Cykeltøj til alle racere

Cykelsko til raceren

Racersko, landevejssko eller spinningsko

Har du en racercykel, eller overvejer du at få en, er klikpedaler og racersko uundværlige.
Du får et langt bedre tråd og dermed mere fart.
Om det hedder en landevejssko, racersko eller spinningsko, er langt hen ad vejen det samme, bare med forskellige betegnelser. Der kan dog være nogle cykelsko, som egner sig bedst til indendørs brug, og dermed bedst til spinning.

Racerskoen kan ikke prale af at være den mest komfortable sko at have på, og er ikke designet til at gå rundt i. Din fod er meget fikseret, da bundet er hård, flad og ufleksibel.
Det er dog helt gennemtænkt, da du med det specielle design, får de bedste resultater. De er med til at give mere effektiv kraftoverførsel når du træder i pedalerne.
Alt efter kvalitet og materialer, vil man kunne mærke forskel på, hvor stiv skoen føles. De dyrere modeller er oftest med en bund af carbon, som sikrer en meget let og stiv sko.
Billigere racersko er typisk med plastik- eller nylonbund.
Er du eksempelvis nybegynder, eller prioriterer du blot komfort frem for hastighed, kunne du med fordel gå efter en cykelsko med nylon- eller plastikbund, da de er en smule blødere i materiale og dermed mere behagelige at have på, end cykelsko med carbon.

Når du skal købe sko til race, er det ofte en god ide at vælge 1-2 numre større end du normalt bruger i sko. Har du brede fødder, er der sko specielt designet til det, da landevejssko ofte er meget smalle som standard.
Vi anbefaler du tjekker den specifikke størrelsesguide, da de forskellige mærker også kan variere meget i størrelserne.

Vi har et stort udvalg af racersko, så du kan finde det par, som er de bedste cykelsko for dig.

Se alle vores racersko her

Den gode cykelstrømpe 

Hvorfor vælge en cykelsok specielt til cykling?

Fordi de er designet til at holde fødderne tørre og tempererede. Du finder cykelstrømper til alle årstider, så du har til hele sæsonen.
For at få en god og effektiv tur på racercyklen, betyder det rigtig meget at fødderne, hverken er for varme eller for kolde, men våde svedige fødder gør bestemt heller ikke turen til en fornøjelse.

Det er vigtigt at vælge en sok eller strømpe, som er af åndbare og hurtigttørrende materiale. Uanset om det er vinter eller sommerstrømper.

Faktisk kan cykelstrømper af uld være et rigtig godt valg. Du kan bruge dem næsten hele sæsonen, måske kun på nær af de helt varme dage, hvor nogle helt tynde strømper er at foretrække.
Uld har nogle rigtig gode egenskaber, som gør at de både har en god isoleringsevne, men samtidig utrolig åndbare. De leder nemt sved væk fra huden og tørre hurtigt.
En væsentlig egenskab du også får med ved køb af uldstrømper til cykelturene, er at de er ”selvrensende” og bakteriehæmmende. Merinould er samtidig er utrolig blødt materiale.

Foruden uld, er cykelsokker ofte i materialer som nylon, polyester, polypropylen og lycra.

Se hele vores store udvalg af cykelstrømper her

De uundværlige cykelshorts og -bukser

Undgå unødvendig ømhed og slidsår ved at bruge gode cykelshorts med pude.
Cykler du race, bør du helt sikkert investere i et par cykelshorts eller lange bukser, med pude.
Puden giver bedst effekt, med anatomisk form. Og tykkelsen på puden afhænger blandt andet af, hvor mange kilometer dine cykelruter ligger på. En tyk pude behøver ikke nødvendigvis være det bedste valg, da det også afhænger meget af materialer og trykfordeling.

Cykelbukser og -shorts til race anbefales at være med seler. Når du sidder på din racercykel, er du meget fremoverbøjet og shorts uden seler, vil nemt komme til at løfte sig en smule og trække lidt ned. Det undgår du når du vælger cykelbukser med seler.

Er du ny på racercyklen, vil du måske opleve cykelbukserne, som værende meget stramme. Men det skal de være. Cykeltøj skal sidde helt tæt til kroppen, for at undgå unødig vindmodstand.
Vi har et stort udvalg af cykelshorts og -bukser på Cykelpartner, så du kan finde netop dem, der passer til dine ønsker. I det store udvalg kan du blandt andet finde mange cykelbukser, der kunne vinde prisen, som bedst i test. Om det er de bedste cykelshorts for dig, afhænger af forventninger, niveau og ambitioner. Derfor anbefaler vi at du gør dig nogle tanker omkring, hvad krav du stiller til dine cykelshorts inden du køber.
Vi har forsøgt at guide dig så godt som muligt i vores produkttekster, men er du i tvivl, kan du altid kontakte vores professionelle kundeservice og spørge om hjælp.

Se vores store udvalg af cykelshorts og -bukser her

Bliv lynhurtig i din racertrøje

Cykeltrøje med korte ærmer

Cykler du race, kommer vi ikke udenom at tætsiddende tøj er vejen frem.
Det gælder selvfølgelig også din cykeltrøje.
Du kan dog stadig finde de mere afslappede og klassiske cykeltrøjer, som er knap så stramme. Kan du ikke finde dig til tilpas, med det stramtsiddende look, er der alligevel håb for at finde den cykeltrøje med korte ærmer, som passer netop til dig.

