Cykelkuffert, transport- og hjultasker

Her finder du vores store udvalg i cykelkufferter, transport- og hjultasker fra populære producenter som Evoc, Thule, Topeak og PRO. Vi har både softbag tasker og hardshell kasser til transport af din cykel på en sikker og forsvarlig måde. Naturligvis til markedets bedste priser.

Hvor meget må det fylde?
Inden du vælger dig en cykelkuffert eller transporttaske er det værd at overveje hvor meget du er villig til at skille ad og samle igen på din cykel. Du kommer ikke udenom at skulle have hjulene af cyklen, men det er forskelligt fra kuffert til kuffert og taske til taske, om du desuden også skal afmontere f.eks. styr, sadel og i nogle tilfælde forgaffel. Jo færre dele du skal afmontere, jo hurtigere er det selvagt at pakke cyklen ned og ud igen. Til gengæld kan de kufferter og tasker der kræver mere opsplitning af cyklen fylde mindre, så du f.eks. lettere kan have den med i et bagagerum eller ombord på et fly mm.

Vær opmærksom på vægten
Hvis du planlægger at tage din cykel med i flyet, er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på vægten af ikke blot cyklen men også den kuffert den transporteres i, da mange flyselskaber har øvre grænser for vægt inden de begynder at kræve ekstra betaling. Generelt er cykelkufferter en anelse lettere end cykeltasker, og det kan derfor være en fordel med en kuffert, hvis du f.eks. skal transportere en mountainbike, der generelt er tungere end en racercykel.

Husk hjulene
Nogle cykelkufferter, og transporttasker kommer med indbyggede rum til dine cykelhjul. Det er dog ikke altid tilfældet og det kan derfor være nødvendigt at tilkøbe ekstra tasker til dine hjul. Vær opmærksom på dette, så du ikke står på afrejsedag og mangler tasker til dine hjul.