
Vi hjælper gerne!
Oplever du problemer eller kan ikke finde den cykel som passer dig, så er du mere end velkommen til at ringe til vores kundeservice på tlf. 39403131 eller skrive til os på info@cykelpartner.dk.
Vi sørger altid for at cyklen er helt samlet og gennemgået på et professionelt værksted hos Design Cykler, inden vi sender den med fragtmand hjem til dig.
Er du i tvivl om hvilken cykelstørrelse du skal have, så kan du bruge vores hurtige beregner nedenfor og få en hurtig indikation af stelstørrelse.
Børn lærer tit at cykle i en tidlig alder. Faktisk begynder de allerede på børnecykler med støttehjul fra 2,5 år – 3 års alderen. Det er derfor vigtigt at give dine børn en god oplevelse allerede fra start, og derfor anbefaler vi en børnecykel i høj kvalitet, så det bliver en god oplevelse allerede fra start.
Valg af cykel til børn bør baseres på lidt research, så i får den rigtige cykel. Hvornår er barnet klar til at få en ny cykel – er den gamle blevet for lille? Hvilken kvalitet og størrelse skal i købe? Skal det være en letvægtscykel, en mountainbike (MTB), racercykel eller måske en BMX med friløb og håndbremse! Skal der være gear på eller er det for tidligt? Hvor meget vil i investere i en ny cykel eller vil i måske hellere starte med at købe en billig cykel brugt? Udvalget er stort og det er vigtigt, at barnet også synes, at cyklen er sjov eller sej.
Hos os forhandler vi både pigecykler og drengecykler. Vores store udvalg gør at priserne bliver presset i bund, og du er derfor sikret en billig cykel. Hvad der definerer en god børnecykel for jer, afhænger meget af behov og brug. Er du i tvivl, skal du ikke tøve med at kontakte vores kundeservice på enten mail, chat eller telefon. De guider dig igennem de spørgsmål du måtte have, så i sammen kan vælge den rigtige cykel til dit barn. En børnecykel med fodbremse kan være mest fornuftigt til barnet i alderen 2,5 år til 5 år.
Vores mest populære brand indenfor børnecykler er PUKY . Mærket er kendt for god holdbarhed og kvalitet, samt gode udsalgspriser. Flere gange er Puky blevet kåret som bedst i test af flere børnefamilier, hvilket gør at vores sortiment indenfor cykler til børn i dette brand er voksende.
Hos Cykelpartner har vi børnecykler fra 12”, 16” og helt op til 18”. Disse spænder over 2 år til 7 år. Er man ældre skal man op og have en juniorcykel i 20”, 24” eller 26''. Via vores størrelsesberegner finder du nemt og hurtigt den rigtige cykelstørrelse til dit barn. Det er vigtigt, at du vælger den dækstørrelse, som passer til dit barns alder og højde.
Alder | Højde | Hjulstørrelse ” |
2,5 - 4 år | 94-104 cm. | 12” |
3,5 - 6 år | 104-110 cm. | 16” |
5 – 7 år | 110-116 cm. | 18” |
6 – 8 år | 116-126 cm. | 20” |
8 - 10 år | 126-140 cm. | 24” |
10 – 13 år | 140-152 cm. | 26” |
Når man skal vælge en cykel til et barn, skal man kigge på hvor mange tommer cyklen er og finde en, som passer til barnet længde på benene. Den letteste måde at finde ud af, hvilken tommer cykel, som dit barn skal bruge, er ved at se vores guide til cykel størrelse. Mange tror at man kan købe cykel blot efter barnet alder, og forsøger derfor af finde ud af, hvilken cykel som passer til en 6 årig. Problemet er blot, at børn på 6 år ikke er lige store. Man kan sagtens have en dreng på 6 år, som er mindre end en på 7 år eller en på 8 år for den sags skyld. Derfor må man ikke kun se på barnet alder, når man skal vælge ny cykel. Der er nogle hovedregler som gælder, men husk også at tage højde for, om dit barn har meget lange ben. Du er naturligvis altid velkommen til at spørge os om hjælp, til indstilling af styr, sadel, pedaler og bremser.
Hyppig udskiftning af børnecykel er ofte en frustration, vi hører om fra forældre. Du skal bare huske på, at du ikke må købe cyklen for stor. Det kan forårsage unødvendig fare for barnet, da det dermed ikke har fuld kontrol over cyklen, og den dermed bliver for svær at styre for barnet.
De fleste af vores børnecykler kommer med støttehjul. Hvis du køber en 12" eller en 16" cykel er der for det meste støttehjul med. Enkelte 18" har støttehjul. Det er muligt at købe støttehjul til både 18" og 20" børnecykler, også.