Vil du være ekstra hurtig på racercyklen, har nogle tøjfirmaer lavet en Aero-linje, som har specialdesignet cykeltøj med fokus på at være ekstra aerodynamiske.
Du bør være opmærksom på, at producenterne er meget forskellige i størrelserne, og vi anbefaler derfor, at du altid kigger engang på størrelsesguiden, hvis du køber tøj fra et nyt mærke, du ikke plejer.
Det er ikke usædvanligt at gå 1-2 størrelser op, når du køber cykeltrøje, i forhold til din normale t-shirt.

Materialet er også en væsentlig faktor, når du skal købe cykeltrøje med korte ærmer. Den sidder helt tæt på kroppen, og det er vigtigt at den kan lade din hud ånde, men alligevel holde din overkrop varm, og ikke mindst kan lede sveden væk.

På din kortærmede cykeltrøje kan det være rart at have lommer på rykken, til blandt andet at have energiprodukter, lappegrej og telefon.

Se alle vores cykeltrøjer her

Cykeltrøje med lange ærmer

Din cykeltrøje med lange ærmer, anbefales også at sidde meget stramt.
Dog kan det her være en god ide at tænke på at have plads indenunder, til at have enten en svedundertrøje eller den kortærmede cykeltrøje indenunder. Skulle vejret ændre sig, eller du får det for varmt, kan det være rart at lyne op, eller tage cykeltrøjen af, uden at sidde med bar mave.
En langærmet cykeltrøje fås i forskellige materialer og med forskellige funktioner. Du kan blandt andet finde nogle langærmede bluser, som er vind- og vandafvisende, som bruges på de lidt køligere dage.

Du finder trøjer til cykelturen til alle sæsoner, så du har en der passer uanset vejrforhold.

I forhold til sikkerhed og synlighed i trafikken, kan det altid være en god ide at kigge efter cykeltrøjer med farver på. Specielt den helt gule farve vil gøre dig mere synlig.

Husk cykelhandsker!

En lille men meget vigtig ting, er dine cykelhandsker. De er designet til at give dig den støtte og komfort, der gør det mere behageligt at sidde lang tid på racercyklen.
En god cykelhandske giver en form for affjedring, hvor dine hænder har mest brug det, så du undgår overbelastning. Det kan være meget forskelligt, hvad der føles mest rigtigt, så vi anbefaler at du gør op med dig selv, hvor lange ture du forventer at cykle på raceren, og ikke mindst om det kan være nødvendigt med handsker til flere sæsoner.
Cykelhandsker fås både i en helt tynd og let sommerudgave med korte fingre, men fås også forede og vandtætte med lange fingre, til de kolde og våde dage.
Og selvfølgelig finder du også de perfekte cykelhandsker til dine børn.
Lige når du tager handskerne på, kan det måske føles lidt underligt med de ”puder” handskerne har, men fortvivl ikke; det vil gøre en forskel for dig på cyklen.
På Cykelpartner.dk finder du testvindende cykelhandsker til ethvert niveau.

Se alle cykelhandskerne her

Racerhjelmen

At vælge cykelhjelm kan være lidt af en udfordring, hvis ikke man ved hvad man specifikt går efter.
Først og fremmest anbefaler vi til din racercykel, at du vælger en cykelhjelm specielt designet til race.

Aerodynamik er nok en af de ord der står først på listen, når vi snakker beklædning og udstyr til race.
Skal du være hurtig og går du op i at have det rigtige udstyr, er det vigtigt at have aerodynamik i tankerne, da unødvendig vindmodstand gør en stor forskel for dine præstationer på racercyklen.

Går du mere op i komfort og udseende som passer netop dig og din racer outfit, er det ikke sikkert det den hurtigste hjelm på markedet, men du kan sagtens få en rigtig god hjelm, som stadig er optimal for gode resultater på racercyklen.

Andre punkter du kan overveje at kigge efter, når du skal vælge racerhjelm, er god ventilation og lav vægt.
Nogle cykelhjelme er også med indbygget lygte bagpå, for mere synlighed.

Derudover har du mulighed for at vælge en cykelhjelm med og uden MIPS.
Læs mere om MIPS her

Mange cyklister har en farve, som går igen på meget af udstyret og tøjet. Vi har hos Cykelpartner et stort udvalg af racerhjelme i næsten alle farver, så du kan finde den der passer til netop dit udstyr.

Cykelbriller der får dig til at se hurtig ud 

Skal du ud på racercyklen, er cykelbrillerne efterhånden blevet en lige så væsentlig del af påklædningen, som alt det andet. Flere og flere har fået øjnene op for, hvor meget det betyder for turen, at have cykelbriller på.

Ikke alene beskytter de mod solen, men du vil også få færre insekter og mindre støv i øjnene.

Du kan også få cykelbriller med styrke, hvis du har behov for det, så du kan se klart og tydeligt.

Derudover fås cykelbriller også med fotokromisk linse, som betyder at de tilpasser sig lysforholdene.
Det er klart nogle af de mest solgte cykelbriller. Med fotokromiske linser på dine cykelbriller behøver du ikke bekymre dig om det bliver fuld sol eller gråvejr, da brilleglasset vil tilpasse sig, og du kan se tydeligt uanset.

Se alle vores lynhurtige cykelbriller her

Cykeljakker, svedundertøj, arm- og benvarmere, regntøj og hjelmhuer er selvfølgelig også helt uundværlige til dit outfit når du skal afsted på racercyklen.
Du finder alle vores kategorier indenfor beklædning lige her

Hos Cykelpartner finder du testvindende cykeltøj og et rigtig stort udvalg, så du kan finde netop det du mangler eller har brug for. Vi har racertøj til alle!