Cykeltasker & rygsække

En cykeltaske hjælper dig med at transportere dine ting frem og tilbage på din cykel. Brug vores filterfunktion og find den helt rigtige cykeltaske for dig. Alt efter hvad du skal bruge dine cykeltasker til, så gælder det om at finde den rigtige taske til dit behov. Skal du på cykelferie så skal du have cykeltasker med meget plads og skal du bruge dem til shopping så har du måske ikke brug for så meget plads.

Cykeltasker

Der findes mange måder at transportere sine ting frem og tilbage på sin cykel. En af måderne vil være med en cykeltaske eller en rygsæk. Der er også mulighed for at tage sin cykeltaske med på farten den dag det regner, da man også kan købe vandtætte cykeltasker.

Typer af cykeltasker

Der findes overordnet set 3 typer cykeltasker; opbevaringstasker, transporttasker og personlige tasker.

Opbevaringstasker

Opbevaringstasker kan bruges til hvis man f.eks. skal transportere ting frem og tilbage på cykel. Begrebet opbevaringstasker dækker også over de cykeltasker, som man bruger som dagligdagstasker. Det kan både være til sine indkøb, en computer eller f.eks. sit sportstøj.

Dagligdagstasker er ofte rigtig flotte cykeltasker i fede farver og designs, og man vil ofte kunne se en trend i cykeltaskerne. En periode ser man måske ensfarvede blå, gule, grønne eller røde cykeltasker, og på andre tidspunkter er det måske en blomstret eller mønstret cykeltaske til montering på cyklens styr der dominere gadebilledet.

Fordelen ved at købe en front cykeltaske er, at du altid vil kunne se tasken, imens du cykler. Hvis du eksempelvis skal cykle rundt i en storby, kan det være både behageligt og mere sikkert for dig med en front cykeltaske.

Nogle cykeltasker er udviklet, således at de kan sættes fast bagpå cyklen. Cykeltaskerne, som monteres bagpå cyklen, er en fordel, fordi du nemt kan montere cykeltasken på bagagebærerne. Du behøver ikke at montere noget ekstra på cyklen, for at montere cykeltasken på cyklen.

Hvis man ønsker at, have meget med på cyklen, men ikke vil have en tung rygsæk på ryggen, kan sidetasker være en løsning. Sidetasker er dobbelte cykeltasker, som monteres på siden af cyklen enten bagpå eller foran cyklen (på et forbagagebære). Sidetasker bliver ofte brugt til cykelferie, da man kan have rigtig meget i, specielt hvis man monterer cykeltasker både foran og bagpå cyklen.

Hvis man derimod kun har brug for lidt opbevaringsplads til fx. et dæk, slange og en lille cykelpumpe, så er en sadeltaske eller en sadelpindstaske rigtig god at bruge. Både sadeltaske og sadelpindstasker er en en helt lille cykeltaske, som fylder meget lidt og som pga. sin placering ikke er i vejen.

Cykeltasker til transport

En cykelkuffert eller en cykeltaske til transport bruges til beskyttelse af cykel og cykeldele.

Hvis man eksempelvis skal have sin cykel med ud at flyve, så er det et krav at den er i en taske eller en kuffert. Da flybagage godt kan få en lidt hård behandling, så er en cykelkuffert med hård skal at foretrække.

Der er forskel på størrelsen af cykelkufferter, og hvis man køber en stor cykelkuffert så kan man oftest have begge hjul med nede i kufferten, og ellers skal man have sine cykelhjul ved siden af i en speciel hjultaske.

En hjultaske kan også være en rigtig god ide at bruge, hvis man skal have sin cykel ind i bilen. Hjulene på en cykel er altid fyldt med fedt, og derfor er det også cykelhjulene som oftest vil efterlade snavs i bilen. Hjultasker er også en rigtig god måde at beskytte hjulene mod skader eller blot til opbevaring af et ekstra hjul eller hjulsæt.

Man kan få flere størrelser i cykeltasker til opbevaring eller transport af sin enten racercykel eller mountainbike, men hvis man har en 29” mtb så skal man lige tjekke en ekstra gang, så man er sikker på at få en stor cykelkuffert.

Hvor meget må det fylde?

