Klamper og pedaler

Hvilke pedaler passer til hvilke klamper, og hvilke cykelsko passer til hvilke klamper?

Der kan være mange spørgsmål og forvirringer, når man som ny i faget, skal have nye cykelsko og pedaler. For hvilke passer sammen, og er pedalerne nu kompatible med klamperne.

Men lad os starte med en vigtig detalje:

  • Når du køber cykelsko følger der ALDRIG klamper med
  • Når du køber pedaler, følger der ALTID klamper med

Se videoen herunder og lær hvad du skal vide om klamper og pedaler på under 5 minutter.

I videoen gennemgår vi de mest almindelige klampetyper til race og mtb, som er SPD, SPD-SL og Look. I videoen viser vi dig hvordan du kan se hvilke klamper og der med pedaltyper, der passer til dine cykelsko.

Du kan også læse meget mere om de forskellige pedaltyper og klamper efter videoen.

SPD vs SPD-SL

SPD står for ”Shimano Pedaling Dynamics” og er opfundet af Shimano. SPD bruges primært til mountainbike, og er de små klamper.

SPD-SL er de store ”trekantede” klamper, som bruges til landevej.

Blandt mountainbikere, joker man med at SL står for ”Shaved Legs”. Det er nu ikke helt korrekt, men en god måde at huske at SPD er til MTB og SPD-SL er til race på landevej.

SPD er den ”lille” klampe, som bruges til mtb, og som oftest kan klikke i fra begge sider af pedalerne, modsat SPD-SL kompatible pedaler, hvor man kun kan klikke i fra den ene side.

SPD klamper

Disse Shimano SPD klamper er single release klamper, som er anvendelige til mountainbike sko. Skoene monteres med 2 bolte til hver klampe. Boltene er placeret overfor hinanden på tværs af skoen. Derme... Shimano | Varenummer: Y42498201

SPD klamper, fås I 2 forskellige modeler, hvor af den heroverer den mest almindelige, og mest brugte. Det er en Single release version, hvor du drejer foden til siden for at løsne den fra pedalen.

SPD fås også i en Multi release version, hvor du kan ”klikke ud” ved at trække hælen op, og er derfor ofte brugt af nybegyndere til klik, da det er nemmere og hurtigere for rytteren at klikke ud af pedalen.

  • Single Release: Klikker ud ved at dreje foden ud (Væk fra cyklen)
  • Multi Release: Klikker ud ved enten at dreje foden ud, eller trække hælen op.

SPD-SL klamper

Shimano klampe sæt til pedal type SPD-SL passer til alle disse pedaltyper fra Shimano. Denne klampe er med bevægelsesfrihed sideværds således, at man kan opnå en meget stor komfort ved brug af klamper... Shimano | Varenummer: Y42U98010

SPD-SL klamperne fås i 3 udgaver, som er gul, blå og rød. Herover har vi vist den gule, som er den absolut mest solgte version. Forskellen på de 3 klamper, er bevægelsesfriheden når du er klikket i pedalen.

Selvom du er klikket i, er det for langt de fleste tilfredsstillende at man kan dreje foden en lille smule inden den klikker ud, så dine sko ikke er 100% fikseret i pedalen.

Den gule, som er den mest solgte, har en bevægelsesfrihed på 6 grader til hver side. Den blå har 2 grader, og den røde har 0 graders bevægelsesfrihed.

FAKTA: 89% vælger den gule SPD-SL klampe, og 8% vælger den blå, hvor i mod kun 3% vælger de røde SPD-SL klampe (Baseret på salgsstatistik over 12 måneder).

Flats – Flade sko

Der findes også situationer og kørestile, hvor klamper (klik) ikke er en fordel. Her cykles der med ”flade sko”, og ”almindelige” pedaler uden klik. Disse pedaler har små pins (Læs: Små skruer eller pigge, som griber i skoen), og til disse pedaler, bruger man specielle sko, som har en blød gummisål, som man kender fra f.eks. løbeko.

