Cykelstol & barnestol
Cykelstol til dit barn – tag på oplevelser sammen! At vælge en cykelstol er ikke nogen let opgave. Der findes mange forskellige typer og producenter af cykelstole, samt flere muligheder for placering af cykelstolen.
Hos Cykelpartner har vi stor viden og erfaring indenfor cykelstole og sidder altid klar til at hjælpe dig på 39 40 31 31 og info@cykelpartner.dk. Nederst på siden finder du svar på de oftest stillede spørgsmål vedr. cykelstole til børn og babyer.
De fleste cykelstole er egnet til brug af børn fra 9 måneder og op til 6 års alderen. Modsat for 10 år siden, kan du nu finde cykelstole i mange forskellige designs og farver - og selvom både sikkerhed og komfort er i top fra start, har du ofte mulighed for at tilkøbe ekstra komfort
Blandt kundernes favoritter finder du cykelstolene fra brands som Thule Yepp og Urban Iki.
En baby er typisk klar til at blive transporteret rundt i en cykelstol fra ca. 9 måneders alderen. Dette skal dog udelukkende ses som en tommelfingerregel, da det altid vil være din babys udvikling der er afgørende for, hvornår det er klar til at sidde i en cykelstol. Det vigtigste er, at din baby har opbygget en muskulatur som gør det muligt at sidde oprejst ved egen hjælp, uden støtte fra en voksen.
For at øge din babys komfort bør du vælge en af de mindre cykelstole.
Når du skal investere i en ny cykelstol, bør du først og fremmest tage stilling til, om du ønsker en cykelstol der er monteret foran på cyklen eller en cykelstol der er monteret bag på cyklen.
Nogle af de mest væsentlige punkter du bør tage stilling til inden du vælger en cykelstol:
Herunder finder du en forklaring på forskellen mellem de to typer, samt fordele og ulemper ved hver type.
En cykelstol til montering i front, findes i to forskellige modeller – den klassiske cykelstol med rygstøtte og et barnesæde til montering på stangen på en herrecykel.
Mange foretrækker at have deres børn placeret i en barnestol foran på cyklen, da det giver barnet et bedre udsyn, samtidig med, at du som voksen lettere kan holde øje med dit barn mens I er på farten. Når vi taler om cykelstole til montering foran på cyklen, mener vi ”rigtige” cykelstole med ryglæn, fodstøtte og evt. armlæn. Denne udgave monteres på cyklens styr via et monteringsbeslag.
Netop pga. monteringsformen vil du opleve at denne type cykelstol ofte ikke kan klare samme vægt som en cykelstol egnet til montering bag på cyklen, og samtidig heller ikke er lige så store (i forhold til volumen).
Cykelstole til montering i front er ofte velegnet til babyer og børn fra omkring 8-9 måneders alderen og frem til barnet bliver omkring 3 år.
Fordel ved cykelstol monteret foran på cyklen
Et barnesæde eller cykelsæde, forbinder mange udseendemæssigt med det gammeldags traktorsæde – og det er ikke helt ved siden af! Denne type fastgøres på stangen af en herrecykel via et monteringsbeslag.
Denne model anvendes ikke så meget længere – måske primært fordi barnet ikke er spændt ordentligt fast og heller ikke har samme gode komfort som i en almindelig cykelstol. Et barnesæde har dog den klare fordel, at den er let at montere og afmontere på cyklen efter behov. – og så fylder den minimalt når den ikke er i brug.
Blandt vores mest populære barnesæder finder du Bulldog modellen, som findes i to størrelser (bemærk at disse børnesæder ikke er sikkerhedsgodkendte efter europæiske regler).
En cykelstol til montering bag på cyklen, er den model de fleste af vores kunder vælger. Men også den type cykelstol findes i to forskellige modeller, nemlig; en cykelstol til montering på stellet og en cykelstol til montering på bagagebærer.
Når du har dit barn placeret bag dig på cykelturen, vil dit barn være godt beskyttet imod dårligt vejr, såsom regn, sne og blæst.
En anden fordel ved at vælge en cykelstol til montering bag på din cykel er, at denne model ofte kan klare en belastning på op til 22 kg. Og derfor kan du anvende cykelstolen til dit barn er op til 6 år gammel.
