Bliv klogere på gear til cykler

 

Gear til cykler - hvad skal jeg vælge?

Cyklen har i generationer bragt os hurtigt og bekvemt fra A til B. Den betragtes som et uundværligt køretøj - til hverdag og sport. Cykeldele og komponenter arbejder tæt sammen med det fælles formål at skabe den rette funktionalitet til en optimal cykeloplevelse. Her spiller gearene en væsentlig rolle i forhold til fremdriften. De udvikles i adskillige konstellationer, således at ethvert behov kan imødekommes. Valg af geartype er individuelt og afhænger af behov og budget - og ikke mindst formål. Geartypen er vigtige parametre at tage stilling til, men hvad er egentlig forskellen på de enkelte løsninger? Grundlæggende findes der to systemer, heraf indvendige og udvendige.

Indvendige gear

Indvendige gear - også kaldet navgear - er udbredt på mange hverdagscykler. Geartypen egner sig godt i et overvejende fladt terræn, hvor bykørsel og korte ture er det primære formål. Det er et velkørende, simpelt og et såkaldt “lukket” system, hvor tandhjulene og udvekslingen er beskyttet i navet. Det er fordelagtigt, da vedligeholdelsen er nem og holdbarheden lang. Geartypen fremkommer oftest i kombinationer med 3 til 8 gear med ét tandhjul foran og bagpå. Skiftet skal ske ved at stoppe med at træde i pedalerne eller træde blødere. Ulempen på cykler med indvendige gear er, at en stor del af kraftoverførslen går til spilde i gearudvekslingen, hvorfor denne geartype ikke er den mest optimale løsning til længere pendlerture eller sportsrelateret cykling. Derudover er geartypen en smule tungere end et udvendigt system. Indvendige gear er beskyttet i navet og kræver derfor mindre vedligeholdelse, hvilket gør det til et populært valg i Danmark, på baggrund af vores relativt hårde vintervejr.

Automatisk / trinløst gear

Det automatiske / trinløse gear har vundet indpas på enkelte cykelkategorier som f.eks. eldreve ladcykler eller udvalgte elcykler. Det er et indvendigt gearnav med moderne teknologi inkorporeret. Det er et trinløst system, hvor der ikke vælges mellem et bestemt antal gear. Systemet udvikles i forskellige kombinationer - som enten er automatisk eller manuelt styret. På automatgearet indstiller cyklisten blot det ønskede kadenceniveau (pedalomdrejninger), hvorefter modstanden automatisk reguleres i henhold til indsatsen i pedalerne. Den trinløse version findes også med manuelt gearskift via et drejegreb på styret. Fælles for det trinløse system er, at det sker i en glidende og smidig overgang, hvor det er nemt og hurtigt at komme fra laveste til højeste gear.

Udvendige gear

Cykler med udvendige gear bringer flere muligheder med sig og anvendes på sportsprægede cykler, som f.eks. mountainbikes, racercykler, gravelbikes, crosscykler, men også almindelige citybikes til hverdagsbrug. Typen er kendetegnet ved et “åbent” system. Det kommer til udtryk med komponenter placeret udvendigt, som f.eks. tandhjul, kassette samt for- og bagskifter. På udvendige gear sker kraftoverførslen fra pedaltrådet direkte, hvilket betyder, at minimal kraft går til spilde. Du får altså det fulde potentiale ud af dén kraft, der trædes i pedalerne. Det er en klar fordel på sportscykler. Herudover har gearsystemet en lavere vægt.

I modsætning til indvendige gear skal skiftet ske, mens der trædes rundt i pedalerne. Det skyldes, at for- og bagskifter harmonerer og binder kæden og tandhjulene sammen. De udvendige gear gør det nemmere at bekæmpe stigninger, lange distancer og opnå høje hastigheder. Et udvendigt system giver flere gearmuligheder på cyklen – og dermed et mindre spring imellem hvert gear, som resulterer i en øget fleksibilitet. Geartypen kræver mere vedligeholdelse, da de enkelte cykeldele er placeret udvendigt, men kompenserer til gengæld med mere kraftoverførsel og fart.

Se vores store sortiment af cykelgear lige her

Hvad består en geargruppe af?

