Bagagebærer

En bagagebærer kan enten monteres foran eller bagpå cyklen. Vi har bagagebærer som kan anvendes på blandt andet citybikes, trekking cykler og MTB cykler.

Atran Velo 365 Bagagebærer med AVS - 700c - Mat Sort
Spar 30%
Viser 1 til 40 af 40

Bagagebærer

bagagebaererHos Cykelpartner har vi bagagebærer til alle cykeltyper - og i mange prisklasser, herunder:

  • Alm. bagagebærer 
  • Frontlad/bagagebærer til front.
  • Bagagebærer til sadelpind.
  • Bagagebærer til MTB
  • Bagagebærer til racercykel
  • Bagagebærer til børnecykel

En bagagebærer er super praktisk, da den gør det let for dig at medbringe bagage når du skal fra a til b på din cykel. Blandt vores brede sortiment af bagagebærer finder du modeller som er egnet til både citybikes, trekking cykler og børnecykler. 

Bemærk at bagagebærer fås til forskellige hjulstørrelser og med forskellige monteringsmuligheder. De mest almindelige er dem der monteres omkring bagakslen eller på sadelpinden.

Vi har populære modeller fra Atran, Basil, Topeak og Point m.fl.

Bagagebærer til montering bag på cyklen (standard)

Denne type bagagebærer er nok den mest almindelige – og den som anvendes på flest cykler. 

Denne type bagagebærer er fastmonteret omkring cyklens bagaksel og giver dig mulighed for at transportere større og tunge ting på din cykel, som fx en rygsæk, en indkøbspose eller en mindre weekendtaske. 

Når vægten er placeret bagerst på cyklen, risikerer du ikke unødig sidevægt, da du får en god vægtfordeling (hvis du placerer bagagen ordentligt). Af samme årsag er dette bagagebærer behageligt at anvende, hvis når du cykler længere distancer eller har en tung last bagpå.

Denne type anvendes ofte på citybikes, shopper eller børnecykel. 

Bagagebærer til montering på sadelpind 

En bagagebærer til montering på cyklens sadelpind bliver mere og mere anvendt, da den giver en stor fleksibilitet – og anvendes særligt på mountainbikes. 

Blandt fordelene ved en bagagebærer til montering på sadelpind:

  • Giver en god balance: En bagagebærer til montering på sadelpinden, giver dig en ligelig vægtfordeling på cyklen
  • Bedre aerodynamik: En bagagebærer til montering på sadelpinden kan hjælpe med at reducere modvind, da det er placeret lige bag dig 
  • Mindre pladskrævende: En bagagebærer til montering på sadelpinden er mindre pladskrævende end en standard bagagebærer som er monteret på bagenden af cyklen og derfor kan den monteres på de fleste cykler
  • Fleksibilitet: En bagagebærer til montering på sadelpinden kan monteres og afmonteres på din cykel på ganske kort tid. – og så kan du låne den ud til en ven eller et familiemedlem

Vær opmærksom på, at en bagagebærer til montering på cyklens sadelpind ofte ikke kan klare lige så meget vægt, som en almindelig bagagebærer, da den ikke har samme antal støttepunkter. En standard bagagebærer kan oftest bære op til ca. 25 kg, hvor i mod modellerne til montering på cyklens sadelpind, ofte har en vægtbegrænsning på mellem 8-11 kg. Tjek også altid om den er egnet til brug på i forhold til omkredsen på din sadelpind.

Frontlad - bagagebærer til montering på fronten

frontladEn bagagebærer som monteres på cyklens front, kaldes ofte et frontlad eller frontbagagebærer. - Og fordelene ved et frontlad er mange:

  • Et frontlad giver dig mulighed for hele tiden at have øje på din bagage og række ud efter det du skal bruge – fx en snack
  • Et frontlad giver større mulighed for at opdage, hvis nogle af dine ting er ved at falde af undervejs.
  • Frontlad er ekstra solide og robuste, og giver mulighed for at transportere tunge ting eller at hænge en cykeltaske derpå. 
  • Et frontlad er praktisk hvis du skal transportere store genstande som poser og kasser, som ikke kan komme ned i en cykelkurv. 

Gennem de senere år er det blevet et modefænomen at bruge et frontlad på cyklen, da det giver et smart retro look. 

Med et frontlad er det særligt oplagt at anskaffe sig bagagestropper og lign., for at sikre at din bagage er stabilt på ladet og ikke falder af undervejs.  

Bagagebærer til din MTB

En bagagebærer til mountainbike findes i 2 varianter, som hver har deres fordele og ulemper. Vi anbefaler derfor at du overvejer hvilket behov din nye bagagebærer skal leve op til, inden du investerer i en ny bagagebærer til din MTB.

