Service

Viser 1 til 23 af 23

Udendørs service

Her finder du alt i service til udendørs brug på f.eks. teltturen. Fælles for alt vores service er, at det er nemt at have med og det er hygiejnisk og praktisk at rengøre.

Krus og kopper

Outdoor-krus og –kopper kan bl.a. inddeles efter det materiale de er lavet af. De mest anvendte er: Emaljekrus, stålkrus og plastic-krus i hhv. blød og hård plast. Læs med nedenfor om de forskelliges fordele og ulemper.

Emalje
Et emaljekrus er solidt, og kan derfor klare udendørslivet når det f.eks. ligger i en rygsæk og rasler rundt mellem andet udstyr. Det er samtidig velegnet til at holde på dine drikkevareres varme. Til gengæld er emaljekrus ofte den dyrere løsning.

Stål
Stålkrus er robuste, og kan klare de slag og ridser en kop bliver udsat for på outdoor-ture. Den er, ligesom emaljekruset, god til at holde på varmen, men kan, hvis den ikke er af ordentlig kvalitet, give en lille bismag. Sørg for, at dit krus er lavet af rustfrit stål. En god og lidt billigere løsning end emaljekrus.

Blød plast
Krus af blød plast eller silikone er ofte lettere end emalje- og stålkrus. Bløde krus kan klare bump og slag i en rygsæk da de ikke knækker. Nogle krus er endda designet til at folde sammen, så de fylder meget lidt i din oppakning. Til gengæld kan de ikke holde på varmen i samme grad.

Hård plast
Den absolut billigste løsning til Outdoor-turene, men også den mest sårbare. Glas og krus af hård plast er sårbare over for slag og stød, der kan knække dem. De er ikke specielt velegnede til at holde på varmen, men til gengæld er de en økonomisk løsning.

Madlavning udenfor

Når der skal laves mad i det fri har man, ligesom derhjemme i køkkenet, brug for diverse køkkenredskaber. Her på siden finder du derfor et bredt udvalg af kvalitets køkkenudstyr, så du nemt kan røre i gryden eller opbevare overskydende mad i bøtter. Køkkenudstyret er lavet så det enten fylder minimalt, kan foldes sammen eller passer inden i hinanden. Det er nemlig vigtigt at når man skal have det med i naturen, enten på cyklen eller i rygsækken, at det fylder lidt og hurtigt kan pakkes ud og i tasken.