Løbecykler til børn – sjov leg og motorisk udvikling

Det er svært at komme udenom; en løbecykel er virkelig genial! – den giver nemlig mange timers leg og sjov og bidrager samtidig til barnets motoriske udvikling. 

Herunder finder du en guide til valg af løbecykler, samt en vejledning i, hvilke modeller der er velegnet til de forskellige aldersgrupper. 

Hvilken størrelse løbecykel skal jeg vælge til mit barn?

Om barnet er 1, 2, 3 eller 5 år eller mere, er ikke så relevant når du køber en løbecykel. Det mest relevante er, at størrelsen på cyklen (sædehøjde) og barnets benlængde passer sammen. Der findes selvfølgelig aldersinddelinger i beskrivelsen på de fleste løbecykler – men betragt denne som vejledende og tjek efterfølgende, at dit barns højde og benlængde passer til cyklen. 

Det er vigtigt at dit barn kan nå jorden med flad fod, når han/hun sidder i sadlen, ellers er løbecyklen for stor. Er du i tvivl, så kontakt endelig vores faguddannede kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig med råd og vejledning, så du er sikker på at få købt den rette størrelse første gang.

Her hos Cykelpartner sælger vi kvalitets løbecykler, billige løbecykler og løbecykler på tilbud. Og finder du den foretrukne løbecykel billigere på en anden dansk webshop, så lover vi at matche prisen. 

Løbecykler til børn mellem 1 og 5 år

Nogle mener, at det er en rigtig god idé at starte cykelkarrieren på en 3-hjulet cykel eller en lille 3-hjulet scooter, inden barnet starter på en løbecykel (-for på den måde, at lære barnet at koordinere arme og ben og bruge pedalerne). Og samtidig lære at styre udenom ting, inden det begynder at køre på en løbecykel, hvor tempoet ofte er højere og kravene til balancen er større.

Men bare rolig! – selv hvis dit barn ikke har erfaringer fra en trehjulet cykel, findes balancen hurtigt på en løbecykel alligevel. 

Løbecykler - gode modeller til børn mellem 1 og 3 år

  • Løbecykler til børn på 1 år: Puky Pukylino, Velogo (4-hjulet model)
  • Løbecykler til børn på 2 år: Puky Pukymoto, Puky LR M
  • Løbecykler til børn på 3 år: Puky LR 1L, Seven (løbehjul med disney motiv), Puky LR 2 L

En god tommelfingerregel er at finde en let løbecykel med gode brede dæk, da dette gør det lettere for dit barn at holde balancen og manøvre rundt med det.

Hvis du synes, at det er lidt dyrt at barnet skal have flere køretøjer, så kan du evt. købe en billig løbecykel på tilbud eller et brugt løbehjul. Her skal du bare være opmærksom på, at flere af de billige løbecykler er lavet i et tungere metal. Jo tungere cyklen er, jo sværere vil den være for barnet at håndtere. Det skal helst være nemt at holde balancen, samt at rejse cyklen op. 

Hvor gammel skal barnet være for at bruge en løbecykel?

Mange af vores kunder spørger ”Løbecykel fra hvornår”? Og svaret er; allerede fra barnet er omkring 1-2 år gammel, kan han/hun begynde at køre på en lille 3-hjulet eller 4-hjulet løbecykel, hvis balance og gangfærdigheder er til det.

Det er vigtigt, at barnet selv kan komme af og på cyklen uden at vælte, så tag gerne udgangspunkt i dette. Herunder finder du en liste af kvalitetsløbehjul med hhv. 2, 3 og 4 hjul.

Forskellige typer af løbecykler

Du kan finde både 3-hjulede og 4-hjulede løbecykler til de helt små, som er egnet fra omkring 1-års alderen (hvis balance og gangfærdigheder er til det). På disse modeller kan sædet ofte justeres i højden, så dit barn kan få glæde af den, helt indtil det er klar til at håndtere en 2-hjulet løbecykel. 

På de 4-hjulede løbehjul trænes dit barns første mobilitet og på flere af de 4-hjulede, er der monteret en pendulaksel, som gør det muligt for barnet at hælde en smule til siden, uden at vælte (dette er bedre for træningen af dit barns balance og motorik, end hvis cyklen er helt stiv). De 3-hjulede løbecykler kan lidt det samme som de 4-hjulede, men har ikke 100% den samme stabilitet, som en 4-hjulet løbecykel.  

De 2-hjulede løbecykler er som regel egnet fra 2-års alderen, men langt fra alle børn er klar til en ”rigtig løbecykel” allerede på dette tidspunkt. – og så venter man selvfølgelig bare til barnet er klar! En 2-hjulet løbecykel stiller langt større krav til motorik og balance og dit barn kan få meget mere fart på, når det kører på en tohjulet løbecykel, frem for en firhjulet løbecykel. Derfor kan det være en god idé at starte op med at cykle på en græsplæne eller et andet blødt underlag (som samtidig ikke er alt for blødt, for så er det ikke let at opnå fremdrift). Lav gerne en spændende forhindringsbane, som barnet kan træne på.