Inden du vælger dig en cykelkuffert eller transporttaske er det værd at overveje hvor meget du er villig til at skille ad og samle igen på din cykel. Du kommer ikke udenom at skulle have hjulene af cyklen, men det er forskelligt fra kuffert til kuffert og taske til taske, om du desuden også skal afmontere f.eks. styr, sadel og i nogle tilfælde forgaffel.

Jo færre dele du skal afmontere, jo hurtigere er det selvagt at pakke cyklen ned og ud igen. Til gengæld kan de kufferter og tasker der kræver mere opsplitning af cyklen fylde mindre, så du f.eks. lettere kan have den med i et bagagerum eller ombord på et fly.

Vær opmærksom på vægten

Hvis du planlægger at tage din cykel med i flyet, er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på vægten af ikke blot cyklen, men også den kuffert den transporteres i, da mange flyselskaber har øvre grænser for vægt inden de begynder at kræve ekstra betaling.

Generelt er cykelkufferter en anelse lettere end cykeltasker, og det kan derfor være en fordel med en kuffert, hvis du f.eks. skal transportere en mountainbike, der generelt er tungere end en racercykel.

Husk hjulene

Nogle cykelkufferter, og transporttasker kommer med indbyggede rum til dine cykelhjul. Det er dog ikke altid tilfældet og det kan derfor være nødvendigt at tilkøbe ekstra tasker til dine hjul. Vær opmærksom på dette, så du ikke står på afrejsedag og mangler tasker til dine hjul.

Vandtætte cykeltasker

Hvis du vil købe en cykeltaske, som primært skal bruges i Danmark, kan det være en fordel for dig at inddrage det danske vejr i dine overvejelser. Med det meget omskiftelige danske vejr, kan det være en fordel for dig at købe en vandtæt cykeltaske. Så skal man ikke tænke på at man skal ind og holde, for at finde et regnslags som man derefter skal til at sætte på tasken.

Der er udviklet cykeltasker, som er 100 % vandtætte, men der forekommer også cykeltasker, som kun er vandafvisende, og dermed ikke 100 % vandtætte. De vandafvisende tasker kan afvise vandsprøjt fra alle retninger, men taskerne er ikke vandtætte i forhold til vedvarende regn.

Man skal ikke forvente at en vandafvisende cykeltaske er helt vandtæt, da det kræver helt specielle krav til designet af tasken. For at gøre en cykeltaske vandtæt, skal man bl.a. lave nogle helt specielle syninger, som overlapper hinanden og efterfølgende bliver de ofte behandlet med et vandafvisende materiale, som sikrer den sidste mulighed for, at vandet kan komme ind i tasken.

En af fordelene ved at vælge en cykeltaske fremfor en almindelig taske er, at mange af disse varianter kan holde vandtæt i regnvejr. Hvis du cykler i alt slags vejr, så kan det også være, at du særligt skal lede efter en vandtæt cykeltaske.

Dette er især en fordel, hvis du cykler til og fra arbejde og skal medbringe din computer mellem arbejdsplads og hjemmet. Hold dog særligt øje med om tasken er vandafvisende eller vandtæt, da der er forskel på mængden af regn de kan afvise.

Hvis du eksempelvis cykler med din arbejdscomputer i tasken på vej til arbejde, så find en taske, der er hundrede procent vandafvisende, så du med sikkerhed ved, at den er i sikkerhed – dette kan du læse meget mere om på det enkelte produkt.

Netop hvis dette element er vigtigt for dig, kan det være en fordel at investere lidt ekstra i cykeltasken, da du oftere får en taske, der kan holde til mere vand end de fleste, hvis du vil investere dét ekstra i din nye taske. I forhold til dette, kan du selvfølgelig overveje dine behov til tasken.

Cykeltaske til el-cykler

Hvis man kører på el-cykel, stiller det store krav til membranen i en vandtæt cykeltaske, hvis den skal kunne holde til vandet ude.

Desuden skal man være opmærksom på, at hvis man gerne vil have dobbelte sidetasker til sin elcykel, så kan det kræve, at der er ekstra plads til det lidt bredere og højere bagagebærer.

Hvis man har en bagagebærer, som giver problemer med montering af almindelige cykeltasker, så kan man evt. overveje at kigge på cykeltasker med Ortliebs QL3 monteringssystem, som bliver monteret på en anden måde.

