Sådan undgår du punkteringer

Vi har vist alle prøvet det, og en punktering kommer aldrig belejligt. Danskerne cykler i gennemsnit 530 kilometer om året på cykel, så næsten uanset hvad vi gør, så kan punkteringer ikke undgås. Der er dog nogle tricks til, hvordan du kan minimere chancen for en punktering og dermed ødelægge din dag med et fladt dæk.

Spring direkte til de gode råd her

Eller læs videre herunder, hvor vi vil forklare i detaljer, hvad der er grunden til du punktere og hvilke faktorer der spiller ind.

Sådan skifter du slangen på din cykel

Hvorfor punkterer jeg?

Et cykelhjul består af en fælg, et fælgbånd, en slange og et dæk. For at undgå punkteringer, skal vi beskytte slangen så godt som muligt, da det er den der holder på luften. Som oftest punktere man fordi en skarp genstand punkterer slangen udefra, men hvis dit fælgbånd sidder skævt, eller er revnet, kan en punktering sagtens ske indefra.

Så når du punktere, så start med at identificer hvor hullet i slangen er.

Tag slangen ud af dækket og pump den godt op. Find hullet og se hvor på slangen hullet er placeret. Sidder det på ydersiden (eller på siden af slangen) så er det højst sandsynligt en skarp genstand udefra der er årsagen til det flade dæk.

TIP: Er hullet ikke ret stort, kan det være svært at se hvor det er. Fyld en balje eller en spand med vand, og sænk slange i, så kan du nemt se hvor hullet er, da det vil boble omkring hullet.

Tjek indersiden af dækket for skarpe sten og genstandeEr hullet på indersiden, så kan det være din fælg som har en skarp kant, der ikke er dækket korrekt af fælgbåndet. I nogle tilfælde kan en justering af fælgbåndet være nok, mens det i andre tilfælde er nødvendigt at skifte fælgbåndet.

Når du har fundet hullet i slangen, så mål afstanden fra ventilen, og gør derefter det samme på dækket. Når dette er gjort, kan du visuelt tjekke dækket om der er synligt huller eller sidder en skarp genstand, som kan være skyld i punkteringen.

(Er hullet på indersiden af slangen, så gør det samme, men tjek fælgen i stedet for dækket.)

Hvis du punkterer

Start med at inspicere dækket, for at se om der er synlige revner eller huller. Er dækket gammelt og mørt, så er det på tide at skifte dækket. Hvis vi antager at dækket ikke fejler noget, så er det på tide at skifte slangen.

Nogle vælger at lappe deres slanger, mens andre blot vælger at skifte slangen med en ny. Om man vælger det ene eller andet er en smagssag. Et sæt lapper med ca. 6 stk. koster ca. 25 kroner, og en slange koster ca. 20 kroner stykket.

De fleste vælger idag at skifte slangen, så de undgår at lappe den. Vil du gerne lappe din cykel, så har vi lavet en guide til det her

Skru ventilomløberen af, og luk eventuel resterende luft ud af slangen. I nogle tilfælde kan man vride dækket ud over fælgen, men ellers kan man bruge et sæt dækjern. Du behøver kun at få den ene dækside over fælgen. Det er altså ikke nødvendigt at afmontere dækket helt.

TIP: Du kan nu pumpe lidt luft i slangen, for at finde hullet. Når hullet er fundet, mens slangen stadig sidder i fælgen, er det nemt lige at tjekke dæk og fælg der hvor hullet er, om der sidder nogle sten eller andre skarpe genstande.

Tag slangen ud af dækket

Tag nu slangen ud af dækket, indtil der hvor ventilen sidder. Du kan nu enten skubbe ventilen ovenud af fælgen, eller løfte dækket over ventilhullet, så du nemt kan tage den ud.

Tjek dækkets inderside for skarpe genstande.

Sådan bruger du et dækværktøjNu laver du næsten samme øvelse med den nye slange. Start med at pumpe lidt luft i den nye slange, så den er lidt nemmere at arbejde med. Sæt ventilen i fælgen og skru omløberen på. Læg nu dækket ind i fælgen hele vejen rundt, og slut af med at skubbe dækket på plads i fælgen.

Den sidste del af dækket kan være meget stramt og næsten umuligt at krænge over fælgen. Prøv om du med hænderne kan vride dækket på plads over fælgen. Nogle vælger at bruge et dækjern til dette, men det kan ikke anbefales, da der er meget stor chance for at du napper hul på slangen.

TIP: Har du svært ved at få dækket på fælgen, kan du købe en dæktang, som er et smart dækværktøj specielt beregnet til at krænge dæk på med. Det er super godt hvis du f.eks. har dårlige fingre på grund af gigt eller lignende. Med dette værktøj, kræver det næsten ingen kræfter at få et dæk på fælgen.