Ulempen ved en cykelstol som er monteret bagpå cyklen er dog, at barnet ikke har den gode udsigt som de får ved at sidde i en cykelstol som er monteret foran på cyklen.
Fordel ved cykelstol monteret bag på cyklen
Cykelstole fra Yepp er en klar favorit blandt vores kunder. En Yepp cykelstol fås i to udgaver – en maxi udgave og en mini udgave. Herunder kan du læse mere om de to modeller.
Yepp Maxi er en cykelstol som er designet til montering bag på cyklen – enten på stellet eller direkte på bagagebæreren, afhængig af hvilken model du vælger.
Yepp Maxi er velegnet til børn fra 9 måneder til 6 år (men dette afhænger dog af barnets højde og vægt og kan derfor være individuel).
Fordele ved Thule Yepp Maxi
Yepp Mini er en cykelstol som er designet til montering foran på cyklen og kan anvendes til børn og til 15 kg.
Fordele ved Thule Yepp Mini
En cykelstol fra BoBike er også en af de klare favoritter blandt vores kunder. Prismæssigt ligger cykelstolene fra BoBike et niveau under modellerne fra Thule Yepp – men du behøver bestemt ikke at være nervøs for kvaliteten.
Præcis som cykelstolene fra Thule Yepp hedder de mest kendte modeller fra BoBike også Mini og Maxi. Du kan læse mere om fordele ved hhv. Mini og Maxi herunder:
Fordele ved BoBike One Mini
Fordele ved BoBike One Maxi
Du kan trygt købe en cykelstol hos Cykelpartner - alle vores cykelstole er selvfølgelig godkendte efter alle gældende regler og standarder og det betyder, at vores sortiment udelukkende består af gode og sikre cykelstole til dit barn! – herunder også testvindende cykelstole!
I kategorien Tilbehør til cykelstole har vi samlet vores sortiment af ekstraudstyr til cykelstole, herunder kan du bla. finde et udvalg af:
I kategorien Monteringsbeslag til cykelstole kan du finde et udvalg af vores monteringsbeslag til cykelstole.
Selv om der ofte medfølger et monteringsbeslag når du investerer i en ny cykelstol, kan det ofte være praktisk at tilkøbe et ekstra monteringsbeslag, da et ekstra beslag gør det muligt for andre familiemedlemmer at anvende cykelstolen på deres egen cykel – helt uden brug af værktøj når cykelstolen flyttes rundt.
Når du skal montere din cykelstol for første gang, er det væsentligt at du er meget opmærksom på at følge monteringsmanualen grundigt. En cykelstol der ikke er monteret 100% korrekt, er nemlig ikke sikker. Herunder anbefaler vi at du er særlig opmærksom på, at skruer m.m. er spændt ordentligt, så de ikke kan løsne sig med tiden.
Der findes mange billige cykelstole på markedet, men hos Cykelpartner.dk har vi valgt, at vi udelukkende vil tilbyde dig gode kvalitets cykelstole, som vi kvalitetsmæssigt kan stå inden for og som vi ved, kan holde i mange år.
Selv om du ikke kan finde de helt prisbillige cykelstole hos os, kan vi tilbyde dig nogle af de mest anerkendte cykelstole på markedet til billige priser – og du kan også sagtens være heldig at finde en god cykelstol på tilbud eller udsalg.
Når du cykler med et barn i cykelstol, er der nogle få regler du altid bør følge, ifølge Rådet for Sikker Trafik.
Du kan læse mere omkring børn på cyklen via Rådet for Sikker Trafik.
OBS: Vidste du, at man skal være minimum 15 år for at måtte køre cykel med et barn bagpå?
Når du transporterer dit barn rundt i en cykelstol, bør dit barn naturligvis altid anvende en cykelhjelm. Hvis dit barn allerede har en cykelhjelm, er alt ok. Hvis ikke, anbefaler vi at du leder efter en cykelhjelm med en flad nakke, da en hjelm med en dyb nakke kan tvinge dit barn til at sidde i en foroverbøjet stilling under cykelturen (dette afhænger naturligvis af højden på dit barn og hvilken model cykelstol du anvender).
Se vores udvalg af cykelhjelme til børn her.
Er du i tvivl om hvilken cykelstol du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig på 39 40 31 31 eller info@cykepartner.dk.