Sram PowerLock™ samleled skal anvendes til samling af 12 gears kæder. Samleledet kan let og simpelt monteres uden brug af værktøj. Inden montering er det vigtigt at rengøre de to inderled, som samleledet skal forbinde. Selv små støvkorn kan forhindre en succesfuld montering. Hver af samleleddets to dele har en pil i ydersiden, disse pile skal pege i kædens kørselsretning. Når leddet er samlet, skal man sikre sig at delene er trukket helt på plads. Det gøres ved at stille cyklen på jorden med højre pedalarm pegende fremad, herefter holder man begge bremsegreb inde samtidig med at der trædes hårdt ned på højre pedal.
Specifikationer
- PowerLock™
- 12 speed
- Farve: Regnbue
- Stål