Udvendige gear er sammensat af flere komponenter, som tilsammen udgør en geargruppe. De enkeltstående komponenter sørger for at binde det udvendige gearsystem sammen til en velfungerende enhed. En komplet gruppe består af et kranksæt, kassette, kæde, forskifter, bagskifter og skiftegreb. På racercykler er bremsegrebet en del af skiftegrebet, kaldet STI. Indholdet af gruppen kan variere afhængigt af produkttypen. Bagerst sidder kassetten med tandhjul i flere størrelser. På kranksættet/pedalarmen er de store klinger placeret. Bagskifteren sørger for at skifte kæden op og ned på kassettens tandhjul, mens forskifteren sørger for at skifte kæden mellem de forreste klinger. En kassette med 11 tandhjul og et kranksæt med 2 klinger giver 22 gear at skifte imellem.

Hovedparten af sportscykler er udstyret med grupper fra henholdsvis Shimano, SRAM eller Campagnolo. Det er de største – og mest anvendte – specialister til at udvikle gearsystemer. Sidstnævnte er ikke så stærkt repræsenteret i feltet som de to andre. De forskellige mærker er som udgangspunkt ikke kompatible med hinanden.

En geargruppe har en stor indflydelse på cyklens præstationsevne og naturligvis pris. Producenterne udvikler grupper i forskellige prisklasser. Forskellen på de enkelte grupper afhænger bl.a. af kvalitet, funktionalitet, gearskiftets præcision samt holdbarhed. Materialevalg og vægtbesparelse spiller også en central rolle.

Få et overblik over Shimano geargrupper her

Få et overblik over SRAM geargrupper her

Udvendige gear til hverdagscykler, racercykler, MTB og gravelbikes

Geargrupper udvikles forskelligt afhængigt af cykeltypen, og der findes adskillige geargrupper til henholdsvis mountainbike, racercykel og gravelbikes. Cykler til hverdag, transport eller motion vil typisk være udstyret med komponenter fra racer-geargrupperne. Cyklerne sammensættes med forskellige udstyrspakker, så der ligeledes er mulighed for at vælge en geargruppe efter behov – i forhold til kvalitet og funktionalitet.

Geargrupper til racercyklen er udviklet med fokus på stivhed, høje hastigheder og præcise skift.
Geargrupper til mountainbikes er optimeret til at være modstandsdygtige under et højt pres, når der f.eks. skal skiftes gear op af en stejl bakke. Populariteten på gravelbikes er steget kraftigt de seneste år, hvorfor de har fået dedikeret deres egen geargruppe, der giver mulighed for individuel sammensætning.
Læs mere om Shimano GRX her

Hvad er gearing?

Når vi snakker udvendige gear, kommer vi ikke udenom gearing. Hvor hurtigt du kører på cyklen afhænger – foruden indsatsen i pedaltrådet – af gearingen. Det kommer til udtryk på klingernes størrelse fortil (på kranksættet) samt tandhjulenes størrelse på kassetten bagpå. Gearingen har en stor betydning for cyklens ydeevne og præstation. På en mountainbike skal man have tilpas lette gear i det hårde terræn med stejle stigninger, hvorimod det på en racercykel er afgørende at opnå høj fart. Vi taler altså om en lav og høj gearing. En let gearing er nemmere at træde rundt, mens en hård gearing er hårdere at træde rundt, hvilket resulterer i højere hastigheder. På en racercykel er det netop afgørende at opnå høje hastigheder, og derfor har de en konstellation med en hård gearing. Her er klingerne på kranksættet større end på en mountainbike, hvilket gør det hårdere at træde rundt. På kassetten er det omvendt. Altså jo mindre tandhjul på kassetten, desto hårdere er gearingen.

Klingerne på kranksættet fås i forskellige kombinationer afhængigt af gruppen, hvor der kan være 1, 2 eller 3 klinger. Her angives gearingen i antallet af tænder på klingerne som f.eks. 34-50 ved to klinger. Altså 34 tænder på den mindste klinge og 50 tænder på den største klinge. Tilsvarende gør sig gældende på kassetten, hvor kombinationen kan hedde 11-32, hvor den mindste klinge har 11 tænder og den største klinge har 32 tænder. Det beskriver ikke de mellemliggende tandhjuls antal tænder, men disse specifikationer står angivet på den enkelte kassette. Ovennævnte eksempel er med udgangspunkt i en geargruppe til en racercykel.