Denne Atredo easytire dæktang er til montering af cykeldæk. Med dette stykke værktøj fra Atredo gøres dækmontering til en nem opgave, som de fleste ville kunne håndtere uden at være professionel. Det ... Atredo | Varenummer: AT4117010
Schwalbe dækmontagevæske Easy Fit - 50 ml
På lager
Det kan være vanskeligt at få nogle cykeldæk til at sidde korrekt på fælgen/hjulet. Med dette smørremiddel / dækpasta fra Schwalbe, som blot smøres på dæk kanten, er det let at få dækket til at sidde... Schwalbe | Varenummer: 03700

Godt at vide

Når du skal købe nye slanger, dæk eller andet til cyklen, så kan du risikere at støde på nogle ord, som du ikke kender betydningen af. Her under har vi samlet nogle af dem, og giver en forklaring på hvad det betyder.

Hvad betyder TPI?

TPI vil du typisk se i forbindelse med cykeldæk. TPI står for ”Treads per inch”, og er antallet af tråde som siden af dækket er vævet af. Dæksiden kaldes også en karkasse, og er typisk vævet i nylon og opgivet i TPI. Jo højere TPI, des finere tråde er der brugt.

Så en god tommelfingerregel er, at jo højere TPI, des bedre kvalitet er dækket.

EPI

Vær opmærksom at Schwalbe ofte angiver deres dæk med EPI (Ends per inch), som er antallet af tråde i det ene lag, og tallet skal derfor ganges med 3 for at få TPI (Da Schwalbe dæk er vævet i 3 lag).

Fælgbånd

Fælgbånd eller fælgtape monteres på fælgen inden man sætter slange og dæk på. Fælgbåndet har til opgave at beskytte slangen, så den ikke punktere indefra. Fælgbåndet sidder ovenpå, der hvor egerne er fastgjorte på fælgen, og beskytter dermed slangen.

Når du punktere og skal skifte eller lappe en slange, er det derfor vigtigt at du tjekker om fælgbåndet sidder korrekt. Et godt tip er at pumpe lidt luft i slangen, og se om hullet er på ydersiden eller indersiden (Fælgsiden) af slangen. Er hullet på indersiden, ved du at du skal tjekke fælgen og fælgbåndet grundigt. Er hullet der i mod på ydersiden, så er det dækket der skal have et grundigt tjek for skarpe sten og eventuelle flænger.

Dækindlæg

For at give ekstra punkteringsbeskyttelse, kan man lægge et dækindlæg ind imellem dæk og slange. Et dækindlæg er typisk lavet i nylon, og vil beskytte slangen for udefrakommende objekter. Et dækindlæg kan købes i forskellige længder og bredder, så det passer til de forskellige størrelser dæk.

Nogle dæk har indbygget punkteringsbeskyttelse, og har i princippet samme funktion som et dækindlæg.

Fjern sten

Når du cykler, så kan der sagtens sætte sig små sten i dækket. Specielt når det regner, da vandet gør at små skarpe sten nemmere ”limer” sig til dækket, og vandet er med til at stenene nemmere skærer sig igennem dækket. Problemet er ligeledes det samme om sommeren når det er varmt og solen skinner, da gummiet bliver blødere i varmen, og små sten dermed nemmere sætter sig i dækket.

Så det er en god ting løbende at kontrollere sit dæk og fjerne små sten og andre genstande fra dækket.

Dæktryk

Ligesom på en bil er det vigtigt at man cykler med det korrekte dæktryk. Du kan næsten altid aflæse på siden af dækket, hvad det maksimale dæktryk må være. Det er ikke helt ligegyldigt om du cykler på en almindelig citybike, racercykel eller mountainbike.

Der er flere faktorer der spiller ind med hensyn til at finde det rigtige dæktryk. En racercykel skal have et meget højt dæktryk, hvor i mod en mountainbike som oftest skal have et meget lavt dæktryk, og en citybike et sted lige midt imellem.

Tommelfingerregel – Dæktryk

  • Mountainbike: 2 bar
  • Citybike: 4 bar
  • Racercykel: 8 bar

Ovenstående dæktryk er udelukkende vejledende, da dækkets bredde, underlaget, samt den samlede vægt også er noget der spiller ind. Cykler du på en jævn vej, kan det være en fordel med højt dæktryk, hvor i mod hvis du cykler på ujævn vej eller grusvej, så skal der mindre luft i.

Regnvejr

Hvorfor punkterer jeg altid i regnvejr?

Der sker flest punkteringer i regnvejr, og det er ikke helt tilfældigt. Når det regner, så vil dråberne ramme små sten, og andre skarpe genstande, og ”klister” sig til dem. Det betyder at den tungeste del af f.eks. en lille skarp sten vil være nederst, hvilket betyder at det dermed oftest vil være den skarpe eller spidse del der vender op.

Vinterdæk vs sommerdæk

Der findes både vinterdæk og sommerdæk til cykler, men i praksis er det dog de færreste pendlere og hverdags cyklister der skifter dæk efter årstid. Dette er forbeholdt landevejsryttere og mountainbikere.

4 tips til at undgå punkteringer på cyklen

  1. Vælg et solidt dæk
  2. Kør med det rigtige dæktryk
  3. Undgå våde veje og stier
  4. Tjek dit dæk for småsten, glasskår og andre skarpe ting.