelhjelm.

Der findes utallige cykelhjelme på markedet, og det kan være svært at navigere rundt i. Når du køber din cykelhjelm hos os, er du sikker på, at hjelmen godkendt.

For at hjælpe dig med at finde den rigtige cykelhjelm til netop dit hoved, kan du med fordel overveje disse 4 punkter inden du køber.

 

Godkendelse – cykelhjelme køb hos Cykelpartner, er altid godkendte. 

Pasform – kan være meget individuelt, da vores hoveder er forskellige, men med det store udvalg vi har, er der helt sikkert en cykelhjelm som passer dig eller dit barn helt perfekt. 

Pris – hvor meget vil du betale for din nye cykelhjelm?

Kvalitet – hvor ofte du bruger din cykelhjelm, kan måske være afgørende for, hvor god kvalitet du kigger efter

 

Godkendte cykelhjelme

Alle cykelhjelme, som er i handlen i Danmark, er godkendte. Man må ikke sælge hjelme, som ikke opfylder den europæiske standard. Det er med til at give dig tryghed, når du køber ny cykelhjelm, uanset om du handler online hos os, eller i butikkerne. 

CE EN 1078 er den normale standard, som man godkender cykelhjelme efter i Europa. Mange af hjelmene har også indbygget MIPS protection, og her vil det tydelig fremgå af teksten om den pågældende cykelhjelm har MIPS. Du kan læse hvad MIPS er her.

Hvis man gerne vil have en hjelm, som yder en beskyttelse ud over det sædvanlige, så kan man med fordel kigge efter de cykelhjelme, som også er godkendt efter amerikansk standard. Der er meget strengere krav til godkendelse efter en amerikansk standard indenfor næsten alt og dette gælder også for cykelhjelme.

En cykelhjelm som passer- Find den rigtige størrelse

Du kan købe nok så dyre cykelhjelme, men hvis den ikke passer dit hoved rigtigt, vil du alligevel ikke få den fulde beskyttelse. Så sørg for at vælge den rigtige størrelse på din cykelhjelm. Det er nemt og helt enkelt, at finde den rigtige størrelse, og mange cykelhjelme kan desuden tilpasses en smule i størrelse, hvis man ligger imellem to størrelser. 

Du kan med fordel kigge efter både længde- og breddemål på cykelhjelmen, da det ikke alene er omkredsen, der er afgørende for valg af cykelhjelm.

Hvis cykelhjelmen er for smal eller for kort, kan man få ondt, der hvor hjelmen trykker. Kommer man til at købe sig en hjelm, som er for stor, for at den ikke skal trykke, vil den give et frirum enten foran eller i siderne på hjelmen, og så får man ikke den beskyttelse, som hjelmen oprindeligt skulle yde.

Foruden at hjelmen kan falde af eller flytte sig i forbindelse med et styrt eller en påkørsel, vil et slip i hjelmen betyde, at hovedet vil få et slag mod indersiden af hjelmen. Hvis en hjelm sidder til, er den lavet, så den både beskytter mod stød og rotation, som ofte vil komme i forbindelse med styrt. Hvis din cykelhjelm ikke sidder til og hvis den ikke er spændt ordentligt fast, kan den ikke yde den optimale beskyttelse.

 

Find målet til din cykelhjelm

Når du skal købe en hjelm skal du først måle dit hoved så du har den omkreds som passer dig. Vær opmærksom på ikke at købe hjelmen for lille, for den må ikke sidde og klemme dit hoved. Du måler din hovedomkreds ved at tage et målebånd og måle fra midt på panden (ca. 1,5-2 cm over øjenbrynene), lige lidt over ørerne og videre om i nakken. 

De centimeter du måler omkredsen til, er den størrelse cykelhjelm du skal have. 

 

Billige cykelhjelme og gode tilbud

Der findes et enormt udvalg af cykelhjelme og de findes i alle prisklasser. Selvom det kun er tilladt at sælge godkendte hjelme, bør du alligevel tænke over, hvilken cykelhjelm du køber.

