Cykelhjelm til børn

Samtlige cykelhjelme i vores sortiment er selvfølgelig godkendt efter gældende standarder, så du kan trygt købe den næste cykelhjelm til dine børn.

Ingen resultater matcher den valgte filtrering

Viser 121 til 68 af 68

Cykelhjelme til børn, baby og junior

Børn er det allervigtigste vi har og derfor vil vi gøre alt, for at passe bedst muligt på deres små hoveder.

Hos Cykelpartner har vi et stort udvalg af cykelhjelme til børn fra populære mærker som AbusLazerMETSeven og Giro.

Vores anbefalinger til at bære cykelhjelm

Barn bærer cykelhjelmVi opfordrer til, at dit barn bærer en cykelhjelm i følgende situationer:

  • Når dit barn kører på cykel
  • Når dit barn bruger løbehjul eller løbecykel
  • Når dit barn sidder i en ladcykel, cykelstol eller cykeltrailer
  • Når dit barn kører på rulleskøjter eller skateboard

Cykelhjelm til børn - hvad er vigtigt?

Hjelmen beskytter dit barns hoved mod skader ved styrt eller sammenstød, og derfor er hjelmen særlig vigtig for børn, da børn ofte er i en læringsproces med hensyn til cykling, og færden i trafikken. 

Når du investerer i ny cykelhjelm til dit barn, er der flere parametre du bør tage i betragtning, herunder; 

  • Funktioner
  • Størrelse og pasform
  • Design og farver
  • Vægt

Funktioner

Børnehjelm med indbygget MIPS

MIPS (Multi-directional Impact Protection System) er en relativt ny innovation indenfor cykelhjelme. MIPS er i realiteten en ekstra fleksibel skal inderst i hjelmen, som minimerer risikoen for at dit barn får hjernerystelse i tilfælde af et styrt, ved at reducere den roterende kraft. 

Du kan se vores kollega Lars fortælle om MIPS i denne video.

Børnehjelm med lys - også kaldet hjelmlygte

Mange producenter er begyndt at producere cykelhjelme til børn med indbygget hjelmlygte i nakken. Disse modeller øger sikkerheden ved at gøre dit barn mere synligt for andre trafikanter - især i dårligt belyste områder eller ved kørsel efter mørkets frembrud. 

Hjelmlygten har den fordel at den sidder højt placeret i forhold til en almindelig baglygte og derfor gør dit barn synlig i fuld højde.

Det er dog vigtigt at pointere, at lygten ikke, i følge loven, betragtes som en godkendt cykellygte. Lygten skal derfor ses som en ekstra sikkerhed og ikke en erstatning for den obligatoriske baglygte.

Skal hjelmen være med klikspænde eller magnetlukning?

Cykelhjelme til børn findes med to forskellige typer lukning, som er klikspænde og magnetlukning. Klikspændet er den klassiske lukning som alle cykelhjelme har været udstyret med frem til nu, mens magnetlukning er kommet frem gennem de seneste år.

Magnetlukning – undgå at barnet bliver nappet under hagen

Mange børn har prøvet at blive nappet under hagen i forbindelse med at cykelhjelmen lukkes. – Og det gør ikke bare ondt, det kan også skabe konflikter når barnet skal have spændt hjelmen fremadrettet, af frygt for at det skal ske igen.

Ved at købe en cykelhjelm med magnetlukning minimerer du risikoen for at komme til at nappe hagen betydeligt, da lukkemekanismen er helt anderledes. 

Brands som Abus og Lazer er blandt de producenter som hyppigt anvender magnetlukning i deres cykelhjelme til børn. 

Ventilationshuller for god komfort

En god ventilation er helt essentiel, hvis hjelmen skal være komfortabel at bære; særligt i sommermånederne, hvor hjelmen kan blive helt ulidelig at bære hvis ikke varmen kan trænge ud gennem hjelmen. Jo flere og større ventilationshuller en hjelm har, jo mere komfortabel vil den være i varmen. 

Cykelhjelm til børn - Størrelse og pasform

Barn bærer cykelhjelm i cykelstol Først og fremmest er det væsentligt at hjelmen passer dit barn størrelsesmæssigt og hverken er for stor eller for lille. Hvis hjelmen ikke passer, yder den nemlig ikke den optimale beskyttelse og vil samtidig føles ukomfortabel for barnet at bære. 

De fleste hjelme har justerbare stropper og indre polstring for at sikre en god pasform og komfort. Mange modeller har desuden et drejespænde i nakken, som gør det muligt at finjustere omkredsen. 

Størrelse

Når du investerer i en ny cykelhjelm til dit barn, er det vigtigt at den passer korrekt – for ellers yder den ikke optimal beskyttelse i tilfælde af styrt.

Du kan finde den rette størrelse cykelhjelm ved at måle omkredsen af dit barns hoved, cirka 2 centimeter over ørerne. Du kan læse mere via vores størrelsesguide til cykelhjelme

Omkredsen (målt i centimeter) fortæller dig hvilken størrelse cykelhjelm du bør købe. Hvis du taster målet i vores filterfunktion, får du vist et udvalg af samtlige hjelme der matcher størrelsen på dit barn. 

Vær opmærksom på at børn vokser hurtigt! Derfor er det en god ide jævnligt at mærke efter om hjelmen fortsat passer optimalt.

Hjelmhue 

I vintermånederne er det praktisk at bære en hjelmhue under cykelhjelmen, da det ellers kan blive køligt. En hjelmhue har den fordel, at den fylder minimalt under hjelmen og derfor sagtens kan være der, modsat en almindelig strikhue. 

Vægt

Jo lavere vægt en cykelhjelm har jo mindre vil barnet bemærke at det har hjelm på – og jo mere komfortabel vil den føles. Særligt på de helt små hoveder kan en tung cykelhjelm virke meget voldsomt. 

Design og farver

Attraktive designs og farver kan gøre det mere sandsynligt, at dit barn vil bære hjelmen med glæde og ikke se det som en sur pligt.

Cykelhjelm til baby og småbørn

Når du transporterer de allermindste rundt, hvad enten det er i cykelstol, ladcykel eller i en cykeltrailer, er cykelhjelmen selvfølgelig lige så vigtig, som når barnet cykler på egen hånd.

En cykelhjelm til de helt små bør vælges ud fra samme parametre som når du vælger cykelhjelm til de større børn, da hjelmen skal kunne det samme, hvad angår størrelse, sikkerhed og komfort. - Der er dog en enkelt undtagelse, som du kan læse mere om herunder.

Cykelhjelm med flad nakke

Hvis du transporterer din baby i en cykelstol, ladcykel eller i en cykeltrailer, anbefaler vi at du vælger en cykelhjelm med flad nakke. En flad nakkeprofil giver nemlig plads til, at barnet kan sidde oprejst, uden ubehagelig forover bøjning.

Abus cykelhjelm til børn

Abus har i mange år været en klar favorit blandt vores kunder – også når det kommer til børnehjelme! Abus er gode til at kombinere et smart og børnevenligt design med brugervenlige funktioner og de nye teknologier indenfor cykelhjelme. – Herunder MIPS, magnetlukning og hjelmlygte.

Cykelhjelme til børn på tilbud og udsalg

Mange af vores hjelme er ofte tilgængelige til nedsatte priser, da vi ofte kører tilbud eller udsalg på cykelhjelme. 

Få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål til nogle af vores cykelhjelme, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage på telefon 39 40 31 31 eller via mail til info@cykelpartner.dk.