Hvilken cykellås skal man vælge?

Kært barn har mange navne, og det kan være svært at danne sig et overblik. Vi, hos Cykelpartner.dk har over 300 produkter, med alt lige fra "Bedst i test" til forsikringsgodkendte. Nogle af de mest populære brands er Abus, Basta og Kryptonite.

Med mange forskellige typer af cykellåse, har vi lavet en oversigt, som du kan studere nærmere, for at finde ud af, hvilke behov din cykellås skal opfylde, så du nemt og hurtigt kan bestille og føle dig tryg, næste gang du parkere din cykel. Husk også, at visse låse også er særligt velegnet til brug på både klapvogne, barnevogne, cykeltrailere og andre lignende køretøjer.

Cykel alarmer

Ethvert mareridt for en cykeltyv, som er i færd med at stjæle en cykel! Fælles for cykellåse i denne kategori er, at låsen har en indbygget alarm, som går i gang, når nogen flytter på cyklen. Disse kraftige hyletoner er ofte med til at drage opmærksomhed, og hermed skræmme cykeltyven væk. Indenfor denne kategori findes der også forskellige typer - f.eks. som alarmboks, ringlås eller bøjlelås.

Bøjlelås til cykel

En bøjlelås er en sand klassiker og har været på markedet i mange år efterhånden. Bl.a. fordi denne type ofte scorer højt på producenternes egen sikkerhedsskala for låse. Bøjlen gør det nemmere at spænde din cykel fast omkring en fastmonteret genstand, så det er er svært for tyven at stjæle din cykel. Modellerne findes med nøgle, men også med kode, som kan tilpasses efter eget ønske.

En bøjlelås er oftest i en meget kraftig kvalitet, og derfor vejer denne type også en del. Materialet er med til at gøre denne type knap så fleksibel, som mange af de andre typer af låse.

Kædelås til cykel

Hvis du ønsker stor fleksibilitet, samtidig med vished om tyverisikring af din cykel, er en kædelås et rigtig godt valg. Kædelåsen er en kraftig ringlås, som oftest er udført i hærdet stål med et kraftigt stofovertræk, så stellet på din cykel beskyttes. Den kraftige (og ofte kantede) kæde gør denne type cykellås svær for en cykeltyv at bryde op, da der oftest skal bruges kraftigt værktøj. Med en kædelås får du også muligheden for at låse cyklen fast til en fastmonteret genstand. Kædelåsen er dog som oftest i en så kraftig kvalitet, at vægten bliver høj, og derfor er denne model ikke så praktisk at have med på farten. Dog har visse producenter valgt at designe en medfølgende taske, for at imødekomme dette problem.

En kædelås fås med både nøgle og selvvalgt kode.

Børnelås til cykel

Hjælp dine børn til at være mere selvhjulpne - og se dem vokse af stolthed! Med en børnelås til din drenge- eller pigecykel lærer dine børn at låse sin cykel, samtidig med vigtigheden i at huske det. Denne type cykellås er oftest en kædelås, hvor du sammen med dit barn selv kan vælge kode. Modellerne er nemme at betjene, også når det skal gå stærkt hjem fra skole. Typen med kode er uden nøgle, så dit barn ikke risikerer at glemme den, eller at nøglen bliver væk.

Fastmonterede cykellås (Ringlås/clicklås til cykel)

Som navnet antyder, er denne model til fastmontering på cyklens bagstel. Så har du altid låsen påmonteret, og den lægger derfor ikke og fylder eller roder i tasken eller bliver væk. Oftest medfølger denne type fra cykelhandleren, da de som oftest er forsikringsgodkendt. Skulle du risikere at den går i stykker eller mangler ved et køb af en brugt cykel, kan du på Cykelpartner.dk købe en ny. Typen er en click-lås, som nemt lukkes/åbnes med nøgle. 

Vælger du en fastmonteret lås, som er svejset hele vejen rundt, er den næsten umulig at bryde op.

Typen fås i alle priser, og ligger i den billige ende af cykellåse, pga. vurderingen på sikkerhedsskalaen. Ved flere modeller er der mulighed for at kombinere låsen med et plug-in kabel, så cyklen også kan låses rundt om en fastmonteret genstand. Dette øger sikkerheden markant).