Når barnet bliver rutineret på en 2-hjulet løbecykel, kan I overveje en løbecykel med håndbremse. Børn har gode reflekser og det er en god måde at træne koordineringen. Det også mere sikkert, at barnet lærer at bruge håndbremsen, i stedet for at bremse med fødderne. Håndbremsen er koblet til baghjulet, så man risikerer ikke at forhjulet blokerer. 

Vores løbecykler findes i mange forskellige farver, som f.eks. rød, lyserød, blå og grøn. – så der er noget for enhver smag! Du kan også sagtens finde løbecykler i kønsneutrale farver, som kan gå i arv i søskendeflokken, uanset køn. Blandt vores udvalg af løbecykler fra Seven, vil du finde modeller med Disney motiver, som f.eks. Avengers, Spiderman, Cars, Frost (Frozen) og Minnie Mouse. Det er også blandt vores løbecykler fra Seven du skal lede, hvis du er på udkig efter en løbecykel i træ. 

Husk at det skal være sjovt at cykle på løbecykel - og ikke alt for svært i starten! Dit barn har formentlig brug for at kunne klare sig selv på løbecyklen, da det bidrager positivt til selvtilliden. Skal I på skovtur eller en tur i byen, så tag gerne løbecyklen med. Det er et godt sted at øve sig og lære at manøvre rundt. I starten går det måske lidt langsomt, men du vil opleve at dit barn hurtigt vil kunne følge med, når I voksne går. 

Løbecykler fra Puky

En Puky løbecykel er et virkelig populært valg, blandt både små og store børn. Faktisk kan man næsten ikke sige løbecykel, uden også at sige Puky. Men også når det kommer til løbecykler fra Puky, findes der flere forskellige modeller at vælge i mellem. 

Blandt Puky´s mest populære modeller er Puky LR M og Puky LR XL. Puky LR M egner sig til børn fra ca. 2-4 år, mens Puky LR XL løbecyklen egner sig til børn fra ca. 3-7 år.

To andre populære løbecykler fra Puky er Wutsch og Pukylino modellerne. Disse modeller er begge 4-hjulet og giver dit barn en god stabilitet på løbecyklen. - Og samtidig opretholder dit barn fornemmelsen af, at cykle selvstændigt uden hjælp fra en voksen. Wutsch og Pukylino modellerne, fås til børn helt ned til 1- års alderen.

Hos Cykelpartner er vi stolte forhandlere af Puky løbecykler – og du kan sagtens være heldig at finde en Puky løbecykel på tilbud hos os!

Løbecykel – Bedst i test

Der findes flere gode anmeldelser på nettet, som du med fordel kan læse, hvis du er i tvivl om hvilket mærke eller type løbecykel du skal vælge til dit barn. 

Vi anbefaler altid at du går efter en let løbecykel, som er nem at håndtere. - Særligt når dit barn er helt lille, da du som forælder nok, vil komme til at opleve, at skulle bære rundt på løbecyklen, hvis dit barn bliver træt.

Børn har det med at smide med ting, når de er færdige med at bruge det - og derfor kan en slagfast pulverlakering være en god ide, hvis I ønsker at bevare det flotte udseende på løbecyklen. En slagfast pulverlakering gør, at cyklen holder sig pæn i længere tid. – og det kan være rart, hvis der er søskende som skal overtage løbecyklen på et senere tidspunkt. 

Tilbehør til løbecykel

Det vigtigste tilbehør må absolut være en cykelhjelm. Selvom at det ikke er et lovkrav i Danmark, så vil vi til enhver tid anbefale, at børn anvender cykelhjelm når de kører på en løbecykel – også selv om det bare er hjemme i haven. 

En lille styrtaske eller cykelkurv kan være et rigtig fint tilbehør til dit barns løbecykel, da det giver mulighed for at medbringe en madpakke, bamse, bil eller dukke på cykelturen. 

Du kan også finde små kædelåse, som er særligt velegnet til børnecykler. Disse låses/åbnes via kodelås og har ofte fine farver som appellerer til børnenes smag. - Og som barn er det bare mega sejt, at kunne låse sin egen cykel, ligesom mor og far!

Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig hvis du har spørgsmål

Hos Cykelpartner.dk kan du altid finde kvalitetsløbecykler til børn - også løbehjul på tilbud og til gode lave priser!

Har du spørgsmål eller mangler du yderligere information omkring dit valg af løbecykler, så kontakt hellere end gerne vores kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig på telefon 39 40 31 31 eller på mail: info@cykelpartner.dk.