Arbejdsstand til cykler

Cykelstander til værkstedet

En rigtig cykelentusiast har brug for at rengøre sin cykel flere gange om ugen eller for at foretage forbedringer, justeringer og reparationer løbende. For at lette dette arbejde, er en cykelstander (også kaldet en arbejdsstand), en rigtig god investering til det cykelværksted man har derhjemme.

Viser 1 til 5 (af i alt 5 produkter)

Fri fragt
Med denne arbejdsstand fra Atredo bliver det nemmere at foretage reparationer og eftersyn af din cykel. Arbejdsstanden har en praktisk værktøjsbakke med magnetfunktion, så skruer, møtrikker og værktøj... Atredo | Varenummer: AT2517000
Her får du et praktisk cykelophæng til montering i loftet. Du kan dermed spare en masse plads i din garage eller i dit cykelskur. Ophænget er designet til at bære cykler på op til 20 kg og har et snor... Atredo | Varenummer: AT2518010 Produktblad: Download PDF
Denne fod i sort plast er en original reservedel fra Atredo, der passer til firmaet arbejdsstander. Foden har et anti-slip underlag og måler 80 x 66 mm. Foden er af samme høje kvalitet som du kender f... Atredo | Varenummer: AT2517003
Denne drejesskrue i hård plast er en original reservedel fra Atredo der passer perfekt til firmaets arbejdsstand. Drejeskruen er af samme høje kvalitet som du kender fra andre Atredo-produkter. Atredo | Varenummer: AT2517002
Dette topstykke fra Atredo er en original reservedel til firmaets arbejdsstander. Reservedelen er lavet i hård sort plast og er beregnet til at holde standerens overrør. Topstykket er af samme høje kv... Atredo | Varenummer: AT2517001
Viser 1 til 5 (af i alt 5 produkter)

Med en arbejdsstand kan arbejdshøjden indstilles korrekt, så du undgår uheldige arbejdsstillinger og dermed passer på din ryg. Med en cykel reparationsstander undgår du, at cyklen vælter, når du står og foretager reparationer eller rengøring. En arbejdsstand bliver også omtalt som cykelstativ eller cykelholder, men den korrekte betegnelse er arbejdsstand og/eller cykelstand.  Det er muligt at finde en arbejdsstand til en fornuftig pris, men dit valg af model bør afspejle til hvad og hvor meget du skal bruge den. Måske du også har brug for at kunne tage arbejdsstanden med i bilen ud til forskellige cykelløb m.m. hvis du er den lidt mere professionelle rytter.  Om du kører racercykel eller MTB gør ikke nogen forskel i valg af arbejdsstand. Vil du spare penge, kan det godt svare sig at kigge efter en brugt på nettet eller bruge lidt til på at søge efter gode tilbud.

CYKELSTAND TYPER:

  • Cykelstand ikke foldbar (Rigtig fin til værkstedet hjemme, hvor den kan bliver ståede fremme. Cyklen står stabilt og arbejdsstanden kan indstilles til optimal arbejdshøjde).
  • Cykelstand foldbar (Denne model kan foldes sammen når den ikke bruges og er nem at tage med i bilen uden at den fylder for meget).
  • Cykelstand til bord montering (Denne model er velegnet til hjemmeværkstedet og optager ikke meget plads. Den kan indstilles så du får en optimal arbejdshøjde).
  • Cykelholder (Monteres på cyklens baghjul. Denne kan f.eks. bruges til cykler uden støtteben, men den er også praktisk når cyklen skal rengøres, kæden skal smøres eller når du har brug for justering af gear, da pedaler og baghjul frit kan rotere.

OPHÆNG TIL CYKLER:

Hvis du ikke har meget plads på værkstedet eller i din garage, kan du vælge at montere en lift med snoretræk. Så er det let at hejse cyklen op og ned. Den store fordel er, at du får cyklen op i en god arbejdshøjde, det er nemt at hejse cyklen op og ned under reparationer samt sparer du en masse gulvplads. Ulempen kan være, at cyklen kommer til at dingle lidt, når du står og arbejder med den.
Har du derimod bare brug for at kunne hænge din cykel pænt op i garagen, så den ikke optager plads på gulvet, - har vi den helt rigtige billige løsning. Investér i 2 stk. ophængskroge – det koster næsten ikke noget og du sparer en masse plads. Krogene er overtrukket med gummi, så de ikke ridser din cykel.

ARBEJDSSTAND/CYKELSTAND TILBEHØR:

Til din arbejdsstand er det muligt at finde lidt smart tilbehør som f.eks. en værktøjsbakke, der kan monteres direkte på arbejdsstanden. Denne gør det let for dig at opbevare dit værktøj så du har det lige ved hånden når du står og arbejder. Der findes flere forskellige typer af værktøjsbakker, som passer til de forskellige modeller.
En anden praktisk ting at investere i er en kædeholder. Denne har til formål, at holde din kæde når cyklens baghjul er afmonteret f.eks. under transport eller rengøring.  Den sikrer, at stellet ikke bliver ridset og at kæden ikke filtres sammen, når du er i gang med den grundige rengøring.

ET PAR HURTIGE TIPS TIL VEDLIGEHOLDELSE AF CYKLEN:

Før kørsel: Tjek dine dæk efter for sten. Se om kæden er smurt. Kontroller dine bremsebelægninger og tjek dit dæktryk.

Efter kørsel: Rengør din cykel med en klud evt. med lidt rensemiddel. Hvis cyklen har kørt i mudder, sand eller salt evt. fra strand eller saltede veje, skal cyklen vaskes. Tjek igen dine bremseklodser og efterse dine dæk for evt. sten eller andet fastsiddende skidt, der kan gnave sig ind i gummiet og forårsage punktering.

Vask af cyklen: Når cyklen skal vaskes, er det en god ide enten at hænge den op eller montere den i en arbejdsstand, så den ikke vælter under arbejdet. Skyl først cyklen ren for jord og andet snavs med vand, men endelig IKKE højtrykstryks din cykel, det kan skade lejre og nav. Hæld kæderens op i en spand. Brug evt. en lille børste til at smøre kæderens på kæde, klinger, krans, for- og baggear indtil alt skidtet er opløst. Skyl efter med rigeligt rent vand. Spray gerne hele cyklen ind i Cleaner, som er et renseprodukt egnet til cykler. Lad gerne Cleaner sidde i ca. 5-7 min. Vask herefter hele cyklen med vand tilført opvaskemiddel. Brug en blød svamp. Det er bedst at starte oppefra og så vaske nedefter. Så undgår du, at få nyt skidt på et allerede vasket område. Obs. Hvis du har udvendige gear, er det en fordel at investere i en specielt fremstillet børste til formålet. En flaskerenser kan bruges som alternativ. Skyl cyklen helt ren for sæbe. Til slut anbefales det, at smøre cyklen ved alle bevægelige dele med olie. Spørg evt. din cykelhandler/cykelmekaniker vedr. valg af olie til formålet. Skal det være helt i top – kan stellet behandles med lidt polish, som får lakken til at skinne.