Vælger du at købe en billig cykelhjelm, får du en hjelm, som lever op til de nødvendige krav. 

Der vil som regel være sparet på de detaljer, som giver øget komfort, og materialet vil føles anderledes end ved de dyre modeller. 

Hvis du i stedet for en billig cykelhjelm, vælger at købe en cykelhjelm i en lidt højere prisklasse, vil du ofte mærke en meget bedre ventilation, og bedre pasform.

Kvalitetshjelme

Du kan nemt finde gode kvalitetscykelhjelme på tilbud, så der er mulighed for at få meget hjelm for pengene. Markedet for cykelhjelme er kæmpe stort, og ligesom med tøj, kommer der nye modeller og farver hele tiden. Derfor vil du næsten altid kunne finde tilbud på cykelhjelme, også på dem i høj kvalitet. 

Vil du der imod være sikker på at finde en cykelhjelm med de nyeste teknologier, med nye og skarpe godkendelser, de nye farver og modeller, vil prisen også være derefter. 

Bruger du ofte din cykelhjelm, kan du med fordel gå efter en rigtig kvalitets cykelhjelm. 

De nytænker hele tiden pasformen, materialerne og meget andet, der gør at nye og gode cykelhjelme, bare er en klasse for sig. 

Der er ingen tvivl om at pris og kvalitet hænger sammen, og nogle brands er ekstra skarpe på at lave cykelhjelme, som også kan bruges af professionelle. 

 

 

 

Cykelhjelme til børn og junior

Når man taler om cykelhjelme til børn, tænker man oftest på børn fra 1 – 7 år. Når børn bliver ældre end det, vil de oftere gå i kategorien junior, hvor cykelhjelme med prinsesser og biler på, måske ikke er så interessant længere.

Børn vokser meget forskelligt, og det gør deres hoveder også. Kig derfor altid efter omkredsen på barnets hoved, i stedet for alderen, når du skal vælge den helt rigtige cykelhjelm til dit barn. 

 

Cykelhjelm til baby

Når man skal have sin baby med på cykelturen, foregår dette oftest i en cykelstol eller i cykeltrailer.

Fælles for begge transportsformer er, at du med fordel kan købe en babycykelhjem med forholdsvis flad nakke.

Mange producenter er selvfølgelig opmærksomme på det, og designer mange af deres cykelhjelme mere flade bagpå. Det gælder faktisk både på cykelhjelme til babyen, men også helt op til 7-årsalderen, hvor nogle børn stadig sidder i cykelstolen. 

 

Børnecykelhjelm med godt design og flotte farver

Udover designet, bør du også overveje hvor godt ventileret cykelhjelmen til dit barn skal være.
Er den meget åben, altså godt ventileret, kan den være for kold til vinterbrug, men er den det for lidt, er den måske for varm om sommeren. Cykler du primært i de varme måneder, så køb en børnecykelhjelm, med god ventilation. 

Børnehjelme fås med mange flotte farver, motiver og designs. Du kan hos Cykelpartner, se et kæmpe udvalg både til piger og drenge. 

Læs også vores guide til Cykelhjelm til baby her.

 

Skal man vælge en skaterhjelm eller en cykelhjelm?

Skaterhjelme er rigtig populære cykelhjelme både hos børn og voksne 

Funktionaliteten i en skaterhjelm er stort set den samme, som den er i en cykelhjelm. Langt de fleste skaterhjelme er også godkendt til cykelhjelm og i dag produceres mange skaterhjelme, med cykling i fokus. 

Synes du derfor at en skaterhjelm, passer dit look bedst, kan du med god samvittighed, vælge den du synes bedst om.

En hjelm virker kun godt, når den sidder på hovedet og dette sker for nogle kun, hvis man synes at cykelhjelmen ser smart ud. 

Urban eller skaterhjelm? 

En af de ting, man kan være opmærksom på, er at ofte er meget bedre mulighed for at justere størrelsen på en urban cykelhjelm. Så skal du købe en cylkelhjelm til dine børn, og de skal kunne passe den i længere tid, kan du med fordel købe en urban cykelhjelm i stedet for en skaterhjelm. 

