Bliv klogere på gear til cykler

 

Gear til cykler - hvad skal jeg vælge?

Cyklen har i generationer bragt os hurtigt og bekvemt fra A til B. Den betragtes som et uundv√¶rligt k√łret√łj - til hverdag og sport. Cykeldele og komponenter arbejder t√¶t sammen med det f√¶lles form√•l at skabe den rette funktionalitet til en optimal cykeloplevelse. Her spiller gearene en v√¶sentlig rolle i forhold til fremdriften. De udvikles i adskillige konstellationer, s√•ledes at ethvert behov kan im√łdekommes. Valg af geartype er individuelt og afh√¶nger af behov og budget - og ikke mindst form√•l. Geartypen er vigtige parametre at tage stilling til, men hvad er egentlig forskellen p√• de enkelte l√łsninger? Grundl√¶ggende findes der to systemer, heraf indvendige og udvendige.

Indvendige gear

Indvendige gear - ogs√• kaldet navgear - er udbredt p√• mange hverdagscykler. Geartypen egner sig godt i et overvejende fladt terr√¶n, hvor byk√łrsel og korte ture er det prim√¶re form√•l. Det er et velk√łrende, simpelt og et s√•kaldt ‚Äúlukket‚ÄĚ system, hvor tandhjulene og udvekslingen er beskyttet i navet. Det er fordelagtigt, da vedligeholdelsen er nem og holdbarheden lang. Geartypen fremkommer oftest i kombinationer med 3 til 8 gear med √©t tandhjul foran og bagp√•. Skiftet skal ske ved at stoppe med at tr√¶de i pedalerne eller tr√¶de bl√łdere. Ulempen p√• cykler med indvendige gear er, at en stor del af kraftoverf√łrslen g√•r til spilde i gearudvekslingen, hvorfor denne geartype ikke er den mest optimale l√łsning til l√¶ngere pendlerture eller sportsrelateret cykling. Derudover er geartypen en smule tungere end et udvendigt system. Indvendige gear er beskyttet i navet og kr√¶ver derfor mindre vedligeholdelse, hvilket g√łr det til et popul√¶rt valg i Danmark, p√• baggrund af vores relativt h√•rde vintervejr.

Automatisk / trinl√łst gear

Det automatiske / trinl√łse gear har vundet indpas p√• enkelte cykelkategorier som f.eks. eldreve ladcykler eller udvalgte elcykler. Det er et indvendigt gearnav med moderne teknologi inkorporeret. Det er et trinl√łst system, hvor der ikke v√¶lges mellem et bestemt antal gear. Systemet udvikles i forskellige kombinationer - som enten er automatisk eller manuelt styret. P√• automatgearet indstiller cyklisten blot det √łnskede kadenceniveau (pedalomdrejninger), hvorefter modstanden automatisk reguleres i henhold til indsatsen i pedalerne. Den trinl√łse version findes ogs√• med manuelt gearskift via et drejegreb p√• styret. F√¶lles for det trinl√łse system er, at det sker i en glidende og smidig overgang, hvor det er nemt og hurtigt at komme fra laveste til h√łjeste gear.

Udvendige gear

Cykler med udvendige gear bringer flere muligheder med sig og anvendes p√• sportspr√¶gede cykler, som f.eks. mountainbikes, racercykler, gravelbikes, crosscykler, men ogs√• almindelige citybikes til hverdagsbrug. Typen er kendetegnet ved et ‚Äú√•bent‚ÄĚ system. Det kommer til udtryk med komponenter placeret udvendigt, som f.eks. tandhjul, kassette samt for- og bagskifter. P√• udvendige gear sker kraftoverf√łrslen fra pedaltr√•det direkte, hvilket betyder, at minimal kraft g√•r til spilde. Du f√•r alts√• det fulde potentiale ud af d√©n kraft, der tr√¶des i pedalerne. Det er en klar fordel p√• sportscykler. Herudover har gearsystemet en lavere v√¶gt.

I mods√¶tning til indvendige gear skal skiftet ske, mens der tr√¶des rundt i pedalerne. Det skyldes, at for- og bagskifter harmonerer og binder k√¶den og tandhjulene sammen. De udvendige gear g√łr det nemmere at bek√¶mpe stigninger, lange distancer og opn√• h√łje hastigheder. Et udvendigt system giver flere gearmuligheder p√• cyklen ‚Äď og dermed et mindre spring imellem hvert gear, som resulterer i en √łget fleksibilitet. Geartypen kr√¶ver mere vedligeholdelse, da de enkelte cykeldele er placeret udvendigt, men kompenserer til geng√¶ld med mere kraftoverf√łrsel og fart.

Se vores store sortiment af cykelgear lige her

Hvad består en geargruppe af?