Hvis man gerne vil cykle ned og handle, men ikke synes det er nemt at få varerne med hjem igen, er der en løsning. Man kan få en cykeltaske som kaldes en styrtaske.

Denne taske kan man nemt afmontere og tage den med ind i forretningen og handle. Når man så har fået de ting man skal bruge, kan man nemt montere tasken på styret igen, og derefter cykle afsted med sine varer. bliver du guidet til hvilke cykeltasker som ville være rigtige for dig.

Cykelferie

Skal du på cykelferie, er det vigtigt med de rigtige cykeltasker. I vores guide til cykelferie her, bliver du guidet til hvilke cykeltasker som ville være rigtige for dig. Når man skal på cykelferie er det en god ide at have en cykeltaske der kan rumme meget.

Her vil det helt bestemt også være en fordel, hvis man valgte en vandtæt cykeltaske. Dette vil være en fordel, fordi at man ikke skal tænke på om sine ting bliver våde, hvis der skulle komme lidt regn.

Cykeltasker til bagagebærer

Fordelen ved at have en cykeltaske bagpå, er at tasken er større end en cykeltaske til foran, så man kan have meget mere med, fx hvis man skal på cykelferie.

På vores side finder du et bredt udvalg af gode men billige cykeltasker til montering bagpå cyklen, som er lavet i et rigtig flot design. Man kan fx finde cykeltasker i sort, rød, gul, grøn, blå, orange og mønstret.

Cykeltasker til hverdags indkøb

Med en cykeltaske er det ingen problem at transportere ens indkøb hjem, man tager bare tasken med ind og handle.

Når man så er færdig med at handle, og har fyldt tasken med varerne, er det bare at montere tasken på cyklen igen. Med en cykeltaske, vil det være mere sikkert men også billiger end hvis man skulle købe en pose hver gang man skal handle.

Med en plasticpose, er der rigtig stor chance for at posen ender inde i hjulet, og man kan risikerer at vælte, og komme til skade. Dette ville ikke ske med en cykeltaske.

Montering af cykeltasker bagpå

Man monterer en cykeltaske bagpå, med et gangske enkelt system. Når man køber en cykeltaske er der monteret en slags krog, som man skal sætte fast på sin bagagebærer, den klikker man bare fast til stangen på bagagebæreren, og så er cykeltasken monteret.

Der findes også cykeltasker som gør brug af andre monteringssystemer, fx klickfix. Ved disse tasker er det beskrevet i produktteksten, om der ydermere skal købes yderlige beslag og reservedele til monteringen.

Cykeltasker til front

Fordelen ved at have sine cykeltasker monteret i front er, at man altid har let ved at nå ting i tasken. Det vil også være en fordel, hvis man fx har et barn med sige i en barnestol. Barnet undgår hermed at skulle dele plads med tasken du evt. har på ryggen.

Hvis man har en cykeltaske til foran, som man egentlig ikke bruger mere, men man ville være træt af at skulle smide ud. Så kan man faktisk bruge en cykeltaske til foran, som en børnetaske til bagpå en børnecykel.

Hvis man gerne vil have en børnetaske lavet til børn er dette selvfølgelig også muligt. Hos os finder du et bredt udvalg af tasker til børnecykler i diverse farver og med fine prints, til både foran og bagpå cyklen.

Montering af cykeltasker foran

Når man skal montere en cykeltaske foran, kan man enten vælge at montere et bagagebærer til front eller købe en kurv som klikkes direkte på styret. Hvis man vil have tasken til at hænge på et front bagagebære, så klikke man bare sidetasken derpå.

Vil man montere cykeltasken på styret, gøres dette enten direkte eller ved hjælp af en separat adapter. Fælles for cykeltaskerne til front er at de designet med et system, som gør det hurtigt og nemt at montere og afmonterer tasken.

Tilbehør til dine cykeltasker

Der findes et væld af tilbehør til de forskellige cykeltasker. Det forskellige tilbehør kan blandt andet være med til at gøre din cykeltaske til en rygsæk, lave rumdeler i din cykeltaske, beskytte den taske mod regn eller måske hjælpe med af fastholde tasken bedre på en mtb tur.