MTB bagagebærer til montering på sadelpind

Fordel:

  • Kan monteres og afmonteres efter behov – indenfor få minutter
  • Er monteret højt på cyklen og giver mindre vindmodstand
  • Kan lånes ud til andre i familien

Ulempe:

  • Kan klare en mindre vægtbelastning

MTB bagagebærer til montering på bagaksel

Fordel:

  • Kan klare højest vægtbelastning

Ulempe:

  • Den kan ikke hurtigt monteres/afmonteres efter behov
  • Sidder lavt og bagagen giver derfor lidt vindmodstand

Bagagebærer til MTB er designet til at klare de hårdere forhold og belastninger, som kommer naturligt ved off-road kørsel. De er typisk lavet af robuste materialer, såsom stål eller aluminium, for at modstå stød og vibrationer, som opstår under kørsel på ujævnt terræn.

Bagagebærer til racercykel

Når du cykler på racercykel, kan det i nogle tilfælde være praktisk at medbringe bagage på cykelturen – særligt hvis du skal på længere ture med overnatning. En racercykel er dog som udgangspunkt ikke tiltænkt at anvende bagagebærer, da den helst skal være så let og aerodynamisk som muligt på landevejen.

Hvis du alligevel ønsker at anvende en bagagebærer på din racercykel, anbefaler vi at du køber en bagagebærer som er så let som muligt, da en racercykel ikke bør belastes på samme måde som fx en mountainbike. Alternativt anbefaler vi at du anvender en cykelrygsæk i stedet. Du kan se vores udvalg af rygsække her.

Hvilken bagagebærer skal jeg vælge?

Uanset om du er på udkig efter en bagagebærer til en citybike, mountainbike eller børnecykel, så er det som udgangspunkt hjulstørrelsen på cyklen du skal vælge bagagebærer ud fra. Hvis du er i tvivl om hjulstørrelsen på din cykel, kan du ofte se denne på siden af dit cykeldæk. Hvis der fx står 28x1.75, er det et 28” dæk, og du skal derfor vælge mellem vores bagagebærer som egner sig til montering på 28”. 

Særligt på mountainbikes og racercykler anvendes ofte en bagagebærer som er egnet til montering på cyklens sadelpind, da disse cykler ofte, ikke er konstrueret til at anvende en bagagebærer. 

Tilbehør til bagagebærer

Når du investerer i en ny bagagebærer, er det en god ide at undersøge om alt det nødvendige tilbehør medfølger. I nogle tilfælde kan du have brug for en MIK-adapter til en bagagebærer fra Basil eller en AVS-adapter til en bagagebærer fra Atran. (hvis du vil have mulighed for at montere din cykeltaske via klik-system)

Hos Cykelpartner finder du alt du skal bruge til anvendelse og montering af din bagagebærer, herunder; monteringsbolte, adaptere, bagagebokse og bagagestropper m.m. Du kan se udvalget af tilbehør til bagagebærer her

Bagagebærer til børnecykel

Bagagebærer til børnecykler er designet til at give dit barn mulighed for at transportere ekstra vægt, såsom tasker, mens det cykler. 

Bagagebærer til børnecykler er typisk lavet af lette og robuste materialer, såsom aluminium eller plast, for at sikre, at de ikke tilføjer for meget ekstravægt til cyklen og samtidig er modstandsdygtige overfor slag og stød, som helt naturligt kan opstå ved børns brug.

De fleste børnecyklers bagagebærer er monteret bagerst på cyklen, og kan bære en række forskellige ting, såsom tasker eller rygsække. Dette giver børnene mulighed for at tage deres eget udstyr med sig, når de er ude og cykle – dette kan gøre cykelturen sjovere og give barnet følelsen af at være mere selvstændig.

Det er vigtigt at vælge en bagagebærer, der størrelsesmæssigt passer til dit barns cykel. Det kan også være en god ide at vælge ekstra sikkerhedsforanstaltninger, såsom bagagestropper, for at sikre, at bagagen er fastgjort ordentligt. Det er også vigtigt at tjekke at vægten på bagagen ikke overskrider anbefalingerne fra producenten for den pågældende børnecykel.

Har du brug for hjælp til at finde den rette bagagebærer?

Er du i tvivl om, det skal være en almindelig bagagebærer, et frontlad, en bagagebærer til sadelpind eller noget helt tredje, du skal vælge? Eller er du i tvivl angående størrelsen på bagagebæreren? - Så tøv ikke med at tage kontakt til os på telefon eller mail, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig på 39 40 31 31 eller info@cykelpartner.dk