Fælgbånd / Fælgtape
Her på siden finder du et bredt udvalg af fælgbånd og fælgtape lavet af bl.a. bomuld, nylon og PU plastik.
Dit cykelhjul består i de fleste tilfælde af en fælg, et fælgbånd, en slange og et dæk. For at mindske risikoen for punktering på slangen beskytter vi den med et fælgbånd eller fælgtape. Er uheldet ud og du ser dit dæk er punkteret, så tjek først om punkteringen er sket udefra, hvis ikke dette er tilfældet så tjek om punkteringen er sket indefra. En punktering indefra kan ske hvis fælgbåndet f.eks. sidder skævt eller er revnet, og her har fælgen formodentlig lavet et hul på slangen.
Hos os finder du et bredt udvalg af fælgbånd og fælgtape fra anerkendte producenter som f.eks. Schwalbe, Milkit, Orange Seal og Zefal. Om du skal bruge fælgbånd eller fælgtape kommer an på om du kører tubeless eller med slange.
Et fælgbånd er med til at beskytte din cykelslange mod slidtage og punktering. Fælgbåndet monteres i bunden af fælgen, som et beskyttende lag mellem fælgen og slangen.
Når du køber et fælgbånd, er det vigtigt at du køber et bånd, som har samme bredde som bunden af din fælg (mellem siderne af fælgen som dækket hviler på).
Fælgtape er beregnet til at bruge på tubeless dæk. Fælgtape er super fleksibelt og eleastiks, hvilket gør at det meste fælgtape passer til de fleste fælge. Fælgtape hjælper med at sikre, at fælgen er helt tæt så du kan køre tubeless. Fælgtape er derudover med til at mindske risikoen for slidtage og punktering.
Tapen skal klistres på den side, som vender ind mod fælgens overflade. Vi anbefaler at du lader tapen overlappe med 3-4 cm, når tapen har nået en omgang rundt om fælgen.
Det er desuden muligt at købe et kit til dine tubeless dæk, hvor at du både får fælgtape og sealant væske.
Har du brug for hjælp til at finde den rigtige fælgtape eller fælgbånd, så er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice som sidder klar til at hjælpe dig.