Pedaltyper

Look Keo vs Look Delta

Look pedaler og klamper er også meget populære og dyrker du indoorcycling eller spinning, så er du måske stødt på Look Delta klamper, da det ofte, sammen med SPD, er det mest brugte system til spinning.

Den primære grund til dette, er at der stilles store krav til de pedaler der bruges i fitnesscentre, da der ofte er ekstra stor belastning på, da en spinning cykel er fikseret, og ikke kan svinge fra side til side, som man vil gøre på en almindelig landevejscykel.

Vores Exustar PS7 er den mest populære pedal til spinning/indoorcycling, og er kompatible med SPD og Look Delta klamper.

Fri fragt
Pedaler Exustar PS7 til Look/SPD Spinning
På lager
Denne pedal er en kvalitetspedal udviklet helt specielt til Indoor cycling, og pedalen er udviklet med den stærkeste akselbæreevne på markedet. Kroppen er lavet i nikkel og har en ED overfladebehandli... Exustar | Varenummer: 054E-PS7

Crankbrothers Eggbeater

SPD og SPD-SL er en Shimano opfindelse, men der findes også alternativer. Til mountainbike er Crankbrothers en af de mest populære alternativer.

Firmaet hedder Crankbrothers, og deres mest populære MTB pedal er deres Eggbeater 1. Eggbeater pedalerne udmærker sig ved at du kan klikke i fra hele 4 sider, og det er dermed en af de hurtigste pedaler at klikke når du cykler mountainbike.

Eggbeater skiller sig også lidt ud i forhold til f.eks. SPD, da der er hele 15-20 grader bevægelsesfrihed inden du klikker ud af pedalen.

Eggbeater fås i flere versioner, og du kan se hele vores udvalg af Cranksbrothers her

Her er Eggbeater 1, som er den mest populære MTB pedal.

Speedplay

Speedplay pedaler og klamper er et alternativ til SPD-SL for dig der cykler landevej. En Speedplay pedal, kan som en af de få pedaler til racercykler, klikkes i fra begge sider, og derfor hurtig og nem at klikke cykelskoen i. Speedplay pedaler har en lille trædeflade, og er meget lette, og derfor også ofte brugt af professionelle cykelryttere.

Vælger du en Speedplay pedal, er det dog vigtigt at du har en sko med en meget stiv sål, da trædefladen på pedalen er forholdsvis lille.

Speedplay har deres egne klamper, og er ikke kompatibel med andre systemer.

Spar 3%
Fri fragt
Speedplay pedaler udmærker sig ved at være de eneste racerpedaler, der kan klikkes i fra begge sider. Derfor behøver du ikke kigge ned og flytte fokus fra vejen, når du klikker i pedalerne. Holdbarhed... Speedplay | Varenummer: 61200-NG
Tilbuddet udløber: 28/07-2019 00:00
Vejl.: 1.249,00 Før: 999,00
969,00

Indstilling af klamper til cykelsko

Klamper til landevejssko, som sidder med 3 skruer, kan kun sidde på én måde, så her har du ikke mulighed for at lave dine egne indstillinger

Har du der i mod et par mtb sko, så har du 4 gevind at vælge i mellem, men du skal kun bruge de 2 af dem. Pladen under skoene som du monterer klampen i, kan justeres en lille smule frem og tilbage, alt efter hvor langt frem eller tilbage på foden du vil have klampen.

Har du ingen præferencer for hvor klampen skal sidde, så vil jeg anbefale at du bruger de 2 gevind der sidder længst tilbage på skoen (mod hælen). Og når du skruer klampen på, så skub pladen så langt tilbage på skoen du kan, inden du spænder skruerne.

Ved at placere klampen længst tilbage, får du den placeret lige under fodens største trædepude, hvor du har mest balance.

Nu har du monteret klampen så lang tilbage på skoen du kan, og dette er et godt udgangspunkt. Når du har cyklet lidt, så kan du løsne den, og skubbe den lidt frem, hvis du føler den sidder for langt tilbage på foden.