Energidrik / Energipulver

Energidrik eller energipulver er et produkt som benyttes af mange sportsudøvere. Når man dyrker sport, har kroppen brug for meget energi, og det er ikke altid muligt at tilføre kroppen den ønskede mængde energi via kosten. Hvis man f.eks. træner lige efter arbejde eller skole, så er det ikke sikkert, at man har mulighed for at indtage de nødvendige kulhydrater. Det er heller ikke sikkert, at kroppen kan nå at omdanne den spiste mad til den slags energi, som kroppen skal bruge under træning. Derfor kan en færdigblandet energidrik eller et energipulver til opblanding i vand, være en rigtig god måde at tilføre energi til kroppen.

Viser 1 til 39 af 39

Energidrik og energipulver

Energidrik fås som både en færdigblandet energidrik og energipulver som du selv skal blande op i vand eller mælk. 

Energidrik indeholder foruden kulhydrater, også en lille smule elektrolytter, som kroppen skal bruge for at opretholde den rette væskebalance. 

Uanset om du dyrker løbetræning, cykling, eller styrketræning som motionsform, kan du anvende energidrik og har stor gavn af de vigtige kulhydrater energidrikken indeholder, da kulhydraterne er med til at opretholde et stabilt blodsukker. Hvis du indtager en energidrik efter endt træning, fyldes glykogendepoterne op, hvilket er vigtigt i forhold til kroppens restitution.