Mekanisk og elektronisk gear

Den traditionelle og velkendte løsning er mekaniske gear, hvor gearskiftet er forbundet via kabler. Producenternes innovative tilgang har bragt elektroniske gear frem i lyset. Dette system er udstyret på high-end cykler og anvendes på professionelt niveau. Der udvikles elektroniske gear til de finere geargrupper, hvor Shimano går under navnet Di2 og SRAMs udgave hedder eTap. De elektroniske systemer udvikles både til racercykel og mountainbike. Den store forskel mellem de to systemer er, -udover et andet knap-layout - at SRAM eTap-systemerne er trådløse og har et batteri i hver komponent.

På elektronisk gear sker skiftet via motorkraft fra gearskifterens motor. Det resulterer i, at der opnås et hurtigere og mere præcist gearskift end mekaniske gear. For- og bagskifteren går ikke ud af justering, da de ikke er forbundet via en wire, som strækker sig over tid.

Justering af gear

Justering af gear

Gearene skal løbende justeres og efterses for at opretholde et optimalt skift. Indvendige gear kræver i sjældne tilfælde justering, men kan have behov for en finjustering. Udvendige gear skal i højere grad justeres. Hvis der opleves udfordringer med et gnidningsfrit gearskift, kan en justering være nødvendig.

Kan jeg opgradere min geargruppe?
Det er muligt at opgradere sin geargruppe, hvis der ønskes justeringer eller forbedringer. Med en opgradering kan de fremtidige cykelture tages til næste niveau. Det kan enten ske ved en komplet udskiftning eller udskiftning af enkelte dele - eventuelt i forbindelse med slitage. Eksempelvis kan det være relevant at justere gearingen til dine ønskede præferencer ved udskiftning af f.eks. kassette eller kranksæt.

Det er dog væsentligt at nævne, at de forskellige producenter som udgangspunkt ikke er kompatible med hinanden.

Forlæng levetiden med vedligeholdelse

Regelmæssig vedligeholdelse er alfa og omega for at forlænge cyklens levetid. Manglende vedligeholdelse, vask og smøring af bevægelige dele har en negativ konsekvens på den samlede ydeevne. Det danske vejr kan stille store krav til vedligeholdelse, især i de kolde måneder med salt på vejene. Som tidligere nævnt kræver det indvendige gearsystem mindre vedligeholdelse, da det er et lukket system. Med regelmæssig rengøring og smøring af kæden, kan du med indvendige gear være velkørende i lang tid. Herudover vil der med tiden være behov for en opstramning af kæden. Udvendige gear kræver lidt ekstra opmærksom, da de enkelte komponenter skal være rengjorte og velholdte, så kæden kan bevæge sig frit i gearskiftet.

Kæde og tandhjul bør løbende rengøres og holdes fri for snavs, hvorefter kæden skal smøres med olie. Resultatet af manglende pleje kan være rust/korrosion. Kablerne skal løbende smøres for at bevare effekten. Herudover kan effekten af gearkablet aftage over tid, hvilket kan kræve en opstramning - eller en hel udskiftning. I vinterhalvåret kan der i kablet opstå kondens som følge af kolde temperaturer, hvilket resulterer i at det fryser fast, når frosten rammer. Forebyg gerne dette ved at få det efterset inden vinterens ankomst.

Der er udviklet specielle rensemidler- og børster til rengøring og vask af cykel.

Find her alt det du ikke kan undvære til vedligehold af din cykel

 

Udskiftning af komponenter

På et gearsystem opstår der naturligt slitage på de enkelte komponenter. Tilstanden bør derfor løbende efterses. En slidt kæde kan have en negativ konsekvens på effekten, men slider også unødigt på kassetten og kranksættet. En kæde strækker sig naturligt over tid. En god tommelfingerregel siger, at en kædes levetid er ca. 3-4000 km før en udskiftning er nødvendigt. Denne “regel” kan naturligvis variere afhængigt af flere parametre. Men også øvrige komponenter som f.eks. kassette, klinger eller gearkabel kan have behov for en udskiftning. Typisk skiftes kæde, kassette og tandhjul samtidigt, men ved skift af kæde i god tid, kan man i de fleste tilfælde nøjes med at udskifte denne.