Vores store udvalg leverer både smarte og fine børne- og juniorcykler. Mange forskellige farver og motiver er med til at skabe et personligt præg på din barns næste cykel. Af de forskellige cykeltyper har vi bl.a.:
• Drengecykler
• Pigecykler
• Børnecykel BMX
• Børnecykel med eks. Disney motiver
Cyklerne vil være 90% samlet når du modtager dem, og derfor er det kun små detaljer der skal justeres til, som kan foretages af enhver. Efter få minutter er cyklen 100% klar til brug. Cyklens udstyr er ofte beskrevet under specifikationer, men vores kompetente kundeservice sidder klar, hvis du mangler svar på spørgsmål. Mangler du tilbehør, støttehjul, cykelkurv, ringeklokke, lygter eller reflekser, har vi også et stort og bredt sortiment indenfor dette.
Hos Cykelpartner forhandler vi børne- og juniorcykler, som er lavet i lette materialer som stål og aluminium, for at de skal være lettere for barnet at håndtere. Stellets form kan variere, alt efter stilart. Generelt for dem alle er, at de er nemme at komme af og på – uanset om man er i bukser eller kjole. Skal dit barn udfordres på en cykel, og er balancen god, kan overvejelserne lede hen på en BMX.
Test: Der findes flere test af børnecykler tilgængelig på nettet. Det kan evt. være en hjælp til valget af ny cykel, at læse lidt om disse inden du fortager dit køb.
Det kan altid svare sig at holde øje med vores hjemmeside samt tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende informere om vores rigtige gode tilbud og udsalg.
Når du skal indstille en cykel til dit barn, er det en god ide at måle skridtlængden så du er sikker på at barnets sadel kommer til at sidde således, at det er nemt for barnet at nå jorden ved standsning. Cykelhøjden er vigtig for balance og kontrol ved standsning af cyklen. Hjælp barnet på de førstecykelture på den nye cykel, også selvom at barnet er vant til at cykle. Slip først barnet løs når du kan se, at cyklen er indstillet korrekt og barnet har vænnet sig til den nye cykel.
Der findes selvfølgelig en masse tilbehør og gejl til børnecykler, blandt andet super flotte cykelhandsker med kendte Disney figurer, prinsesser og superhelte. Cykelkurve, støttehjul, ringklokke, cykelhåndtag, solbriller, cykelhjelme, cykelshorts og anden beklædning samt meget mere, kan du ligeledes finde på Cykelpartner.dk.
En 18 tommer cykel anses for, at være et barns første ''rigtige'' cykel, da man her ser det sandsynligt at barnet selv kan køre. En 18 tommer cykel anbefales til børn, som har en højde på ca. 110-120 cm - det svarer ca. til en alder på 5-7 år. Men det er helt klart det bedste, at måle dit barns højde og skridtlængde, da barnets skridtlængde skal være mindst 45 cm for at kunne passe cyklen. Det svinger dog en smule fra producent til producent, så vi anbefaler at man læser specifikationerne ved den valgte cykel.
Når dit barn skal have sin første rigtige cykel, og måske ligefrem skal starte med at cykle til skole, er det vigtigt at du sætter dig ind i hvad det er for en type cykel i skal have. Skal der være gear på, vil i have en racercykel eller mountainbike.
Størrelse: Det kan være fristende at købe cyklen lidt større, så dit barn kan bruge den i længere tid, men dette er ikke hensigtsmæssigt for barnet. Er cyklen for stor, er der større risiko for at barnet vælter både under manøvrer, men også ved opbremsning. Sørg for at vælge en cykel der ikke er for tung. De fleste cykler i dag er heldigvis lavet af lette materialer, der gør det nemmere for barnet at holde balancen.
Pige og drengecykler 20": Der er nogle forskelle på pige og drengecykler, som du skal være opmærksom på. Nogle drengecykler har en smule anderledes stel end pigecyklerne. F.eks. er overrøret på en drengecykel mere lige, hvor det på en pigecykel er lidt mere bøjet. Endvidere kan der være forskel på farverne, hvor pigecykler ofte lavet i lysere farver såsom rød, rosa, lyserød, lilla mm., hvorimod drengecyklerne generelt er mere vilde i temaer og bruger farver som grøn, blå, sort og sølv. Der findes selvfølgelig også en masse flotte juniorcykler, som er mere neutrale. MTB cykler er ofte kønsneutrale, og her vil det falde naturligt for både piger og drenge, at bruge den samme model. Et godt råd er at tage barnet med ud og købe cyklen, så du er sikker på at både størrelse og udseendet er i top.
De fleste juniorcykler er udstyret med både pedal og håndbremse. Barnet er stadigvæk ved at lære at cykle korrekt, og der er mange andre ting i trafikken som de skal lære at være opmærksomme på. Det er en rigtig god ide at køre en cykel med både fodbremse og håndbremse, så længe at barnet ikke er større.