Cykeltaskers volumen regnes i liter

Når du skal ud og investerer i en ny cykeltaske kan du med fordel kigge på tasken liter mål. Taskens liter mål er med til at fortælle dig hvor stor tasken er og hermed hvor meget du kan have med i den.

Især hvis du skal bruge tasken til cykelferie er det essentielt at have helt styr på de forskellige taskers mulighed for indhold. Hos os finder du cykeltasker helt ned til under 0.5L og op til over 60L.

Cykeltasker og cykelrygsække

Der findes rigtig mange forskellige typer af tasker og kurve, som du kan transportere dine ting i på cyklen. Cykeltaskerne kan være et alternativ til en cykelrygsæk eller en skuldertaske, der kan være i vejen eller være meget tung, hvis du bringer mange ting med dig på turen.

Selvom du cykler på en regnvejrsdag, så kan du også sagtens medbringe en cykeltaske, da mange varianter er vandtætte.

En cykelrygsæk er en særlig type rygsæk, der er designet specielt til cyklister. Den er typisk lavet af letvægtsmaterialer og har en ergonomisk form, der passer godt til ryggen og skuldrene, mens man cykler.

Cykelrygsække har normalt flere lommer og rum, som giver plads til at opbevare og organisere cykeludstyr, såsom en cykelhjelm, cykellygter, værktøj, drikkevarer og madpakker. Mange cykelrygsække har også specialfunktioner som for eksempel refleksstriber, så du er synlig i trafikken, eller indbyggede regnslag for at holde dine ting tørre i vådt vejr.

En god cykelrygsæk skal have en god pasform og justeringsmuligheder for at sikre, at den sidder behageligt og stabilt på ryggen, mens man cykler. Det er også vigtigt, at den har god ventilation, så ryggen ikke bliver alt for svedig og ubehagelig under længere cykelture.

Alt i alt er en cykelrygsæk en praktisk og bekvem måde at opbevare og transportere alt det nødvendige udstyr, når du cykler, uden at det går ud over komforten eller sikkerheden.

Cykeltasker i læder – sadeltaske fra Brooks

Vi har også mange mindre sadeltasker, der kan monteres på sadlen. De fås ned i størrelser til 0,5 liter, så du altid kan have dine mindre genstande med dig i sikkerhed på cyklen.

Prislejet varierer meget fra taske til taske og du kan derfor også finde forskellige prisklasser her i udvalget. Prisen varierer meget af cykeltaskens model, samt hvilke materialer den er fremstillet i. Størrelsen kan også have en indflydelse på dette – dette hænger sammen med modellen i forhold til om du eksempelvis vælger en enkelt eller dobbeltsidet.

Sådan vælger du den rette sadeltaske til dit behov!

Sadeltasker findes i mange forskellige størrelser, former og farver - og hos Cykelpartner sørger vi for, at du altid har det bedste udvalg at vælge i mellem. Inden du køber en ny sadeltaske, vil vi anbefale at du tager stilling til dit behov. - Og det kan du gøre ved at spørge dig selv om følgende: 

  • Hvilken type cykel ønsker du at anvende sadeltasken på?
  • Hvor stor skal sadeltasken være for at dække dit behov?
  • Hvordan ønsker du sadeltasken skal være monteret på din cykel?

Hvis du kigger efter en ny sadeltaske til din mountainbike, bør du gå efter en model som sidder ekstra stabilt på din cykel, da et udfordrende og kuperet terræn stiller større krav til en sadeltaske end fx en sadeltaske til landevejskørsel. 

Er det i stedet en sadeltaske til din racercykel du er på udkig efter, bør du i stedet lægge vægt på taskens bredde. Her er det væsentligt at tasken ikke er bredere end selve sadlen, da dette kan virke generende når du cykler på landevejen.  

Størrelse

En sadeltaske findes i mange forskellige størrelser – og det er væsentligt at tage stilling til hvilken størrelse du har behov for, inden du investerer i en ny sadeltaske. En optimal størrelse sadeltaske, er den størrelse der kun lige kan rumme det højest nødvendige.

