Tør eller våd kædeolie?

Skal jeg bruge tør eller våd kædeolie?

For at få mest ud af din cykel og forlænge levetiden på din kæde og tandhjul, er det vigtigt, at dit udstyr bliver vedligeholdt. En kæde holder mange flere kilometer, hvis den er vedligeholdt og smurt. Vi anbefaler derfor, at du investerer i en god kædeolie. De fleste olier findes i en tør og en våd udgave. Begge typer olie er flydende, og påføres på indersiden af kæden.

Sådan smører du din cykelkæde

  • Vask og rengør kæden grundigt for gammelt skidt, snavs og olierester.
  • Tør kæden grundigt, så den ikke er våd eller fugtig. Lad den gerne stå og tørre lidt.
  • Påfør kædeolien på indersiden af kæden, mens du drejer kæden rundt.
  • Lad det sidde i 5-10 minutter, så olien kan trænge ind i ledende.
  • Tør det overskydende olie af med en tør og ren klud.

Tør kædeolie

Den tørre olie er til tørre vejrforhold, og olien danner en tør hinde på kæden. En tør olie indsamler ikke så meget skidt og snavs, men til gengæld skal du smøre kæden oftere med denne olie.

Denne olie er med teflon og anbefales som tør smøremiddel til støvede og tørre forholde. Finish Line Dry Lube var den første tørre smøremiddel, der er beregnet til cykler. Siden den blev lanceret og ... Finish Line | Varenummer: 090004

Våd kædeolie

Den våde olie er god til efterår og vinter og generelt vådt vejr. Olien holder sig flydende og giver en bedre smøring, men er mere modtagelig for skidt og snavs.

Til våde vejrforhold. Denne olie er en høj viskositet og syntetisk olie og anbefales som våd smøremiddel til våde forholde og langdistance cykling. Finish Line Wet Lubbricant - Cross Country Lube er... Finish Line | Varenummer: 090104

Er du i tvivl, så vælg en våd olie, da den passer til de fleste behov.

Bruger man sin cykel til almindelig transport, er det ikke nødvendigt at smøre kæden mere end 5-6 gange om året. Gerne oftere om vinteren og i regnfulde perioder.

Kører du MTB, så er vedligeholdelse af kæden vigtig. Der kan samle sig rigtig meget snavs i og omkring kæde og tandhjul efter en tur i skoven. Specielt hvis det er vådt og mudderet. Det anbefales at rengøre cyklen efter hver tur, specielt omkring kæde og tandhjul. Grunden hertil er, at skidt og sand slider unødigt meget på din MTB. Efter en grundig rengøring skal kæden tørres, inden den smøres med kædeolie igen.

Voksbaserede smørremiddel

Mange cykelryttere bruger det der hedder et voksbaseret smørremiddel, som for eksempel Squirt lube. Voksbaseret smørremiddel er flydende ligesom kædeolie, men tørre op og ligger en tynd hinde af voks på kæden. Fordelen ved smørremidler som Squirt, er at den holder kæden tør, og dermed også ren og ikke så modtagelig for skidt og snavs. Ulempen er at voksbaserede produkter ikke holder så længe, og kæden skal derfor smørres oftere, samt at det et mest optimalt under varme forhold. Squirt har derfor lavet et voksbaseret smørremiddel som er beregnet til lave temperaturer.

Squirt Lube er et 120 ml voks-/vandbaseret smøremiddel, som indeholder 40% voks. Andre voksbaserede smøremidler indeholder normalt 15-20%. Squirtlube er produceret uden opløsningsmidler, og produktet ... Squirt | Varenummer: 100-2

Squirt Low Temp Lube er et voksbaseret smøremiddel til alle kædetyper. Dette unikke smøremiddel er udviklet med en særlig lav temperatur formel, som er designet til at modstå de barske vinter forhold.... Squirt | Varenummer: 100-2K

Ofte stillede spørgsmål:

Når jeg lige har købt en ny kæde, skal jeg så smøre den, inden jeg bruger den?
Ja, det er altid en god ide at starte med at smøre kæden, da det er med til at forlænge levetiden på udstyret.

Skal min kæde gøres ren, inden jeg smører den i olie? Hvis ja, hvordan gør jeg den så ren?
Ja, du skal sørge for løbende at rengøre din kæde. Vi anbefaler denne kæderens, men andre kæderense produkter kan også bruges.

Hvis jeg lige har smurt min kæde ind i tør olie og der begynder at regne, hvad gør jeg så?
Du cykler videre. Den tørre olie efterlader en tynd film på kæden, så den kan godt tåle en smule regn.

Hvordan kan jeg se om min kæde er slidt?
Det kan være svært at se med det blotte øje, da det er få millimeter det drejer sig om. Du kan få en kædemåler, som kan udmåle kæden, men ellers spørg din lokale cykelmekaniker.

Hvorfor findes der ikke bare en universal olie? Hvad gør, at jeg skal købe både en tør og en våd olie?
Der findes en universalolie, men den er tyndere, og har lettere ved at blive vasket af i vådt vejr. Hvis du bruger en universalolie, skal du derfor smøre din kæde oftere, end hvis du bruger en tør eller våd olie.

Kan jeg bruge WD40 til at rense og smøre min kæde?
Nej, WD40 er ikke et smøremiddel, men en rustløsner. Som udgangspunkt skal du aldrig bruge WD40 på din cykelkæde.