Fælge

Er du typen der gerne vil bygge dit eget hjul fra bunden frem for at købe en færdig kombination, så skal du bruge en fælge. Fælgen er stabiliteten mellem dig på cyklens stel, og cyklen dæk greb i underlaget. Her på siden kan du finde de rigtige fælger til dit behov.

Find den rigtige cykelfælge

Når du skal købe fælger til din cykel, skal du forholde dig til størrelsen på fælgen og hvilken type fælge som passer din cykel, dvs. om du skal have en fælge til mtb, fælge til racercyklen eller en fælge til hverdagscyklen. Derudover er det også relevant at undersøge antallet af egerhuller og om hjulet er til fælgbremse eller er skivebremse. Så at vælge fælge til din cykel er ikke kun en smagssag, da de rigtige fælger giver den helt rigtige stabilitet i cyklen. 

Der findes forskellige typer af fælge at vælge imellem, bl.a. følgende:

Clincher:
Er nemme cykel fælge at arbejde med, også for hverdags cyklisten, der gerne vil lappe sine egne hjul i en håndevending. Denne type hjul er velegnede til motionister og er den mest anvendte til f.eks. landevejskørsel. Fælgen griber fat om dækket og holder det på plads.

  • Fordele: Nemme at arbejde med og billigere.
  • Ulemper: Højere vægt og større pres på bremsefladen.

Tubular:
Kører du med tubular-dæk, hvor dækket limes eller tapes fast på fælgen, har du brug for en fælg der passer til denne type dæk. Tubular fælge er ofte dyre, men man sparer nogle få gram på vægten. De bruges derfor primært af top-atleter, der er trænede i at lime eller tape deres dæk korrekt fast på fælgene, hvilket kan være svært at gøre korrekt.

  • Fordele: God acceleration og lav vægt.
  • Ulemper: Svære at arbejde med og besværlige at lappe.

Hookless:
En fælg med hookless profil har lige kanter. Dvs. at der er intet til at gribe fat i dækket, og hjælpe med at holde det på plads. Til gengæld er denne type fælg oftest stærkere end f.eks. clincher-fælge, og dermed velegnet til offroad-kørsel og MTB, hvor der er brug for ekstra styrke.

  • Fordele: Stor styrke.
  • Ulempe: Svære at arbejde med.

Er vægten af fælgen vigtig?
Det kommer helt an på hvad du ønsker, at bruge din cykel til. Skal du blot cykle til og fra arbejde, er det ikke nødvendigt med en særligt let fælg. Men bruger du din cykel til konkurrencer, så har vægten meget at sige, da letvægtshjul i carbon eller aluminium kan give dig ekstra fart.Når det kommer til fælgen på en mtb er det ikke vægten der er vigtigt, men selve stabiliteten i fælgen, hvoraf bredden og højden på profilen også variere meget.

Bemærk at vægten af din fælg er vigtigere end f.eks. vægten af din sadel, idet der er tale om rotations vægt, så hvis du kun kan vælge at spare på vægten ét sted på cyklen, vil fælgene være et godt valg.

Hvad er forskellen på en enkeltbundet og en dobbeltbundet fælg?
Som navnet antyder, har en enkeltbundet fælg ét lag, mens en dobbeltbundet har to. Den dobbeltbundede er dermed lidt tungere, men til gengæld også stærkere, hvilket f.eks. kan være en fordel hvis du skal køre offroad. Samtidig er en dobbeltbundet fælg også stivere, hvilket giver en bedre udnyttelse af de kræfter du lægger i dit tråd.

Vi hjælper dig med egerne
Sammen med dine fælge skal du naturligvis også bruge eger. Normalt har en cykelfælge 36 egerhuller, men det kan være forskelligt. Forskellen i antal eger har noget at gøre med styrken af selve hjulet, dvs. jo flere eger jo stærkere er hjulet. Vi har gjort det nemt at udregne hvor lange eger du skal bruge med denne eger-længde kalkulator. Eger skal påsættes med egernipler, som du finder samme med eger.

Har du brug for yderlige hjælp til at vælge den korrekte fælge, så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice som med glæde vil vejlede dig.