Shimano 105 - Bremseklo sølv BR-R7000 - til baghjul - Centerbolt
Varenummer: IBRR7000AR82AS | Producent: ShimanoLæs mere
OBS: Der kan i øjeblikket forekomme leveringstid på 3-5 dage grundet ekstra travlhed. Vi beklager.
Du får her en glimrende opdateret bremseklo fra Shimano der er nyeste skud 105-stammen. Bremsekloen skal monteres på baghjulet, hvor den giver en forbedret lineær bremsekurve sammenlignet med sin forgænger. Blandt de andre opdateringer er et slankere design, der giver et smallere mellemrum mellem bremsearmene. Der bliver dog stadig plads til bredere dæk, og bremsekloen, kan i denne opdaterede version rumme dæk op til størrelse 700x28c. Derudover er bremsekloes kraftoverførsel blevet bedre og den har fået en mere afbalanceret stivhed og vægt.
Anvendelse:
Shimano har her skabt en bremseklo, der hovedsageligt henvender sig til dig der kører racer- og sportscykel. Kloen skal monteres i midten af gaffelbroen bag på din cykel vha. centerbolt-montering. Det udskiftelige bremsegummi på bremseskoene er let at skifte, og sørger for, at du ikke skal til at justere helt forfra, hvis du blot skal skifte gummi. Denne bremseklo er kompatibel med Shimanos øvrige produktgrupper til racercykling: Dura Ace og Ultegra.
Specifikationer:
Montering:
Monteres direkte i center af baggaffel-broen vha den medfølgende undersænkede unbrako-skrue. Brug en 5mm unbrako-nøgle. Bemærk at bremsekabler skal bestilles separat.
Kvalitetsniveau:
Shimano producerer deres komponenter i mange forskellige kvalitetsniveauer for at dække alle cyklisters behov. Inden for Shimanos række af kompenentgrupper hænger pris og kvalitet sammen. Inden for denne type bremse eksisterer der i alt 9 forskellige modeller. Denne model ligger som nummer 3 i serien, hvor nummer 1 er den bedste kvalitet. Bremsekloen er desuden kompatibel med Shimano Ultegra og Shimano Dura Ace.
Vedligeholdelse:
Bremsen bør renholdes og dryppes med en smule olie på alle de udvendige bevægelige dele, dog ikke på bremseskoen. Interval er efter behov og alt efter hvor cyklen anvendes.