Guide til korrekt indtag af energi

Kroppen bruger ekstra energi på at varme din krop om, når vejret bliver køligere. Det betyder dermed også, at din krop skal bruge ekstra energi, når du træner udenfor i efterårs- og vintervejret. For at opnå et optimalt træningspas, kan det være nødvendigt for din krop at indtage energi, uanset om du løber, kører MTB i skoven eller cykler på landevejen. Når du træner i efteråret eller om vinteren fordamper den samme mængde væske, som når du sveder på sommerens træningstur. Det er derfor vigtigt, at du tilfører energi og væske under efterårs- og vintertræningen.

I forhold til energiindtag er der populært sagt tale om en såkaldt tretrins raket, hvor energiindtaget er opdelt i før træning, under træning og efter træningen.

Vores mest solgte energiprodukter

Før træning

For at kunne yde optimalt skal dine depoter være fyldt op med kulhydrater inden du påbegynder træningen. Kulhydrater får du i udgangspunktet gennem din mad, men under anstrengende træning er kulhydraterne, du indtager gennem maden ikke altid nok for din krop. Det er en god ide at drikke en flaske energidrik én time inden træningen, hvis du skal i gang med et anstrengende træningspas eller løb. Du kan eventuelt supplere med en energigel eller energibar.

Under træning

Under træningen skal du være opmærksom på to faktorer på. Først og fremmest skal du undgå dehydrering, som snyder mange om vinteren, når der er vådt og koldt. Du føler ikke samme trang til væske om vinteren, og derfor bliver dehydrering en udfordring. En god tommelfingerregel er at drikke en flaske energidrik (500 ml) for hver træningstime.

Hvis du ønsker vægttab i forbindelse med din motion, vil jeg anbefale en High5 Zero tab eller PurePower Hydro tab, som ikke indeholder kulhydrater (kalorier) men derimod de vigtige elektrolytter og salte, der modvirker dehydrering. Træner du for at forbedre din generelle styrke, skal du bruge almindeligt energidrik med kulhydrater eksempelvis High5 EnergySource. Hvis du sveder meget kan Isotonic være en anvendelig energidrik for dig. Fra PurePower kan jeg anbefale Carbo Race og Carbo Race Elektrolyt, hvis du sveder meget.

Den anden faktor, som du skal være opmærksom på under din efterårs- og vintertræning er, at det er vigtigt, at indtage kulhydrater under træningen, da kulhydraterne er brændstof til musklerne. Som et ekstra supplement af kulhydrater vil jeg anbefale energigel. High5 har forskellige typer energigel både med og uden koffein. Isogel er også et godt supplement under træningen. Forskellen på Isogel og almindelig energigel er, at Isogel er blandet op med en lille smule vand. Isogel er dermed lettere at sluge, hvilket kan være en fordel for dig, der har problemer med at indtage energigel. PurePower's energigel er i udgangspunktet også meget lette at indtage.

Efter træning

For at få fuld glæde af din træning, skal du lige efter dit træningspas have tilført noget protein. Når du belaster dine muskler, bliver muskelvævet nedbrudt, og det er først under genopbygning af musklen, at din styrke bliver forbedret. For at være i stand til at genopbygge musklerne og opnå større muskelmasse skal din krop bruge protein. Kroppen er mest modtagelig for protein den første halve time efter den hårde belastning. Jeg anbefaler derfor, at du drikker en flaske proteindrik eller spiser en proteinbar alt efter hvad du personligt foretrækker at indtage. Hvis dit træningspas strækker sig over to timer eller mere, kan det være en fordel at indtage lidt protein allerede under træningen. Proteinindtaget under træningen vil hjælpe din krop til at restituere hurtigere. Både High5 og PurePower har proteinbar og proteindrik af høj kvalitet.