Foldelås til cykel

Det kan være både frustrerende og en bekostelig affære at få stjålet sin cykel. Men ved også at fastlåse sin cykel til fast by-inventar, er du med til at gøre det mere besværligt at slippe afsted med din kostbare cykel. Denne type er forholdsvis ny på markedet, og har hurtigt vundet marked pga. den store alsidighed. En foldelås er fremstillet i kraftige, hærdede metalplader, som er sat sammen med solide drejeled, hvorved denne type bliver yderst fleksibel - med de bedste fordele fra en bøjlelås og kædelås. Metalpladernes form gør det svært at bryde kæden, eller klippe op med en boltsaks. Derfor scorer denne type cykellås også højt på sikkerhedsskalaen.

Foldefunktionen gør denne model ekstra kompakt. Til nogle modeller medfølger der en transportholder, som kan monteres på cyklen. Oftest er alle led coated med et tynd lag silikone, som beskytter dit cykelstel. 

Wirelås til cykel

Hos Cykelpartner finder du wirelåse i alle prisklasser. Denne type er velegnet som ekstra sikring af din cykel, klapvogn, barnevogn eller andet køretøj, og kan nemt låses omkring en fastmonteret genstand i bybilledet, pga. den bløde og fleksible måde, hvorpå kæden kan formes. En wirelås kan typisk åbnes med et forholdsvis simpelt værktøj som en skævbider, og derfor er der ikke mange af denne type, som er forsikringsgodkendt. 

Godkendt cykellås

Når man skal købe en ny cykellås, så er det rigtigt vigtigt, at man sørger for at købe en godkendt cykellås - i hvert fald, hvis man gerne vil have sin cykel erstattet af forsikringsselskabet, hvis den forsvinder.

Danmark har deres helt egen standard for godkendelse af cykellåse. Denne godkendelse foretages af Varefakta og for at få godkendt en cykellås, skal producenterne betale en sum penge til Varefakta. Dette er det ikke alle producenter, som vil. Der findes rigtig mange standarder for godkendelse af cykellåse og mange af de store producenter kan være godkendte efter nogle udenlandske standarder, som kan være strengere end de danske standarder og derfor vil de ikke altid betale for at få lavet endnu en test af deres cykellåse. For de helt store leverandører til det danske marked såsom Basta og Abus kan det dog godt betale sig at få lavet en ny test af cykellåsen, så de kan få godkendt deres låse efter den danske standard også.

Hvad er en godkendt cykellås?

En godkendt cykellås lever naturligvis op til en vis brudsikkerhed. Den må ikke kunne lirkes op, ej heller klippes over. Desuden bliver de testet for slag; specielt ved kuldepåvirkninger for at sikre, at man ikke bare kan køle låsen ned og slå på den for at få den til at gå op.

Desuden så skal en godkendt cykellås udelukkende kunne låses op med en nøgle. Derfor kan man ikke få kodelåse, som er godkendte efter de danske standarder. Grunden til dette er en teori om, at man altid vil have mulighed for åbne en lås med en kode, det er bare et spørgsmål om held eller om at bruge lang nok tid på det. En lås med en nøgle kan kun åbnes enten med den tilhørende nøgle eller med vold.

Kan en godkendt cykellås brydes op?

Ja en godkendt cykellås kan sagtens brydes op, det er bare et spørgsmål om at have det rette værktøj tilgængeligt. Ved langt de fleste tyverier af cykler foregår det ved, at tyvene fjerner cyklen ved at løfte den væk fra stedet og så bryder de cyklen op et andet sted. Selvom man har en rigtig stærk cykellås, så vil den altid kunne åbnes - om ikke andet så med en skærebrænder. 

Sådan sikrer du din cykel bedst muligt mod tyveri

For det første bør du altid have en godkendt cykellås siddende på din cykel. En godkendt cykellås sikrer dig, at du ikke har en lås, som man bare kan klippe over med en boltsaks eller slå den op med en hammer. Desuden bør du sikre din cykel ved at låse den fast til en genstand med en kædelås, wirelås eller bøjlelås.

For at sikre din cykel bedst muligt, bør du altid overveje nøje, om det materiale, som du låser din cykel fast til, er lige så stærkt, som din cykellås er. Der er rigtig mange, som låser deres cykel fast til fx et cykelstativ uden at tænke over, at et cykelstativ er lavet af meget bløde hule rør. Hvis du låser din cykel fast til et cykelstativ, så skal du sørge for at sætte din kæde-, bøjle- eller wirelås fast om den tykke del af cykelstativet (den del som en boltsaks ikke kan gabe over). Alternativt kan det være en bedre idé at låse den fast til en lygtepæl eller noget andet mere massivt.