Bike Attitude kæden er skabt til smalle single speed tandhjul, og til nogle cykler med udvendige gear. Kæden er af typen rustbuster, dette vil sige, at den er galvaniseret, hvilket er godt i det danske klima. Kæden skal dog stadigvæk smøres, så den uden større friktion, løber hen over tandhjulene.
Anvendelse
Kæden anvendes til nogle cykler med indvendige gear, hvis cyklen har et smalt kædehjul for og bag, ellers passer den til cykler med udvendige gear, af typerne citybike eller trekking cykler med følgende gearkombination: Antal tandhjul foran på cyklen og antal tandhjul bag på cyklen: 1 x 7 gear, 1 x 8 gear, 2 x 7 gear, 2 x 8 gear, 3 x 7 gear eller 3 x 8 gear. Kæden kan også bruges til single speed cykler, hvis gearhjul og klinge foran er af den smalle type 3/32"
Specifikation
- Dimension 1/2" x 3/32"
- Anti-Rust type
- 116 led
- Samles ved at nitte kæden sammen eller tilkøbe et samleled
- Vægt 395 gram
Montering
Man kan afkorte kædens længde, så den får samme antal led som den tidligere kæde, der har været anvendt. Kæden samles derefter ved, at kædenitten trykkes sammen. Der kan evt. også anvendes et Powerlink, dette skal tilkøbes. Det anbefales, at man skifter de bagerste tandhjul/tandhjule eller kassetter, inden en ny cykelkæde anvendes.
Sikkerhed og kvalitet
Kæderne fra Bike Attitude er produceret i en god kvalitet, og er fremstillet hos de førende producenter af cykelkæder.
Vedligeholdelse
Det anbefales at kæden smøres efter behov, så den aldrig bliver tør for smørelse, ca. efter hver 100 km eller hver 14 dag alt efter vejrforholdene. Ruster cykelkæden, er det fordi den skal smøres oftere, det er kun kæder, som mangler smørelse der ruster, disse slides også langt hurtigere. Der skal altid anvendes en kædespray eller special olie, som er specielt beregnet til cykelkæder.