Svedtrøjer & svedundertøj

Baselayer og svedundertøj til cykling er uundværlig under din cykeltrøje eller jakke og kan med fordel bruges året rundt. Vi har altid et stort udvalg af svedundertøj og baselayer.

Svedundertøj eller baselayer til cykling

Svedundertøj er udviklet til at transportere sveden bort fra kroppen og ud i stoffets yderste lag, hvor det hurtigere kan fordampe. Dermed holdes din krop tør og varm, og du undgår at dit tøj klæber til kroppen og føles fugtig. 

Baselayer som svedundertøj også kaldes indenfor cykling, kan faktisk med fordel bruges hele året. Kvaliteten af de mærker, som har specialiseret sig indenfor cykeltøj, er så god, at du vil få glæde af en svedundertrøje, selv om sommeren i høj solskin. Mange forbinder svedundertøj med skiferie og koldt vejr, men da materialet er så effektivt til at lede sved væk fra kroppen, vil den være helt perfekt til de lune dage, udelukkende for hurtigere at få sveden væk fra kroppen. 

Svedundertøj eller baselayer, bruges som ordet antyder, under dit almindelige cykeltøj. Det fås i mange forskellige tykkelser og modeller, og her er det selvfølgelig væsentlig, at vælge det der passer bedst til vejr og sæson. Derudover får du svedundertøj både med lange ærmer, korter ærmer og helt uden ærmer. 

De fleste cykelryttere har én af hver model, hvilket klart også er vores anbefaling, da de dækker dit behov, til hele sæsonen. Vi har et lækkert udvalg af kvalitets svedundertøj til både herre og damer, og du finder nemt og enkelt den svedtrøje der passer dig bedst.

Hvorfor bør jeg vælge svedundertøj i merinould?

Flere og flere producenter er begyndt at anvende merinould til deres svedundertøj. Ulden kan nemlig absorbere op mod 33% af sin egen vægt i fugt, uden at stoffet føles vådt mod huden. Derudover kradser merinoulden ikke mod kroppen, som andre uldtyper, og giver derfor en god komfort samtidig med at den giver UV-beskyttelse og har antibakterielle egenskaber. Du kan læse mere om merinoulden i denne artikel.