Ethjulet cykler

Ethjulet cykel - Unicykel

Ethjulede cykler, også kaldet unicykler, er blevet populære i institutioner og derved vil børnene også gerne have deres egen cykel på et hjul og boltre sig med derhjemme. 

Unicykling kan være svært, lige indtil man får det lært. Det kræver stor koncentration, og en god indlæringsevne at styre og køre cyklen. Det er rigtig god øvelse for børn og voksne, og det er med til at styrker ens muskulatur, motorik og balanceevne.

Hos os er du altid sikret en fast lav pris.

Sådan lærer du at køre på ethjulet cykel

Inden du giver dig til at cykle derudaf på din unicykel, er det vigtigt at du får den indstillet ordentligt. Sadlen skal cirka gå dig til navlen, og det skal passe med at du lige nøjagtig kan træde pedalerne rundt med hælene når du sidder på den.

Farten er vigtig

Det er altid svære at holde balancen når man kører langsomt, dette gælder også på en ethjulet cykel. Så få lidt tempo på, og prøv at komme fremad i et jævnt og stabilt tempo. 

Det er bedst vist du holder vægten nede i sadlen, både for balancen og fordi du bruger alt for meget energi ved at stå op og cykle på en ethjulet. Se lige frem og ikke ned i jorden når du cykler, det er utroligt vigtigt for din balance at du ser frem ad og har et fokuspunkt længere fremme. Når du træder rundt i pedalerne skal du træde med tæerne, da du hermed bedre kan lave tricks, dreje osv. Holdningen er også vigtig for at have en god balance på en ethjulet cykel, her skal man holde sig rank og ikke læne sig fremover. Dette kan godt være svært i starten, men øvelse gør mester.

Du må gerne få hjælp i starten. I starten kan det både være svært at komme op på cyklen og holde balancen, derfor kan det være rigtig godt med hjælp og støtte fra en anden. Her er det bare vigtigt, at den der hjælper ikke holder fast i cyklen, men kun holder fast i dig, personen der cykler. Derved får du den bedste oplevelse af at køre på cyklen, og får trænet din balance og motorik, så du på sigt selv kan cykle på din ethjulede cykel. 

Opstigningen er en kunst i sig selv. Der er to måder hvorpå, at man kan komme op på en unicykel. Enten træder man tilbage med en fod i det man stiger op, og sætter den anden fod på den anden pedal når den komme op. Den anden metode gøres ved at holde første pedal stille og så hoppe ind over cyklen, så man kører med det samme. Det svære i denne metode er at have motorik nok til, at kunne holde pedalen stille i det man hopper ind over cyklen. Derfor er metode to heller ikke velegnet til små børn.

Når du først har lært at komme op på cyklen, holde balancen og komme fremad, så begynder det for alvor at blive sjovt. Du kan nu begynde at øve dig i at køre baglæns, hoppe og lave alverdens tricks.