En 20 tommer cykel passer til de fleste børn i alderen 6-8 år. Cyklen skal være hårdfør og ikke for tung. Hos Cykelpartner forhandler vi kun kvalitetscykler til børn, som er designet til at kunne holde. Cyklerne er lette og smarte og vi forhandler flere mærker. Vi har cykler lavet i rustfrit aluminiumsstel med 3 gear, 7 gear samt mange andre. Hold øje med vores gode tilbud. Du kan være heldig at få en super kvalitetscykel til en rigtig god pris.
Hos cykelpartner har vi et stort udvalg af børnecykler fra Puky – og de mindste modeller kan anvendes allerede fra dit barn er i 3-årsalderen – svarede til ca. det tidspunkt hvor de fleste børn starter i børnehaven.
Børn starter typisk med en Puky cykel i størrelsen 12”, som er den mindste størrelse indenfor ”rigtige cykler” til børn. Puky anbefaler denne størrelse når barnet måler fra 95-120 cm. Eller har en benlængde på 42-51 cm.
Den næste størrelse i rækken fra Puky er en 16” cykel, som anbefales når barnet måler mellem 109-125 cm., eller har en benlængde på 45-54 cm.
Den sidste størrelse Puky cykel - til de mindste - er en 18” Puky cykel. Denne anbefales når barnet måler 115-130 cm., eller har en benlængde på 49-58 cm.
Når barnet bliver lidt større – aldersmæssigt ca. når de starter i skole – begynder de at kunne bruge en 20” cykel fra Puky. Puky 20” cykler kan anvendes fra barnet er ca. 122-141 cm. eller når benlængden er mellem 53-65 cm.
Fra 8-års alderen kan dit barn begynde at skifte over til en 24” Puky cykel. Højdemæssigt er det fra barnet er 128-155 cm. eller når benlængden er 61-75 cm.
Du finder både Puky drengecykler og Puky pigecykler blandt vores store sortiment af Puky cykler. Og du kan finde modeller som Puky Steel, Puky Steel Classic, Puky Youke, Puky Cyke, Puky LS-Pro og Puky Skyride.
Vær sikker på, at det lovpligtige udstyr er i orden. Virker ringklokken og bremser cyklen korrekt? Er der batteri på cykellygterne, og er alle de nødvendige reflekser til stede? Sørg for at barnet kører med en sikkerhedsgodkendt cykelhjelm, som har den rigtig størrelse og sidder korrekt. Skrot cykelhjelmen hvis den har været udsat for et stød, da man ikke umiddelbart kan se på en hjelm, om den har et brud på konstruktionen. Anskaf en ny hjelm hvis der er den mindste tvivl, og køb aldrig en brugt hjelm. Du aner ikke hvad den har været udsat for, og dit barns sikkerhed er det vigtigste.
Loven siger at børn skal være mindst 6 år, inden de må cykle alene i trafikken. Hermed er det bestemt ikke sagt, at barnet er klar til at færdes alene fra de er 6 år. Cykel ofte med dit barn, og sørg for at få trænet en masse inden du slipper dem løs på egen hånd. Vær sikker på at barnet mestrer sin cykel kontrolleret, og forstår færdselsreglerne og vigtigheden heraf.
Vær en god rollemodel for dit barn
Cykler i 24 tommer er passende til børn/juniorer, som er i alderen ca. 7-10 år gammel, det skal hertil siges at det kommer meget an på højden, så derfor er det bedre at du måler dit barns højde. Højden skal ligge på ca. 126-145 cm. Nogle gange kan man godt passe, den selvom man er lidt højere, men ligger man lige på grænsen skal man ind og vurdere på om man bør anskaffe sig en større størrelse i stedet. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores teknikker i vores kundeservice. Vi anbefaler at barnet kan nå jorden når de sidder på cyklen, ellers kan det i nogle tilfælde betyde at de kan miste kontrollen over cyklen.
Cyklerne vedligeholder du som en helt almindelig cykel, dvs. ved at tjekke dæktrykket og smøre kæden ca. 1 gang i måneden, og efterspænde cyklens bolte efter ca. 3 måneders brug. Herefter kan du nøjes med at gøre det ca. 2 gange om året. Vi anbefaler at du bruger vaskemiddel lavet specielt til cykler, da det udover at gøre cyklen ren også ligger en lille beskyttende hinde på cyklen. Husk altid at tørre og smøre de bevægelige dele efter en vask.
Alle vores cykler, på nær børnecykler fra 12" til 18", leveres 100% samlet og køreklar.
Børnecyklerne skal have monteret pedaler og sat styret på plads, før den kan køres på. For at hjælpe dig godt på vej, har vi forsøgt at lave en guide til dig, som forklarer, hvordan du får både pedaler og styr sat rigtigt på.