Hvor en skaterhjelm ofte kun strækker sig over 3-4 størrelser, findes der rigtig mange urbanhjelme, som strækker sig over helt op til 8-9 størrelser. 

Derudover er langt de fleste skaterhjelme uden eller med begrænset ventilation, hvor en urbanhjelm er langt mere ventilerede. 

Det er også i de fleste tilfælde en meget lettere cykelhjelm.

Urban-/Cityhjelm

Til den daglige brug af cykelhjelm vælger rigtig mange at benytte sig af en urban cykelhjelm også kaldet for cityhjelme. Cityhjelme dækker i bred forstand over hjelme, som er populære i byen, mens Urban er en lidt mere specifik model. 

 

Hvorfor en mountainbikehjelm?

Den største forskel på en mountainbikehjelm og en cykelhjelm til landevejskørsel, er at mountainbike hjelme har en skygge på, som hjælper med at afskærme dit ansigt. På rigtig mange mtb-hjelme er denne skygge løs og kan skiftes, mens den på andre hjelme er en del af selve hjelmen. Skyggen på hjelmen er beregnet til at beskytte mod blandt andet grene når du cykler i skoven. Når man kører i skoven, kan det ikke undgås helt, at man får grene i ansigtet, men hvis der er skygge på hjelmen, vil denne være med til at lede grene over hjelmen i stedet for ned i ansigtet.

Valg af MTB hjelm

Når du skal vælge en cykelhjelm til mountainbike, bør du først og fremmest gå efter en hjelm, som er behagelig at have på hovedet.

Selvom du måske har fundet den helt perfekte hjelm, der ikke vejer så meget og måske har den helt rigtige farve, er der ingen fornuft i at købe den, hvis ikke den er god at have på.

Det er vigtigt at størrelse og pasform på hjelmen er den rigtige for dig. Du skal føle at din mtb hjelm sidder ens indtil hovedet, hele vejen rundt. 

Som tidligere nævnt, er det gældende for alle cykelhjelme, også dem til mountainbike, at de kun beskytter dit hoved ordentligt, hvis pasformen er i orden. 

Bedste cykelhjelm til MTB

Mange søger efter svaret på, hvilken cykelhjelm, som er den bedste. Det er nærmest umuligt at give et konkret svar på, da pasform kan være meget individuelt. Ens behov og stil er forskellige, samt hvilket prisniveau man kigger i. 

Du kan med fordel læse nogle af de ”bedst i test” som findes mange steder. Det giver dig mulighed for at læse andres erfaringer med hjelmen, og ud fra kommentarer og bedømmelser af mtb hjelmen, kan du vælge, hvilken model, der passer til dig og dit behov.

En ting som kan være god at være opmærksom på når man ser testvindende mountainbikehjelme, er de krav, der bliver stillet til cykelhjelmen ved test. 

Også alle vores cykelhjelme til MTB er godkendte og har en god kvalitet. Flere af vores hjelme har ligeledes det kendte MIPS system, som du kan læse mere om her.

 

Cykelhjelme til race

Når man kører racercykel er der flere ting, som er meget anderledes, end hvis man fx kører mtb eller bare bruger sin cykel til og fra skole eller job. En racercykel opnår oftest en meget højere fart og man benytter den overvejende i den varme halvdel af året – i hvert fald hvis man bor i Danmark.

Derfor bliver en racercykelhjelm overvejende lavet, så den tilgodeser disse punkter:

• En cykelhjelm med stor ventilation

• En cykelhjelm med stor styrke

• En cykelhjelm som ikke vejer ret meget

• En cykelhjelm med aerodynamisk design 

 

Hjelm til racer med stor ventilation

Når man ofte kører, når det er meget varmt og man tilmed ofte kører lange ture, som tager mange timer, er det vigtigt, at man kan komme af med varmen under cykelhjelmen. En racer cykelhjelm bliver derfor oftest lavet, med meget ventilation og hvis man så gerne vil cykle, når det er koldt, må man have en vintercykelhjelm eller benytte sig af en varm hjelmhue. 