  • En lille sadeltaske er oplagt hvis du udelukkende ønsker at medbringe fx mobiltelefon eller nøgler. 
  • En mellem sadeltaske er oplagt hvis du ønsker at medbringe fx en ekstra slange, lidt lappegrej og et dækjern. 
  • En stor sadeltaske er oplagt hvis du har behov for at medbringe fx en ekstra slange, lappegrej, et lille værktøjssæt og lidt ekstra beklædning i form af fx løse ærmer eller en jakke. 

Selvom det kan virke fristende at købe en større sadeltaske end du har behov for, så anbefaler vi at du lader være. Den ekstra plads giver nemlig mulighed for at dine ting kan hoppe rundt i tasken (og larme og klirre) mens du cykler.

Hvis dit behov varierer fra cykeltur til cykeltur, anbefaler vi at du vælger den størrelse der passer til størstedelen af dine ture, medmindre du vil investere i to forskellige størrelser sadeltasker.

Montering

En sadeltaske findes som udgangspunkt i to forskellige modeller, når det kommer til montering – nemlig montering via et beslag eller montering via remme/stropper. Den ene monteringsform er som udgangspunkt ikke bedre end den anden, det er blot en smagssag. 

Montering via beslag

har den fordel, at du i løbet af få sekunder kan tage din sadeltaske af og på cyklen. Ulempen er dog, at beslaget vil sidde på cyklen, når sadeltasken ikke er monteret. 

Montering via stropper

har den fordel, at der ikke sidder et beslag på cyklen når sadeltasken ikke er i brug. Til gengæld tager denne type lidt længere tid af montere/afmontere på cyklen. 

Det kan være en fordel at vælge en model med stropper, hvis du ønsker at bruge sadeltasken til flere cykler eller hvis I er flere der benytter samme taske. Stropperne forhindrer nemlig ikke i at flytte tasken rundt, hvor det derimod kræver et ekstra beslag, hvis tasken skal rykkes rundt mellem cykler.

Styrtaske

En styrtaske findes i massevis af varianter, størrelser, farver og mønstre. Denne type af cykeltasker kan sammenlignes med en cykelkurv, men det smarte ved dem er, at de let kan tages med, når du stiger af cyklen. På denne måde slipper du for at skulle tage en separat taske med dig hver gang eller at skulle tage alle dine ting op af kurven, hver gang du stiller cyklen.

Vælger du en Brooks styrtaske, kan du bl.a. vælge en cykeltaske med laptop rum, der er funktionelt, hvis du tager cyklen til og fra arbejde. Cykeltaskerne fra Brooks monteres med Klickfix.

Andre cykeltasker til styr monteres primært med nylonstropper eller velcro, ligesom mange andre typer cykeltasker. Dette giver en let på- og afmontering, selv hvis det skal gå lidt hurtigt om morgenen, når du skal afsted.

Steltasker

Steltasker findes i mange varianter og størrelser. De monteres direkte på stellet og cykeltaskerne er geniale at have med når du skal på tur, da steltasken let kan afmonteres og tages med, så du undgår tyveri.

Brug denne type cykeltaske til diverse småting, der ikke kan undværes, fx nøgler, pung, mobil. Hvis du ønsker at have flere ting med, anbefaler vi at vælge en større cykeltaske, så du har plads til både sadelcover, reparationssæt, førstehjælp osv.

De fleste steltasker har universal montering, hvilket betyder, at de passer til de fleste stel. Cykeltaskerne monteres oftest med nylonstropper eller stærk velcro.

Steltaskerne findes desuden både som vandafvisende eller vandtæt, så overvej, hvor ofte du har brug for den. Hvis du bruger eller skal bruge cykeltasken jævnligt, anbefaler vi en vandtæt cykeltaske, da du på denne måde opnår den største sikkerhed for din ting i det drilske danske vejr.

Sidetasker til cykel

Når du vælger sidetasker til cykel, kan du vælge om det skal være en enkelt eller en dobbelt cykeltaske.
Sidetasker til cyklen sidder på bagagebæret og er en smart investering, hvis du har brug for at have mange ting med dig på jævnlig basis. Cykeltasken kan let indeholde både computer, skiftetøj, en jakke, tørklæde eller reparationssæt.

Hvis du har svært ved at montere din cykeltaske, er du altid velkommen til at kontakte vores hjælpsomme kundeservice, så vil de med glæde hjælpe dig.