Udvendige gear er sammensat af flere komponenter, som tilsammen udg√łr en geargruppe. De enkeltst√•ende komponenter s√łrger for at binde det udvendige gearsystem sammen til en velfungerende enhed. En komplet gruppe best√•r af et kranks√¶t, kassette, k√¶de, forskifter, bagskifter og skiftegreb. P√• racercykler er bremsegrebet en del af skiftegrebet, kaldet STI. Indholdet af gruppen kan variere afh√¶ngigt af produkttypen. Bagerst sidder kassetten med tandhjul i flere st√łrrelser. P√• kranks√¶ttet/pedalarmen er de store klinger placeret. Bagskifteren s√łrger for at skifte k√¶den op og ned p√• kassettens tandhjul, mens forskifteren s√łrger for at skifte k√¶den mellem de forreste klinger. En kassette med 11 tandhjul og et kranks√¶t med 2 klinger giver 22 gear at skifte imellem.

Hovedparten af sportscykler er udstyret med grupper fra henholdsvis Shimano, SRAM eller Campagnolo. Det er de st√łrste ‚Äď og mest anvendte ‚Äď specialister til at udvikle gearsystemer. Sidstn√¶vnte er ikke s√• st√¶rkt repr√¶senteret i feltet som de to andre. De forskellige m√¶rker er som udgangspunkt ikke kompatible med hinanden.

En geargruppe har en stor indflydelse på cyklens præstationsevne og naturligvis pris. Producenterne udvikler grupper i forskellige prisklasser. Forskellen på de enkelte grupper afhænger bl.a. af kvalitet, funktionalitet, gearskiftets præcision samt holdbarhed. Materialevalg og vægtbesparelse spiller også en central rolle.

Få et overblik over Shimano geargrupper her

Få et overblik over SRAM geargrupper her

Udvendige gear til hverdagscykler, racercykler, MTB og gravelbikes

Geargrupper udvikles forskelligt afh√¶ngigt af cykeltypen, og der findes adskillige geargrupper til henholdsvis mountainbike, racercykel og gravelbikes. Cykler til hverdag, transport eller motion vil typisk v√¶re udstyret med komponenter fra racer-geargrupperne. Cyklerne sammens√¶ttes med forskellige udstyrspakker, s√• der ligeledes er mulighed for at v√¶lge en geargruppe efter behov ‚Äď i forhold til kvalitet og funktionalitet.

Geargrupper til racercyklen er udviklet med fokus p√• stivhed, h√łje hastigheder og pr√¶cise skift.
Geargrupper til mountainbikes er optimeret til at v√¶re modstandsdygtige under et h√łjt pres, n√•r der f.eks. skal skiftes gear op af en stejl bakke. Populariteten p√• gravelbikes er steget kraftigt de seneste √•r, hvorfor de har f√•et dedikeret deres egen geargruppe, der giver mulighed for individuel sammens√¶tning.
Læs mere om Shimano GRX her

Hvad er gearing?

N√•r vi snakker udvendige gear, kommer vi ikke udenom gearing. Hvor hurtigt du k√łrer p√• cyklen afh√¶nger ‚Äď foruden indsatsen i pedaltr√•det ‚Äď af gearingen. Det kommer til udtryk p√• klingernes st√łrrelse fortil (p√• kranks√¶ttet) samt tandhjulenes st√łrrelse p√• kassetten bagp√•. Gearingen har en stor betydning for cyklens ydeevne og pr√¶station. P√• en mountainbike skal man have tilpas lette gear i det h√•rde terr√¶n med stejle stigninger, hvorimod det p√• en racercykel er afg√łrende at opn√• h√łj fart. Vi taler alts√• om en lav og h√łj gearing. En let gearing er nemmere at tr√¶de rundt, mens en h√•rd gearing er h√•rdere at tr√¶de rundt, hvilket resulterer i h√łjere hastigheder. P√• en racercykel er det netop afg√łrende at opn√• h√łje hastigheder, og derfor har de en konstellation med en h√•rd gearing. Her er klingerne p√• kranks√¶ttet st√łrre end p√• en mountainbike, hvilket g√łr det h√•rdere at tr√¶de rundt. P√• kassetten er det omvendt. Alts√• jo mindre tandhjul p√• kassetten, desto h√•rdere er gearingen.

Klingerne p√• kranks√¶ttet f√•s i forskellige kombinationer afh√¶ngigt af gruppen, hvor der kan v√¶re 1, 2 eller 3 klinger. Her angives gearingen i antallet af t√¶nder p√• klingerne som f.eks. 34-50 ved to klinger. Alts√• 34 t√¶nder p√• den mindste klinge og 50 t√¶nder p√• den st√łrste klinge. Tilsvarende g√łr sig g√¶ldende p√• kassetten, hvor kombinationen kan hedde 11-32, hvor den mindste klinge har 11 t√¶nder og den st√łrste klinge har 32 t√¶nder. Det beskriver ikke de mellemliggende tandhjuls antal t√¶nder, men disse specifikationer st√•r angivet p√• den enkelte kassette. Ovenn√¶vnte eksempel er med udgangspunkt i en geargruppe til en racercykel.

