Udskiftning af krankboks

Hvis du bruger din cykel jævnligt, vil du komme ud for at din krankboks skal skiftes. Det kan der være flere grunde til fx. fordi lejerne er blevet slidt eller blevet ødelagt på grund af et styrt. Du kan selvfølgelig altid få en cykelmekaniker til at gøre det, men har du selv det rigtige cykelværktøj, så vil du sagtens kunne lave sådan en reparation selv.

Til at starte med skal du have fundet ud af hvilken krankboks, der sidder på din cykel. Der er rigtig mange forskellige modeller og mærker, så det er vigtigt du ved nøjagtig hvilken model det er, så du køber det rigtige værktøj. På enkelte rammer vil der være et lille mærkat, hvor der står hvilken krank der passer til din cykel. Skulle dette ikke være tilfældet kan du måle din hjulstørrelse og bredden på rammen nede ved kranken, og derved finde det rigtige værktøj. Men i de fleste tilfælde vil du kunne se det på den gamle krankboks som sidder på din cykel.

Hos Cykelpartner finde du et bredt udvalg af aftrækkere og værktøj til montering af krankbokse fra anerkendte producenter som Park Tool, Shimano og Point.

CYKELVÆRKTØJ TIL AFMONTERING

Efter du har fundet ud af hvilken krankboks som sidder på din cykel, så skal du finde det rigtige værktøj til dit cykelværksted. Alt afhængig af hvilken model du har, så skal det enten være en aftrækker eller kranknøgle. Det er et simpelt stykke værktøj som passer perfekt omkring krankboksen, og som griber fat omkring de riller eller fordybninger der er i krankboksen. Herudover skal du også bruge en unbraco nøgle i enten 8 eller 10 mm. Men i en hver komplet cykel værktøjskasse, vil du have forskellige størrelser af unbraco nøgler, så det er ikke noget som du skal ud og skaffe dig. Hvis du ikke har det vil vi klart anbefale du anskaffer dig dem, da de er uundværlige i dit cykelværksted. Find vores bud på gode cykelværktøjssæt her.

MONTERINGSVÆRKTØJ TIL KRANKBOKS

Når du så har fået den gamle krankboks af, så skal du have sat den nye på. Det du skal være opmærksom på er, at du får placeret krankboksens sider korrekt. De vil være markeret med left og right, og derudover er der også pile som viser hvilken vej, du skal skrue og spænde. Skulle det ske, at du køber en anden slags krankboks end den du havde på i forvejen, skal du være opmærksom på at den krankboks nøgle du har brugt, muligvis er for stor til den nye. Så når du skal spænde den fast igen, skal du have fat i en adapter. Ved de fleste Shimano krankbokse ligger den allerede i pakken, så de har taget højde for det. Det er et must, at du smører krankboksen og krank inden du montere det. Du vil også opleve at du skal bruge en hammer til at banke kranken helt på plads. Her er det meget vigtigt at du bruger en gummihammer, således du ikke beskadiger kranken. Herefter er det bare at sætte pedalerne på til sidst og spænde til. Men HUSK at få smurt godt med fedt, og skulle der blive presset fedt ud kan du altid tørre det af med en klud.

DIN CYKEL VÆRKTØJSKASSE!

Som sagt er det meget vigtigt du har det rigtige værktøj, men nogle gange kan de være svært at overskue hvad man helt præcis skal bruge. Vi har lavet en lille liste, over hvad vi mener der er det nødvendige og vigtige cykelværktøj, for at kunne skifte sin krankboks.

  • Kranknøgle eller aftrækker (alt afhængig af hvilken krankboks du har)
  • Unbraco nøgle
  • Gummihammer
  • Fedt

Udover ovenstående finder du ovenfor et udvalg af værktøj såsom stiftnøgle, gevind skære og fræser og konusnøgle.

Du kan altid ringe ind til vores support og få hjælp og vejledning af vores teknikker, hvis du skulle være i tvivl omkring hvad du skal bruge.