Shimano SLX forskifter FD-M7000-10-D skal monteres direkte på cyklens sadelrør. Denne forskifter er til MTB cykler med gearkombinationen 3 x 10 gear. Skiftefunktionen er "Side Swing" som er sikker, præcis og stabil. Gearwiren trækkes fra forsiden af skifteren, hvilket også kaldes for et front pull kabeltræk. Et front pull kabeltræk er klart en fordel, da det er mere direkte og sikrer en effektiv og præcis betjening.
Anvendelse
Denne forskifter anvendes på mountainbikes med gearkombinationen 3 x 10 gear - altså 3 klinger foran og 10 gears kassette på baghjulet. Kvaliteten på forskifteren gør, at produktet henvender sig bredt til konkurrence, sport og motion. Den største klinge på kranksættet må maksimalt være 40-42 tænder for at være sikker på, at forskifteren fungerer 100% korrekt.
Specifikationer
- Shimano SLX forskifter type FD-M7000-10-D
- Modelår: 2017
- Funktion: 3 x 10 gear
- Skiftefunktion: Side Swing
- Trækfunktion: Front Pull
- Monteringstype: Til direkte montering på sadelrør
- Kædelinje: 50 mm
- Største klinge maksimalt 40-42 tænder
- Total kapacitet på maksimum 18 tænder, som er forskellen på antallet af tænder mellem den store klinge og den mindste klinge på kranksættet.
- Maksimal tand difference på midterste og største klinge må ikke overstige 10 tænder (Eks. hvis midterste klinge er på 30 tænder så må den største klinge maksimalt være på 40 tænder)
- Vinkel på baggaffelrøret i forhold til sadelrøret skal være på 66-690
- 4 link bøsninger
- Kædeføreren: Stål
- Vægt: 140,5 gram
- Farve: Sort/Sølv
Montering
Når du monterer denne forskifter på din cykel, er det nødvendigt at bruge en 4 mm unbrako nøgle. Denne forskifter skal monteres direkte på cyklens sadelrør, og tilspændingsmomentet ved monteringen skal være 5 - 7 Nm. Se monteringsguide til denne vare, som du finder i form af en pdf fil længere nede på denne produktside.
Kvalitetsniveau
Shimano har inddelt deres komponenter i forskellige kvalitetsniveauer, og denne forskifter befinder sig på deres 4. bedste niveau indenfor mountainbike komponenter. Forskifteren vil sikre dig et effektivt og præcist gearskifte under alle forhold, - også under hård belastning. For at give dig et overblik, har vi har udarbejdet en liste over Shimano grupperne, som kan ses her.
Vedligeholdelse
Rengør forskifteren efter brug således, at skiftefunktionen altid kan foregå blødt og smidigt. Smør med lidt tynd olie på de bevægelige link bøsninger samt justerer skruer. Som minimum bør man altid smøre de bevægelige dele efter rengøring og ellers efter 5-10 timers cykling.