Test af cykelhjelme - Find den bedste cykelhjelm

Bedst i test – Hvad betyder det?

Der bliver løbende lavet test af cykelhjelme, for at forsøge at hjælpe forbrugerne med at finde de bedste hjelme.

Man skal dog være opmærksom på, at "bedst i test" kan tolkes på mange måder, og det kan være svært at gennemskue, hvordan de forskellige cykelhjelme er blevet testet.

Alle kan i princippet lave en ”bedst i test” af cykelhjelme, hvor de selv har udvalgt, hvilke hjelme der skal testes imod hinanden, og selv sætter betingelserne. Det kan være, man i den ene test af cykelhjelme er gået mest op i pasform, og i en anden test er man gået mest op i design og materialevalg.

Men ikke mange hoveder er ens, så den cykelhjelm der passer bedst til din nabo, er ikke nødvendigvis den bedste til dig. Og da netop pasform er meget individuelt, ligesom design er, så kan du ikke være sikker på at en hjelm der fået mærkatet ”Bedst i test”, nu også er den bedste til dig.

Du kan altid være sikker på, at alle cykelhjelme hos os er CE EN 1078 godkendte, som betyder at de overholder EU-lovgivning.

Testvinder

Alle vores cykelhjelme er i princippet testvindere, da de er kommet med i vores sortiment. Det betyder ikke at vi selv har testet dem alle sammen, og vi har slet ikke prøvet at vælte på cykel og slået hovedet i asfalten med hjelmene på.

Vi har til gengæld sikret os at alle vores hjelme overholder de EU krav der er til cykelhjelme i dag, og så er det op til dig at finde din ”testvinder”, som passer til dit behov, og til dit hoved, og i det design du synes er ”bedst i test”.

De bedste cykelhjelme

Her kan du se de mest populære cykelhjelme hos Cykelpartner lige nu. Se alle vores cykelhjelme her

 

En god og sikker hverdagshjelm

Alle cykelhjelme skal leve op til bestemte krav, for overhovedet at må sælges i Danmark. Du behøver derfor ikke være bekymret for, om din nye cykelhjelm er god nok.
Har du besluttet dig for, at det skal være en traditionel cykelhjelm, som er testet efter standarderne, handler det nu om at finde den cykelhjelm, som passer til dig og dit hoved.

Der findes et kæmpe udvalg af cykelhjelme og hos Cykelpartner, kan du vælge mellem over 900 cykelhjelme til mtb, race, skate, enkeltstart, bmx og naturligvis hverdagscykling.
Prisen på cykelhjelme svinger rigtig meget. Desto dyrere hjelm, desto mere komfort og kvalitet får du ofte med. Det handler derudover også om brand og design, men uanset pris vil sikkerheden altid være i orden.

Vi har her samlet nogle af de mest populære hjelme, som både er smarte, funktionelle og beskyttende.

Cykelhjelme til hverdagsbrug

Når du har købt og prøvet din cykelhjelm, kan det være en rigtig god ide, at give din cykelhjelm en kort anmeldelse hos os. Alle som er hverdagens brugere af cykelhjelme, er nogle af de bedste til at lave reelle test, når ikke det omhandler konkret sikkerhedstest.

Efter at have prøvet hjelmen, kan du hjælpe andre med at finde den helt rette cykelhjelm, ved at fortælle hvad du syntes om den.

Din test af cykelhjelmen, indebærer forhåbentlig ikke erfaringer fra styrt, men kendskab nok til hjelmen, til at du har dannet dig et indtryk af blandt andet kvalitet, komfort og pasform.

Cykelhjelm med MIPS

MIPS er et nyere system, opfundet i Sverige, som betyder "Multi-Directional Impact Protection System".
En cykelhjelm med MIPS beskytter dit hoved endnu bedre, og med fokus på at beskytte mod rotationsbevægelse. Test af MIPS cykelhjelme, viser væsentlig mindre skade af hoved og hjerne, uanset i hvilken vinkel du styrter.

Almindelig hjelm vs hjelm med MIPS

En traditionel cykelhjelm
- Beskytter mod direkte kraft
- Beskytter kraniet efter de gældende standarder

En MIPS cykelhjelm
- Beskytter mod direkte kraft
- Beskytter kraniet efter de gældende standarder
- Beskytter ved roterende kraft
- Reducerer chancen for hjernerystelse
- Bevægelig inderskal der mindsker risikoen for hjerneskade

Du kan her læse endnu mere om den nye MIPS teknologi.

Brug ALTID cykelhjelm fordi...

Brug af cykelhjelm reducerer risikoen for hovedskader med ca. 50 % og alvorlige hovedskader med ca. 70%. Det viser et metastudie (Olivier & Creighton, 2016).

Herhjemme vurderer Sikker Trafik, at vi kan redde fem til ti liv om året, hvis alle danskere cykler med hjelm. Derudover ville 800 hovedskader kunne undgås, lyder det.

I Sverige har lovkrav om brug af cykelhjelm for børn under 15 år, næsten halveret antallet af hovedlæsioner.