Mekanisk og elektronisk gear

Den traditionelle og velkendte l√łsning er mekaniske gear, hvor gearskiftet er forbundet via kabler. Producenternes innovative tilgang har bragt elektroniske gear frem i lyset. Dette system er udstyret p√• high-end cykler og anvendes p√• professionelt niveau. Der udvikles elektroniske gear til de finere geargrupper, hvor Shimano g√•r under navnet Di2 og SRAMs udgave hedder eTap. De elektroniske systemer udvikles b√•de til racercykel og mountainbike. Den store forskel mellem de to systemer er, -udover et andet knap-layout - at SRAM eTap-systemerne er tr√•dl√łse og har et batteri i hver komponent.

På elektronisk gear sker skiftet via motorkraft fra gearskifterens motor. Det resulterer i, at der opnås et hurtigere og mere præcist gearskift end mekaniske gear. For- og bagskifteren går ikke ud af justering, da de ikke er forbundet via en wire, som strækker sig over tid.

Justering af gear

Justering af gear

Gearene skal l√łbende justeres og efterses for at opretholde et optimalt skift. Indvendige gear kr√¶ver i sj√¶ldne tilf√¶lde justering, men kan have behov for en finjustering. Udvendige gear skal i h√łjere grad justeres. Hvis der opleves udfordringer med et gnidningsfrit gearskift, kan en justering v√¶re n√łdvendig.

Kan jeg opgradere min geargruppe?
Det er muligt at opgradere sin geargruppe, hvis der √łnskes justeringer eller forbedringer. Med en opgradering kan de fremtidige cykelture tages til n√¶ste niveau. Det kan enten ske ved en komplet udskiftning eller udskiftning af enkelte dele - eventuelt i forbindelse med slitage. Eksempelvis kan det v√¶re relevant at justere gearingen til dine √łnskede pr√¶ferencer ved udskiftning af f.eks. kassette eller kranks√¶t.

Det er dog væsentligt at nævne, at de forskellige producenter som udgangspunkt ikke er kompatible med hinanden.

Forlæng levetiden med vedligeholdelse

Regelm√¶ssig vedligeholdelse er alfa og omega for at forl√¶nge cyklens levetid. Manglende vedligeholdelse, vask og sm√łring af bev√¶gelige dele har en negativ konsekvens p√• den samlede ydeevne. Det danske vejr kan stille store krav til vedligeholdelse, is√¶r i de kolde m√•neder med salt p√• vejene. Som tidligere n√¶vnt kr√¶ver det indvendige gearsystem mindre vedligeholdelse, da det er et lukket system. Med regelm√¶ssig reng√łring og sm√łring af k√¶den, kan du med indvendige gear v√¶re velk√łrende i lang tid. Herudover vil der med tiden v√¶re behov for en opstramning af k√¶den. Udvendige gear kr√¶ver lidt ekstra opm√¶rksom, da de enkelte komponenter skal v√¶re rengjorte og velholdte, s√• k√¶den kan bev√¶ge sig frit i gearskiftet.

K√¶de og tandhjul b√łr l√łbende reng√łres og holdes fri for snavs, hvorefter k√¶den skal sm√łres med olie. Resultatet af manglende pleje kan v√¶re rust/korrosion. Kablerne skal l√łbende sm√łres for at bevare effekten. Herudover kan effekten af gearkablet aftage over tid, hvilket kan kr√¶ve en opstramning - eller en hel udskiftning. I vinterhalv√•ret kan der i kablet opst√• kondens som f√łlge af kolde temperaturer, hvilket resulterer i at det fryser fast, n√•r frosten rammer. Forebyg gerne dette ved at f√• det efterset inden vinterens ankomst.

Der er udviklet specielle rensemidler- og b√łrster til reng√łring og vask af cykel.

Find her alt det du ikke kan undvære til vedligehold af din cykel

 

Udskiftning af komponenter

P√• et gearsystem opst√•r der naturligt slitage p√• de enkelte komponenter. Tilstanden b√łr derfor l√łbende efterses. En slidt k√¶de kan have en negativ konsekvens p√• effekten, men slider ogs√• un√łdigt p√• kassetten og kranks√¶ttet. En k√¶de str√¶kker sig naturligt over tid. En god tommelfingerregel siger, at en k√¶des levetid er ca. 3-4000 km f√łr en udskiftning er n√łdvendigt. Denne ‚Äúregel‚ÄĚ kan naturligvis variere afh√¶ngigt af flere parametre. Men ogs√• √łvrige komponenter som f.eks. kassette, klinger eller gearkabel kan have behov for en udskiftning. Typisk skiftes k√¶de, kassette og tandhjul samtidigt, men ved skift af k√¶de i god tid, kan man i de fleste tilf√¶lde n√łjes med at udskifte denne.