Ekstrem stærk cykelhjelm

På en racercykel kører man ofte med meget høj fart og hvis uheldet er ude og man styrter, er det vigtigt, at man har en cykelhjelm, som kan tåle et kraftigt slag og som også beskytter hjernen mod den roterende bevægelse, som hovedet bliver udsat for. Vores hjerner er fra naturen side beskyttet ved, at den ligger i væske og derfor kan hjernen bevæge sig inde i hovedet. Den har dog ikke ubegrænset frihed og derfor kan hjernen få nogle grimme skader, hvis den udsættes for en stor rotation i forbindelse med styrt. Derfor er de to skaller i en god cykelhjelm ikke forbundet og derfor kan de bevæge sig uafhængigt af hinanden. Denne bevægelighed kan få afgørende betydning for udfaldet af en skade i forbindelse med styrt og hvis man kører på en racercykel og opnår høje hastigheder, bør man overveje at købe en rigtig racerhjelm, som beskytter mod rotationen.

Letvægts cykelhjelm

Når man cykler, så betyder vægt rigtig meget. Jo mere ens cykel og udstyr vejer, jo mere skal man yde for at opnå en høj fart. Derfor går man også op i, om ens cykelhjelm er let eller tung. De billige cykelhjelme bliver typisk lavet i plastik, mens de helt gode hjelme oftest er carbon cykelhjelme. Carbon er en form for glasfiber og vejer meget lidt, men giver en stor styrke, hvis man vælger en god carbon med mange vævninger.

Racerhjelm med aerodynamisk design 

Specielt for alle der cykler landevej, er aerodynamikken meget i fokus. 
Og her er cykelhjelmen også vigtig. Langt de fleste producenter, som laver cykelhjelme til race, går meget op i at optimere netop denne del. Der er stor forskel i designet på racerhjelme, selvom de har samme formål. Nogle vægter design højere end aerodynamik.

 

Fullface og BMX

Fullface hjelme, og til dels også BMX hjelme, kan begge ligne til forveksling sådan en hjelm som motorcyklister benytter. Grunden til at den er lavet så hårdfør, er at den tit bruges i en sport hvor det går allerhårdest for sig. Det kan være alt fra Downhill til at lave tricks på baner. 

Vægten er vigtig!

Når du skal ud og købe en BMX eller Fullface hjelm, er det utrolig vigtigt at du er opmærksom på vægten. Det er en hjelm som fylder en del mere på hovedet end en almindelig cykelhjelm, så derfor skal den ikke veje for meget. Dog skal det siges at uanset hvad, vil en Fullface altid veje mere end en almindelig cykelhjelm. Din nye Fullface hjelm skal hverken være for tung eller sidde ukomfortabelt, da det kan belaste dine nakke muskler unødigt, hvilket kan give store gener. 

BMX

BMX hjelme er lavet smarte og er oftest af bedre udseende end en almindelig cykelhjelm. Hertil skal det siges de vejer mere og de er heller ikke lige så komfortable, på grund af ventilationen slet ikke er den samme. Det har dog ikke den store betydning, da dem som kører BMX ikke så tit kører ved høj hastighed og heller ikke så lang tid. 

Fullface

Ligesom med en almindelig cykelhjelm er det vigtigt at finde den fullfacehjem, som passer til netop dit hoved. Der er stor forskel i udsynet på hjelmene, og det er selvfølgelig vigtigt at du kan se noget. Nogle fullface hjelme har dog den smarte funktion, at man kan flytte på puderne, inde i hjelmen, som gør det muligt at tilpasse hjelmen til dit hoved.

Hjelmen er også lavet i utrolig stærkt materiale således den kan tåle de voldsomme slag den kan blive udsat for.

 

Enkeltstartscykelhjelm

En hjelm til enkeltstart er et kapitel for sig. Her er aerodynamik enormt vigtig. De har et unik design og bruges oftest kun til netop enkeltstart. De færreste motionscyklister vil skulle bruge den type cykelhjelm, men den er helt uundværlig for dem, som skal ud og starte en enkeltstart.